"Jeg mangler modet til at sige fra og sætte grænser"
Det er vigtigt at kunne sige fra, når nogen overskrider dine grænser – også hvis det er en nær relation som en kær veninde. Det kan nemlig være med til at styrke både relationen og dig selv. Luise Thye-Østergaard hjælper dig med at finde modet til at tage de svære snakke.
Bettina ringer på hos mig en sen eftermiddagstime. Hun ligner en tordensky og har dårligt sat sig, før hun udbryder:
"Jeg blev simpelthen så rasende på min veninde den anden dag, og det var over en lillebitte, dum ting. Flere gange har jeg på en venlig måde forsøgt at sætte grænser over for hende, men det er, som om det overhovedet ikke trænger ind. Nu vil skæbnen så, at det er en lusekam, der har væltet mit bæger," forklarer Bettina opgivende.
"Kort fortalt, så skrev hun til mig den anden aften, om de måtte låne vores lusekam. Det måtte de selvfølgelig gerne. Vi hører intet, før sønnen pludselig står og banker på vores dør dagen efter kl. 20.20 for at hente kammen. Jeg skriver et par dage senere, at nu skal vi selv bruge kammen.
Får intet svar og skriver igen dagen efter. Få timer senere modtager jeg en besked med ordene ”Fuuuuck, vi er på ferie!”. Jeg blev så rasende, at jeg rystede af raseri, og vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre.
Men jeg ved så meget, at det føles forkert at begynde på en diskussion over sms. Særligt over så lille og dum en ting, men som jo i virkeligheden dækker over noget andet og større, som udfordrer vores venskab. Nu sidder jeg så her, i vildrede, og føler på flere måder, at mit mod svigter mig. Hvad skal jeg gøre, Luise?"
Grænser værner om kærligheden
Bettina er blot en blandt mange, der oplever, at modet svigter, når noget vigtigt er på spil. Faktisk har jeg mange kunder, der har svært ved at stå op for sig selv, når det kommer til at sætte grænser, særligt når det gælder vigtige relationer som venskaber. Men grænser er faktisk et beskyttelsesværn for den kærlighed, der er tilstede i relationen.
Grænserne er vigtige, og derfor er det nødvendigt at sætte tid af, skabe ro og snakke om grænserne. Det kræver mod at tage den snak, fordi vi kan være bange for, om den anden nu også gider at blive i relationen efterfølgende, når vi begynder at kradse i de ting, der frustrerer og irriterer.
Få ro på tordenskyen
Der er ingen tvivl om, at Bettina skal have ro på, så ”lusekams-gate” ikke vokser ud af proportioner, og derfor beder jeg hende allerførst om at trække vejret helt ned i maven, så der skabes ro i nervesystemet. Langsomt opløses tordenskyen. Da jeg mærker roen indfinde sig, spørger jeg hende:
Hvad tror du, at du skal lære af dette?
"At jeg skal sætte tydeligere grænser? Jeg har jo forsøgt på den blide måde, synes jeg, men jeg er nok nødt til at være lidt mere tydelig i min grænsesætning. Men hvordan er jeg det, Luise?"
Jeg har jo mest lyst til at råbe ad hende, at nu gør hun det igen, og remse alle de gange op, hvor jeg føler, hun har overtrådt mine grænser …"
Jeg ser på Bettina og spørger:
"Og hvad nytter det?"
"Jamen, jeg kommer af med min vrede," svarer hun lynhurtigt.
"Men hvad gavner det jeres venskab?"
Hun sidder lidt uden at sige noget, så jeg spørger, hvad hun kan gøre i stedet for at blive vred.
Læs også: "Jeg føler mig taget for givet"
"Jeg vil fortælle hende om mit behov for kommunikation, hvis vi skal fortsætte det gensidigt kærlige og gode venskab, vi jo faktisk har. Jeg tror, det er kommunikationsformen, der overskrider mine grænser. Havde hun skrevet: ”Undskyld! Det er jeg vildt ked af. Køb en ny på min regning”, så havde det været helt okay. Det undskyld betyder altså noget for mig," siger Bettina og ser ud, som om hun nu ser hele situationen i et nyt lys.
Bettina vender senere tilbage med en opfølgning. Hun fortæller fortrøstningsfuldt, at hun og veninden under en god snak fik åbnet op omkring det, der fra Bettinas synspunkt påvirker venskabet negativt som den misforståede kommunikation.
"Og da jeg fik taget hul på den snak, Luise, uden at føle mig som en tordensky indeni, da kunne jeg igen begynde at mærke mit mod. Først var jeg bange for hendes reaktion, men konklusionen blev, at jeg i den sidste ende hellere ville miste venskabet end mig selv i vores venskab."