Er sødestoffer sunde?

Du kender det sikkert. Det er weekend, du står nede i SuperBest, handler ind til en hyggelig aften, og tænker, at du da godt lige kan slå et smut forbi sodavandsafdelingen. Du hiver fat i den genkendelige røde Coca-Cola, men tænker pludselig på din figur, og tager den grå light i stedet. Men er det nu også godt for dig? Der står en masse E-numre, men hvor mange mennesker har lige styr på, hvad de enkelte numre står for? Du tænker på alle myterne, du har hørt gennem tiden: hjerneskader, for tidlig fødsel, overvægt, død... Er der noget om det, eller er det hele blot myter? Faglig medarbejder og cand. scient. i biokemi i fødevarestyrelsen Birgit Bønsager slår straks én ting fast om sødestoffer:   

– Sødestofferne er godkendt i EU. Det er den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), der risikovurderer det, og EU-Kommissionen, der godkender det. Gennem tiderne har studier vist, at der er mistanke om, at nogle stoffer kan have en kræftfremkaldende effekt, men det er alt sammen blevet tilbagevist for de mængder, der anvendes i fødevarer. Der har ikke været nok eller grundig dækning for mistanken, derfor er de fleste af stofferne blevet frikendt igen for de mængder, der er tilladt i fødevarer, siger hun.

Kan man tabe sig med sødestoffer?

Mange danskere vælger light produkter for ikke at tage på eller at tabe sig, men hvis det er meningen, er der en vigtig ting, man som forbruger skal være opmærksom på.

– Hvis man vælger et produkt med henblik på et mindre kalorieindtag, så skal man huske, at sukker i sig selv har en fylde, en konsistens, og hvis man ikke bruger sukker, så skal man putte noget andet i for at erstatte både den søde smag og fylden af det. Den erstatning kan der også være kalorier i, siger Birgit Bønsager.

Ikke alt er lutter lykke, når det kommer til sødestoffer. Hvis du går for meget amok i sukkeralkoholerne, kan du nemlig komme til at bruge resten af dagen på at rende på toilettet.

– Sukkeralkoholer kan give osmotisk diare. Sukkeralkoholerne trækker vand ind i tarmene fra organismen, derfor fortyndes indholdet i tarmkanalen, og når bakterierne i tarmen metaboliserer sukkeralkohol, dannes der gas i tarmene, siger Alicja Mortensen, seniorforsker ved afdelingen for Toksikologi og Risikovurdering ved DTU Fødevareinstitut.

Det er dog ikke kun fødevarer og læskedrikke med sødestoffer, der kan have den virkning. 

– Men osmotisk diare kan også opleves ved indtagelse af fødevarer, som ikke indeholder sukkeralkoholer for eksempel, når man spiser for mange svesker på en gang, siger Alicja Mortensen. For at danskerne ikke skal risikere at bruge deres tid på tønden, sørger Fødevarestyrelsen for, at producenterne gør opmærksom på dette.

– Fødevarer der indeholder mere end ti procent sukkeralkoholer skal mærkes med ”overdrevet brug kan virke afførende,” fortæller Birgit Bønsager fra Fødevarestyrelsen. 

LÆS OGSÅ: Sådan får du et bedre forhold til mad

Kunstige og naturlige sødestoffer

Gennem de senere år har der været meget fokus på naturlige varer og økologi, og den diskussion har også ramt sødestoffer. Men bare fordi stoffet er udvundet af planter og bliver markedsført som et naturligt produkt, behøver det ikke at være sundere.  

– Man taler tit om kunstige sødestoffer. I Fødevarestyrelsens øjne er det underordnet, om det er kunstigt eller ikke er kunstigt. Når stoffet er blevet risikovurderet og godkendt, så er det ikke farligt. Et stof som er udvundet af en eller anden plante og modificeret ved en kemisk proces, er ikke sundere end et syntetisk fremstillet stof. Mange tror, at fordi det er naturligt, er det godt. Sådan hænger det ikke sammen, snarere tværtimod. En fluesvamp er ikke sund, bare fordi den er naturlig. Der findes rigtig mange stoffer i naturen, som sundhedsmæssigt ikke er særlige heldige. Nogle gange kan et syntetisk stof være bedre. Når du trækker et stof ud af en plante, er det ofte ikke kun det stof, som du får med ud. Du får tit andre stoffer med ud, så det er ikke særlig veldefineret. Hvis du laver et stof syntetisk, er det meget veldefineret. Du ved præcist hvad der er i, og så det er nemmere at risikovurdere, siger Birgit Bønsager fra Fødevarestyrelsen.

Rene bisser

En af de ting, som har været oppe til diskussion, er stoffet aspartam. I 2010 kom en dansk undersøgelse frem til, at gravide risikerede at føde for tidligt, hvis de hver dag drak en liter læskedrik sødet med sødestoffet aspartam. Alicja Mortensen mener, at det ikke er muligt ud fra undersøgelsen at afgøre, om effekten skyldes et specifikt sødestof, blandinger af sådanne, eller helt andre faktorer, som knytter sig til en speciel (ukendt) livsstil med stort forbrug af disse produkter.

– I stedet for at anbefale specifikke undersøgelser af aspartam, er der i første omgang behov for, at undersøgelsens resultat bliver bekræftet eller afkræftet af andre uafhængige lignende undersøgelser. Dette er i øvrigt også forfatterens konklusion i artiklen, da der er almindelig enighed i forskerkredse om, at resultater fra enkeltstående undersøgelser ikke kan stå alene. DTU Fødevareinstituttet mener, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at anbefale ændringer af forbrugerens kostvaner med hensyn til aspartam, og at det også gælder for gravide, siger Alicja Mortensen.

Til gengæld er der en god grund til, at man ofte finder sødestoffer i tyggegummi.

– Sukkeralkoholer er mere tandvenligt end almindelig sukker, da almindeligt sukker er en bedre næring end disse stoffer for bakterierne i munden, siger Alicja Mortensen. 

Hvad er sødestoffer?

Sødestoffer reguleres under tilsætningsforordningen, hvor der er defineret særlige betingelser for sødestoffer. Det er stoffer, som kan erstatte sukker ved fremstillingen af energireducerende fødevarer, eller ikke-kariogene fødevarer eller fødevarer uden tilsat sukker. Det kan også være stoffer, der er bestemt til at fremstille fødevarer til særlig ernæring, siger Birgit Bønsager.

Sødestoffer deles op i to grupper: energigivende sødestoffer og ikke-energigivende sødestoffer.

Energigivende sødestoffer kaldes også sukkeralkoholer eller polyoler. De energigivende sødestoffer har alle en sødeevne, der minder om naturligt sukkers evne. Hvis sukker erstattes med sukkeralkoholer, skal der bruges cirka den samme mængde. Energigivende stoffer er blandt andet sorbitol. Flere af dem er udvundet af naturlige produkter, såsom xylitol fra birk, og markedsføres nogle gange som et naturligt sødestof.

Ikke-energigivende stoffer er kraftigt sødende, nogle op til 8000 gange sukkers egen sødeevne. Ikke-energigivende stoffer påvirker ikke blodsukkeret, og er derfor velegnet til diabetikere.

Få et overblik over de mange E-numre på næste side.

E 420 Sorbitol

Sorbitol er en sukkeralkohol, som de fleste kender fra tyggegummi. Sorbitol anvendes ofte i tyggegummi, da det er et sødestof som er mere tandvenligt.

Sorbitol søder 0,6 gange i forhold til normalt sukker. Hvis der anvendes mere end ti procent skal det skrives på varen.

E 421 Mannitol

Mannitol er ligesom Sorbitol en sukkeralkohol, og skal mærkes med samme advarsel. Søder 0,7 gange normalt sukker. Forekommer naturligt i manna. Bruges blandt andet i sukkerfrie desserter, syltetøj og is.

E 950 Acesulfamkalium

Acesulfamkalium er et af de stærkt sødende sødestoffer. Sunett og Sweet One er andre navne for dette stof. Søder mere end 150 gange mere end sukker. Bruges blandt andet i læskedrikke, is, kage og slik.

E 951 Aspartam

Aspartam er også kendt som NutraSweet, og søder 200 gange sukker. Til gengæld kan det ikke bruges i bagning eller kogning, da det nedbrydes ved opvarmning. Der har været mange kontroverser omkring dette stof, men der er endnu ikke fundet belæg for at det er sundhedsskadeligt. Folk som lider Føllingssyge må ikke spise Aspartam, da de ikke kan nedbryde phenylalanin, som det spaltes til ved indtagelse.

E 952 Cyclaminsyre

Cyklaminsyre eller Cyklamat er syntetisk fremstillet og søder cirka 30 gange så meget som sukker. Det er tilladt at bruge det i læskedrikke, is og slik.

E 953 Isomalt

Som de andre sukkeralkoholer skal det mærkes med en advarsel, hvis der er over ti procent af det i varen. Det må ikke bruges i drikkevarer, men ellers må det bruges uden mængdemæssig begrænsning i alle andre fødevarer.

E 954 Sakkarin

Sakkarin er det ældst anvendte syntetiske sødestof. Det blev opfundet i 1878 og søder cirka 400 gange så meget som sukker. Man skal passe lidt på med brugen af sakkarin, da den kan have en bitter eftersmag. Bruges blandt andet i læskedrikke og desserter. Har tidligere været anklaget for at være kræftfremkaldende, men er renset for alle anklager.  

E 955 Sucralose

Kendes også under navnet Splenda. Søder cirka 600 gange så meget som sukker. Bruges blandt andet i læskedrikke.

LÆS OGSÅ: Sådan spiser du økologisk

E 957 Thaumatin

Thaumatin er et protein, der udvindes af den vestafrikanske plante Thaumatococcus danielii. Søder 2000-3000 gange så meget som sukker. Må bruges i is og slik som sødestof. 

E 959 Neohesperidindihydrochalcon

Er et syntetisk stof der er udvundet af citrusfrugter. Der søder over 3000 gange mere end sukker, men kombineres ofte med andre sødestoffer, da det har en bismag. Bruges i blandt andet læskedrikke, grøntsagsprodukter og saucer.

E 960 Steviol Glysosider

Steviol er den nyeste dreng i klassen og blev godkendt på det europæiske marked sidste år. Er udvundet af planten Stavia og derefter kunstigt bearbejdet. Søder mellem 40 og 300 gange så meget som sukker. Stevia har vist tegn på at kunne hjælpe patienter med type 2 diabetes, men det kræver stadig mere forskning.

E 961 Neotame

Er et utroligt stærkt sødende stof. Det søder 8000 gange normalt sukker. Det har en karakteristisk eftersmag, og bruges derfor ofte sammen med andre sødestoffer for at skjule den.

E 962 Aspartam-Acesulfamsalt

Er sammensat af stofferne Aspartam og Acesulfamkalium, dog uden saltet. Det må anvendes i samme produkter som stofferne det er skabt ud fra. Kendt under navnet Twinsweet.

E 965 Maltitol

Er lavet af flere forskellige sukkerarter. Kendes også under navnene Lesys, Maltisweet og SweetPearl. Er også en sukkeralkohol og kræver derfor advarsel som de andre. Søder 0,9 gange normalt sukker.  

E 966 Lactitol

Stammer fra mælkesukker, hvoraf det er blevet fremstillet ved en kemisk modificering. Det er et meget stabilt stof, og derfor yderst velegnet til bagning. Der er ingen begrænsninger i brugen af stoffet, men det kan give diare. 

E 967 Xylitol

Xylitol er også kendt som Birkesød. Navnet stammer fra det faktum, at stoffet fremstilles ved en kemisk behandling af Xylose (træsukker), der især udvindes af birkesaft. Søder på samme måde som sukker.

E 968 Erythritol

Multisød eller Sukrin er baseret på sukkeralkoholen Erytritol. Et af de svagt sødende stoffer.

LÆS OGSÅ: Bruger du din allergi som slankekur