Fruit formed as penises

Den store penis-prøve: Hvor meget ved du om mandens bedste ven?

Mandekroppen er lige så fascinerende, som den er forbundet med klichéer, machomyter og virkelighedsfjerne forestillinger. Afprøv din viden om hankønnets underliv i ALT.dks store penis-test.

Hvor lang er den gennemsnitlige penis? Og hvordan er det nu med sædcellernes levetid?

Nok er mandekroppen interessant, men hvor meget ved du egentlig om, hvad biologien har bragt vores modsætning? Om hans kønsdele, erogene zoner, orgasmer og om hans seksuelle glæder?

Mens kvindekroppen har været bredt diskuteret siden håndbogen ’Kvinde kend din krop’ udkom for første gang i 1975, er mandekroppen nemlig forblevet et mysterium for mange.

Ikke mindst for manden selv.

Det understreger psykolog og sexolog Ann-Marlene Henning og speciallæge og specialist i klinisk sexologi Jesper Bay-Hansen. Med bogen ’Hvad alle bør vide om mænd – pik, potens og parforhold’ har de to sat sig for at aflive de mest grelle generaliseringer, når det kommer til mandens udstyr.

En såkaldt mandemanual om manden, til manden - og lidt til kvinden også.

Med udgangspunkt i bogen har vi samlet 22 spørgsmål om det maskuline underliv.

Tag testen og se, hvor meget du egentlig ved om det, der foregår mellem hankønnets ben. Du finder de rigtige svar nederst i artiklen:

1. Hvornår går drenge i puberteten?

a. Når drengen er mellem 10 og 11 år

b. Når drengen er mellem 11 og 13 år

c. Når drengen er mellem 13 og 15 år 

2. Det siges, at den gennemsnitlige længde af en penis varierer fra verdensdel til verdensdel. En stor engelsk undersøgelse har dog samlet data fra i alt 20 studier af penisstørrelser fra Europa, Mellemøsten, Afrika og USA. Hvor lang er en gennemsnitlig, stiv penis?

a. 10,2-12,9 cm

b. 11,4-14,8 cm

c. 13,1-16,7 cm

3. Hvor lang er en gennemsnitlig, slap penis så?

a. 5,7-8,3 cm.

b. 7,5-10,7 cm.

c. 9,4-11,3 cm.

4. Mænd bør på samme vis som kvinder lave bækkenbundsøvelser. Hvorfor?

a. Bækkenbundsøvelser hjælper mænd med at styre rejsningen, have kontrol med udløsningen, urinladningen og kontinensen

b. Bækkenbundsøvelser sørger for at styrke mandens fertilitet, fordi øvelserne træner svulmelegemerne i penis

c. Bækkenbundsøvelser gør, at mandens pung ikke bliver slap og begynder at hænge med alderen

5. Hvad er forhudens funktion?

a. Dens eneste funktion er stimulans under samleje eller i andre seksuelle sammenhænge

b. Den sørger for at fastholde den rette temperatur omkring pikhovedet, hvilket er relevant for mandens stimulans

c. Den beskytter pikhovedet og holder glans fugtig. Derudover har den betydning for den glidende bevægelse under samleje

6. Pungens opgave er at holde testiklernes temperatur nogenlunde konstant, da de hverken må have det for varmt eller koldt, hvis de skal kunne producere sædceller. Hvilken temperatur skal testiklerne holdes på?

a. Omkring 37 grader

b. Omkring 32 grader

c. Omkring 28 grader

7. Testiklerne er formet som en rugbybold og kan variere lidt i størrelse. Begge testikler er heller ikke altid lige store. Men hvor mange mililiter indeholder en mands testikler i gennemsnit?

a. Mellem 2 og 6 ml

b. Mellem 3 og 8 ml

c. Mellem 4 og 10 ml

8. Et svulmelegeme er den del af mandens penis (og kvindens klitoris), som svulmer op, når han får en erektion. Hvor mange svulmelegemer har en mand?

a. Ét svulmelegeme, der sidder i penisskaftet, og som aktiveres ved rejsning

b. To svulmelegemer, hvoraf det ene er stort, sidder i penisskaftet og aktiveres ved rejsning, mens det andet er mindre og sidder i testiklerne

c. Tre svulmelegemer, hvoraf to er større og sidder i siderne, mens det tredje er mindre, blødt og ”svampet”, så sæden bedre kan løbe igennem

9. Hvor mange åbninger har en mand i sit underliv?

a. 2 – manden har kun en urinvejsåbning og en endetarmsåbning

b. 2 – manden har en urinvejsåbning og en sædåbning

c. 3 – manden har en urinvejsåbning, en endetarmsåbning og en sædåbning

10. Testiklerne producerer hele tiden sædceller, som passerer ind i bitestiklen, hvor de modnes over en periode. Hvor lang er den periode?

a. 5 dage-1 uge

b. 2-3 uger

c. 3-6 uger

11. En udløsning indeholder cirka 20-150 millioner sædceller, men hvor stor er en typisk udløsning hos en mand?

a. 3 ml

b. 4-6 ml

c. 2-5 ml

12. Hvor meget fart er der typisk på en udløsning?

a. 8 km/t

b. 16 km/t

c. 20 km/t

13. En udløsning består af sædvæske fra sædblæren, prostatasekret og sædceller. Hvor mange procent af udløsningen fylder sædcellerne?

a. Højst 5 %

b. Højest 10 %

c. Højest 20 %

14. Manden kan få flere forskellige orgasmer afhængigt af stimulering. Hvor mange orgasmetyper taler man normalt om, at en mand kan få?

a. 2 – En tørorgasme og en orgasme med udløsning

b. 3 – En tørorgasme, en orgasme med udløsning og multiple orgasmer

c. 4 – En orgasme med udløsning, en tørorgasme, en prostataorgasme (analorgasme) og multiple orgasmer.

15. Evnen til at få multiple orgasmer falder fra 30-årsalderen, tyder forskning på. Men hvor mange procent over 30 år kan få flere orgasmer i samme sexakt?

a. Mindre end 7 procent

b. Mindre end 23 procent

c. Mindre end 35 procent

16. Punktet, der i den taoistiske sextradition kaldes Jen-Mo (eller The Million Dollar Spot), findes i mellemkødet. Hvad er særligt ved dette punkt?

a. Jen-Mo er mandens mest erogene zone, hvor flest nerveender er samlet

b. Ved at trykke på Jen-Mo kan manden holde sin udløsning tilbage, men stadig få en orgasme

c. Trykkes der på Jen-Mo, kan manden holde længere under samleje

17. En af mandens mest erogene zoner kaldes F-punktet. Hvor sidder det?

a. F-punktet sidder ved penisbåndet på undersiden af glans og løber fra urinrørsåbningen til huden over penisskaftet

b. F-punktet sidder cirka en centimeter inde i endetarmsåbningen

c. F-punktet sidder ved roden af penis, lige inden den munder ud i tekstilerne

18. Ligesom med kvinder falder mænds fertilitet drastisk med tiden. Der bliver ikke færre sædceller, men deres kvalitet forringes med alderen. Hvornår begynder mændenes fertilitet at dale?

a. Efter de er fyldt 25

b. Efter de er fyldt 30

c. Efter de er fyldt 35

19. Potensproblemer – eller rejsningsbesvær – er et meget almindeligt problem blandt mænd. Hvor mange har besvær med at få eller bevare en rejsning?

a. Ca. en tredjedel af alle mænd over 50 år

b. Ca. halvdelen af alle mænd over 50 år

c. Ca. tre fjerdedele af alle mænd over 50 år

20. Sterilisation – også kaldet vasektomi – er et lille indgreb, som kun kræver lokalbedøvelse, og som fratager mænd deres evne til at få børn. Hvad foretager kirurgen sig, når han eller hun udfører en sterilisation?

a. Kirurgen fjerner 1-2 cm af sædlederne på begge sider

b. Kirurgen afbryder testiklernes funktion

c. Kirurgen fjerner testiklerne 

21. Jonah Falcon fra New York er indehaver af den længste officielt målte erigerede penis. Hvor lang er den?

a. 20,7 cm

b. 26,9 cm

c. 34,3 cm

22. Blåhvalen er det dyr, der har verdens største penis, og den kan blive op til 4 meter lang. Men hvor meget sæd kan den levere per ejakulation?

a. I omegnen af 10 liter

b. I omegnen af 20 liter

c. I omegnen af 30 liter

Svar

Spørgsmål 1:

Svar B: Når drengen er mellem 11 og 13 år

Spørgsmål 2:

Svar B: 11,4-14,8 cm

Spørgsmål 3:

Svar B: 7,510,7 cm

Spørgsmål 4:

Svar A: Bækkenbundsøvelser hjælper mænd med at styre rejsningen, have kontrol med udløsningen, urinladningen og kontinensen

Spørgsmål 5:

Svar C: Den beskytter pikhovedet og holder glans fugtig. Derudover har den betydning for den glidende bevægelse under samleje

Spørgsmål 6:

Svar B: Omkring 32 grader

Spørgsmål 7: 

Svar A: Mellem 2 og 6 ml

Spørgsmål 8:

Svar C: Tre svulmelegemer, hvoraf to er større og sidder i siderne, mens det tredje er mindre, blødt og ”svampet”, så sæden bedre kan løbe igennem

Spørgsmål 9: 

Svar A: 2 - manden har kun en urinvejsåbning og en endetarmsåbning

Spørgsmål 10:

Svar B: 2-3 uger

Spørgsmål 11: 

Svar C: 2-5 ml

Spørgsmål 12: 

Svar B: 16 km/t

Spørgsmål 13:

Svar B: Højest 10%

Spørgsmål 14:

Svar C:  4 – En orgasme med udløsning, en tørorgasme, en prostataorgasme (analorgasme) og multiple orgasmer.

Spørgsmål 15:

Svar A: Mindre end 7 procent

Spørgsmål 16:

Svar B: Ved at trykke på Jen-Mo kan manden holde sin udløsning tilbage, men stadig få en orgasme

Spørgsmål 17:

Svar A: F-punktet sidder ved penisbåndet på undersiden af glans og løber fra urinrørsåbningen til huden over penisskaftet

Spørgsmål 18:

Svar B: Efter de er fyldt 30

Spørgsmål 19:

Svar B: Ca. halvdelen af alle mænd over 50 år

Spørgsmål 20:

Svar A: Kirurgen fjerne 1-2 cm af sædlederne på begge sider

Spørgsmål 21:

Svar C: 34,3 cm

Spørgsmål 22:

Svar B: I Omegnen af 20 liter