Eksperternes bedste råd: Sådan bliver du sundere i 2021

Træningsvejlederen: ”Vi vil træne, fordi vi kan lide det” 

I 2021 bevæger vi os væk fra tendensen med at træne, fordi vi skal og i en mere lystbetonet retning, hvor træningen i sig selv er vigtigere end at blive slank eller stærk. Det peger træningsvejleder Anders Nedergaard på. Kropsidealer og træningstrends skifter med tiden. Nu kan vi se frem mod en tid, hvor vi ikke skal bekymre os om, hvorvidt vores krop er frodig, skinny eller stærk.

2021 bliver nemlig året, hvor vi går op i at have det sjovt, mens vi træner og i at blive dygtigere til det. Dét er i hvert fald en tendens, som træningsvejleder Anders Nedergaard aner er på vej i det brede træningsmiljø godt hjulpet på vej af personlige trænere og fitnesscentres markedsføring. Og som langt hen ad vejen også kan lade sig gøre i en coronatid, hvor det er vigtigt at holde afstand og gerne træne udenfor.

"Vi bevæger os væk fra tendensen med at operationalisere vores træning. Det betyder, at mange vil betragte træning som et mål i sig selv og ikke et middel til at opnå et mål. Signalet er nu, at det er bedre og sundere, at du føler dig godt tilpas og kompetent til det, du gør", siger Anders Nedergaard.

Leg og dygtiggørelse

Anders Nedergaard fortæller, at flere i hans eget fitnesscenter Siam på Nørrebro allerede har taget tendensen til sig. De øver sig i calisthenics, en træningsform med gymnastisk akrobatiske kropsvægtøvelser.

"De fokuserer eksempelvis kun på at stå på hænder. Det var utænkeligt for få år siden. Hovedformålet er at få bedre kropskontrol og med tiden blive dygtig til at udføre en serie af meget teknisk svære øvelser," siger Anders Nedergaard. Hold med fokus på vægtløftning vinder også frem, fortæller han, og her handler det ikke om at deltagerne vil være stærke eller ligne bodybuildere, men om at de gerne vil blive teknisk dygtigere.

Måske fordi de også dyrker crossfit, der netop kræver stor teknisk kunnen. Trampolinparker, (træ)klatring og paddletennis (blanding af tennis og squash) er eksempler på mere folkelige idrætstilbud, der ”legegør” sportslige aktiviteter og som der kommer flere og flere af, ifølge Anders Nedergaard.

Motivation er lig med resultater

Danser du, fordi det gør dig glad eller spiller du badminton for at finpudse din baghånd, har du nemmere ved at holde fast i træningen. Og dét i sig selv kan være med til at skabe resultater som vægttab, større styrke og bedre appetitregulering, fortæller Anders Nedergaard. Han peger også på

en anden gevinst, der styrker ham i troen på, at tendensen med at træne for træningens egen skyld vinder frem.

"Når du føler dig god til det, du gør og har det sjovt imens, får du det bedre med dig selv og med din krop. Ingen er nogensinde blevet lykkeligere af at have stærke mavemuskler."

Diætisten: ”Vi vil styrke vores immunforsvar”

Mange kan se tilbage på et 2020, hvor vi har haft usædvanlig god tid til at sætte os ind i, hvad vi kan spise for at blive sundere og mere modstandsdygtige. Den grønne og anti-inflammatoriske bølge når nye højder i 2021, forudser klinisk diætist Alice Apel Hartvig.

Mere hjemmetid er en fordel, vi trods alt kan sige om coronapandemien. Og med mere tid kommer større overskud til at træffe sunde valg for sig selv. Det oplever klinisk diætist Alice Apel Hartvig i hvert fald hos mange af sine klienter i sin klinik Hartvig & Engell i Hellerup.

"Kvinderne fortæller, at de i 2020 har fået bedre tid og mere overskud til at planlægge og strukturere deres indkøb og lave sund mad af høj kvalitet. De har simpelthen genopdaget køkkenet. Det tror jeg, mange kan genkende", siger Alice Apel Hartvig.

Sundhedsgevinsterne ved at prioritere den hjemmelavede mad er da også så store, at diætisten ikke kan forestille sig andet end, at tendensen vokser.

Hellere sund end slank

Alice Apel Hartvig oplever, at flere kvinder får øjnene op for, hvordan de kan styrke deres krops immunsystem, så de har mere at stå imod med i en tid, hvor netop sygdomsforebyggelse ligger mange af os på sinde. Her kommer især grøntsager ind i billedet:

"Mange har opdaget, at det ikke nødvendigvis er mere besværligt at lave en god salat end at smøre en rugbrødsmad. Og at det ikke behøver at tage længere tid at spise en salat. Når du spiser mange grove og mættende grøntsager minimerer du ikke kun den kalorieholdige snacking mellem måltiderne. Du forebygger også kronisk inflammation i kroppen, som på længere sigt kan føre til livsstilssygdomme. Dét tiltaler mange kvinder."

Samtidig oplever Alice Apel Hartvig, at mange af os er trætte af stramme diæter og quick fixes:

"Der sker et spændende skifte mod det bæredygtige. Flere får indstillingen: ”Det kan godt være, jeg vejer lidt for meget, men det handler også om at være sund og at kunne leve godt i lang tid.” Den anti-inflammatoriske kost, der blandt andet vægter grøntsager, er en langsigtet og helhedsorienteret livsstil, de fleste kan forholde sig til", fortæller diætisten.

Læs også: Charlotte Bøving: Sådan holder jeg mig sund

Vi foretrækker uforarbejdet mad

Det er 10 år siden, vi begyndte at tale om ”kødfri mandag” og siden er tendensen med at skrue ned for kødet kun vokset. Det understreger de officielle kostanbefalinger, der kommer i en klimavenlig udgave i januar 2021.

Alice Apel Hartvig advarer os dog mod at springe helt op på vegetarvognen, fordi særligt kvinder på den anden side af 50 har brug for proteiner til blandt andet at vedligeholde muskel

massen. Og det kan være svært at få fra udelukkende vegetabilske kilder, ifølge diætisten.

Alice Apel Hartvig tror også, at vi til næste år vil interessere os mere for, hvordan madvarer er producerede. Vi vil gå efter mad, der er så naturligt og ”rent” som muligt:

"Flere får øjnene op for værdien i at købe eksempelvis en hel fritgående økologisk kylling og bruge resterne til pålæg dagen efter i stedet for at købe forarbejdet pålæg. Det indeholder tilsætningsstoffer, der kan øge risikoen for inflammation og kræft."

Lægen: ”Vi vil dyrke roen og livsglæden” 

Coronakrisens psykologiske eftervirkninger tvinger os til at sætte større fokus på vores mentale sundhed. Ro bliver et nøgleord for 2021, ifølge læge Charlotte Bech. Menneskelige afsavn og bekymringer for vores helbred og økonomi.

2020 har ikke just været en dans på roser. Og allerede i 2021 vil de psykologiske følger af coronapandemien vise sig, ifølge læge Charlotte Bech. Hun bygger sine bange anelser på den erfaring, vi har fra blandt andet ”den gamle coronavirus,” som var aktuel i 2003 i især Østasien.

"Efter SARS-epidemien så vi en markant øget forekomst af depression, angst og selvmord. Læger i psykiatrien herhjemme forventer da også en markant øget hyppighed inden for psykisk sygdom og selvmord inden for de næste et til to år. Det er meget bekymrende", siger Charlotte Bech.

Hun er privatpraktiserende læge i København og allerede nu oplever hun, at flere og flere af hendes egne patienter efterspørger hjælp til at blive mentalt sundere.

Vi vil meditere og sove mere 

Lige som vi gør en indsats for verdensklimaet ved skrue ned for oksekødet og sortere vores affald, vil vi i 2021 i endnu højere grad blive bevidste om, hvilke knapper, vi kan trykke på for at styrke det, Charlotte Bech kalder vores ”mentale klima.” Eller slet og ret livsglæde.

"Flere vil arbejde for at opnå den livsglæde, som kommer indefra og som ikke er afhængig af ydre omstændigheder som at blive forfremmet eller købe ting. Den indre livsglæde er stabil, varig og forankret i en indre ro. Den kræver et nervesystem, der ikke er stresset. Over 700 videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at en særlig dyb form for meditation – transcendental meditation – markant reducerer uro, depression og angst og giver mere af den stabile livsglæde, der kommer indefra", fortæller Charlotte Bech.

Hun forudser da også, at flere ”almindelige danskere” i 2021 vil få øjnene op for netop meditation. Søvn er en anden og meget tilgængelig knap, Charlotte Bech forventer, vi kommer til at skrue mere på for at opnå større livsglæde og trivsel.

"Det går op for os, at vi ikke bare skal have den søvn, vi kan klare os med, men ekstra og rigeligt søvn. Prioriterer vi ikke at få tilstrækkeligt søvn og hvile i dagens løb, danner vi flere stresshormoner i kroppen", siger Charlotte Bech.

Lykken er derhjemme

Charlotte Bech peger på, at coronakrisen ikke kun har skabt et større behov for, at vi arbejder med vores mentale sundhed. Krisen har også ført ”små mirakler” med sig.

"Især i foråret blev tiden skruet tilbage til en tid, hvor vi ikke skulle skynde os. Vi blev tvunget til at være hjemme og kigge indad."

Ifølge Charlotte Bech har vi i år købt usædvanlig mange sommerhuse og hundehvalpe. Og byggebranchen oplever et boom, fordi vi renoverer og bygger til. Det ser hun som udtryk for, at vi tager coronakrisens små mirakler med os ind i 2021.

"Vi har fokus på at skabe og opleve lykken i det nære."