Julie var aseksuel og sexolog – men i dag ser hun anderledes på det intime

Hvornår gik det op for dig, at du måske var aseksuel?

"Det er cirka fem år siden, jeg erklærede mig selv for aseksuel. Selvom jeg var gift på daværende tidspunkt, sagde sex mig ikke noget, og jeg kunne ikke mærke nogen naturlig lyst inde i mig.

Sex var altid noget, jeg følte var besværligt, og det var noget, jeg var nødt til at have engang i mellem, for at min daværende mand fortsat ville holde af mig. Sådan tænkte jeg i hvert fald. Når jeg havde sex, tjekkede jeg ud psykisk og var ikke rigtigt til stede. Det var først bagefter, at jeg nød, at vi havde haft sex, for så følte jeg et nærvær og en forbundethed med ham. Men undervejs kørte jeg på autopilot."

Hvad tænkte du, når du afviste din partner?

"Jeg tænkte hele tiden på, om han mon ville forlade mig nu? Var jeg god nok? Kunne jeg leve op til de forventninger, han havde til mig som partner? Kunne jeg overhovedet have en partner, når jeg ikke ville have sex? Det var i bund og grund en følelse af enorm utilstrækkelighed blandet med en følelse af afmagt og frustration.

Derudover var det også en følelse af at være skamfuld og forkert, fordi jeg tænkte, at jeg skulle have sex for at blive elsket. Jeg havde en indre overbevisning om, at jeg var i stykker, og derfor tog jeg ansvaret for, at det var mig, der var problemet i vores parforhold.

Læs også

Min kræftsyge hustru afviser mig

Da jeg endelig fortalte min eksmand om min aseksualitet, skulle han i første omgang lige sluge den, fordi det betød, at vi ikke længere skulle være intime sammen. Det ramte ham hårdt, eftersom han overhovedet ikke havde det på samme måde, men han accepterede det. Nogle år efter gik vi fra hinanden."

Hvorfor uddannede du dig som sexolog?

"Det skete faktisk lidt ved et tilfælde. Jeg var i gang med et andet studie, da min veninde spurgte mig, om det ikke kunne være sjovt at tage til introaften på en sexologuddannelse. På det tidspunkt havde jeg været i mit parforhold længe, og jeg var nået til punktet, hvor sex var blevet svært for mig. Derfor føltes det også lidt skævt, at det var mig af alle, hun spurgte.

Da vi kom til introaftenen, fortalte instruktøren om, hvordan vores seksualitet former sig og forandrer sig efter den relation, vi har til os selv. Og at det handler om, hvordan man er i relationen til partneren – og i hvor høj grad man føler sig tryg ved den anden og ved at dele sin usikkerhed. Der kunne jeg mærke, at der blev trykket på nogle knapper inde i mig, og jeg fandt ud af, at der intet er galt med mig eller min seksualitet.

Læs også

Gun-Britt Zeller: "Jeg har faktisk altid haft de dyk i humøret. Især om vinteren"

Gennem alle mine parforhold, lige siden seksualitet og intimitet blev aktuelt, har jeg oparbejdet en utryghed i det relationelle, og jeg har haft brug for positive erfaringer med mig selv seksuelt for at hele. Det gjorde mig bevidst om, at min seksualitet er noget, jeg kan arbejde med, og at den ikke bare er noget, jeg skal acceptere, som den er."

Har du lært at hvile i, at kærlighed ikke er bundet op på sex?

"Ja, men det har været en lang proces at nå hertil. Processen har handlet meget om, at jeg har skullet lære, at jeg har en værdi i min relation, selvom jeg ikke tilbyder sex. Jeg er berettiget til at være i min relation, bare fordi jeg eksisterer og elsker, og det afhænger ikke af, hvad jeg leverer seksuelt. Det er jo en grundlæggende tvivl, som jeg altid har haft førhen.

Da jeg fandt sammen med min nuværende kæreste, vidste han godt, at jeg var selverklæret aseksuel, og derfor havde han ikke høje forventninger på den front. Fordi der ikke var noget pres, og præmissen var kendt på forhånd, har vi skabt et trygt rum, hvor jeg har fundet tilbage til min seksualitet. Fordi min partner har været så tålmodig og kærlig med mig, vil jeg ikke længere betegne mig selv som aseksuel."

Læs også

”Hvordan kan jeg holde fast i romantikken, EFTER vi er kommet?”

"Jeg kan stadig blive usikker, men nu er jeg blevet god til at observere mine følelser på afstand og tale om usikkerheden med min partner. Det kan for eksempel være usikkerheden om, om han stadig vil elske mig, hvis jeg ikke har lyst til sex en aften. Når jeg sætter ord på mine følelser, er han altid god til at fortælle mig, at han stadig elsker mig i de perioder, og det betyder meget for min selvudvikling."

Hvorfor er det så tabubelagt at mangle lyst til sex?

"Vi lever i et samfund, hvor det er enormt glorificeret at have en spontan lyst. Det betyder også, at når man står i den anden grøft og aldrig spontant har lyst til sex, så føler man sig skamfuld og forkert. Det er hårdt ikke at kunne leve op til idealet.

Vi skal gøre op med fortællingen og tanken om, at vi er nødt til at have sex for at fortjene kærlighed. Dog ved jeg fra mig selv, at det kan være svært at sige højt, fordi der er så meget på spil. Man frygter, hvordan ens partner reagerer, og man frygter især at blive afvist eller fremmedgjort i sine følelser.

Fordi vi lever i en enormt individualiseret kultur og verden, så gør vi alt for ofte den med ulysten til problemet, men det er ikke sandt. Ulysten er ofte et symptom på relationen."