teenageparforhold

”Jeg kan ikke holde min venindes teenageparforhold ud”

Har du selv et menneske i dit liv, som af og til er ubehageligt at være sammen med? Så er der hjælp at hente her, hvis du vil med på et stykke detektivarbejde sammen med terapeut Katrine Axholm og hendes klient, Mia. For vi kan lære en hel masse om os selv ved at kigge nærmere på den adfærd, vi ikke kan holde ud hos andre.

"Min bedste veninde er i et meget usundt forhold, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det. Det ene øjeblik er hun vildt forelsket og vil holde parmiddage med os og på ferier, og hun kan sidde her den halve nat og fortælle om, hvor vidunderlig han er, og om alle de drømme, de har.

Ugen efter er de så blevet uvenner, og hun er rasende på ham og ønsker ham ud, hvor peberet gror, og den der parweekendtur til Stockholm, vi lige har planlagt, den skal de i hvert fald ikke på, så den kan vi godt aflyse, og så kører godstoget i den modsatte retning."

"Min mand og jeg kan simpelthen ikke følge med. Vi ved aldrig, om hun kommer, fordi hun skal græde ud og bagtale ham, eller om de er blevet lykkeligt genforenet, og vi skal høre om, hvor vidunderlig han er.

Jeg synes, det er dybt barnligt, og jeg kan næsten ikke holde det der uansvarlige teenageforhold ud. Samtidig vil jeg jo gerne være en støtte for hende, hun er min tætteste relation, og jeg vil ikke miste hende ved at sætte grænser for, hvad vi kan tale om. Det er jo ikke kun mig, som skal bestemme, hvad vi skal, når vi er sammen."

Mia er i et klassisk dilemma, som vi alle kan ende i, når vi er i en tæt relation: Hvor meget plads kan vi give til den anden og den, han eller hun er, uden at overskride vores egne grænser? Hvornår er det i orden at sige fra og melde klart ud, når man samtidig gerne vil være et godt og ordentligt menneske og være en støtte for en ven i en svær tid?

Det svar vil altid være individuelt og jeg støtter derfor Mia i at blive klogere på sig selv ved at spørge mere ind til, hvad der sker i lige netop hende.

De gamle mønstre

Mange af de udfordringer, vi støder på i vores relationer til andre, udspringer af de strategier, vi udviklede i barndommen og opvæksten for at passe på os selv i forhold til de vilkår, vi voksede op med.

Når vi bliver voksne, kan de strategier blive en hæmsko, og vi kan få brug for at aflære dem igen.

Psykoterapi, som har særligt fokus på at gøre os bevidste om de uhensigtsmæssige mønstre fra barndomslandet og dermed i stand til at ændre på dem, kaldes for ”psykodynamisk terapi”.

Hvis vi kigger teoretisk på det, så har din venindes parforhold ikke direkte noget med dig at gøre. Det er hendes liv og hendes forhold, så kan du mærke, hvad det er, som går dig mest på i hendes adfærd? Hvornår rammer det, hun gør, dig?

"Det sværeste er de der skift, der er i deres forhold. Det er dybt anstrengende at skulle agere festdeltager, når de har det godt, og parterapeut, når det går dårligt mellem dem. Vi kan allesammen have det svært indimellem og have brug for støtte fra vores venner, men at det den ene uge går forrygende og den anden uge virkelig skidt, har jeg svært ved at håndtere."

"Når du spørger på den måde, tror jeg, det er utilregneligheden, som slider mest på mig. Oplevelsen af at jeg aldrig ved, hvad der kommer, og at jeg bare skal stå til rådighed med den ene eller den anden kasket på."

Så det er det, at du ikke kan regne med, om der kommer gråd eller jubelråb og forelskelse, når I ses, der er det hårde for dig?

"Ja, det minder mig om, når mine forældre var uvenner, da jeg var barn. Jeg vidste heller aldrig, hvad der udløste en konflikt mellem dem, og det var ikke nødvendigvis, fordi de skændtes og havde voldsomme konflikter, som min venindes forhold er fyldt af.

Hos mine forældre blev der istid, som kunne vare en hel uge, hvor de ikke talte sammen, og der var så stille ved middagsbordet, hvor min bror og jeg kraftsnakkede i munden på hinanden for at genskabe den gode stemning. Det virkede ikke, men vi prøvede alligevel, fordi det var så ubehageligt at være i."

Så det utilregnelige i din venindes adfærd bliver svært at være i, fordi der dukker gamle følelser op: Oplevelsen af magtesløshed og ikke at kunne sige fra overfor det, som foregår. Og du bliver igen en passiv tilskuer, som ikke kan gøre en forskel, men må affinde dig med, at det går, som det gør? Er det rigtigt forstået?

"Ja, det er fuldstændig sådan, det er. Jeg får en følelse af, at jeg bare skal stille op, til hvad hun nu byder mig. Jeg må ikke sige fra, jeg skal være tilgængelig og stå til rådighed. Jeg kan godt selv høre, at det jo ikke er rimeligt, og at det ikke nødvendigvis er noget, hun forventer eller forlanger af mig.

Jeg vælger jo selv, hvor meget jeg vil deltage i. Hun har jo også andre veninder end mig, hun kan bruge i de situationer. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt på det før. Det har virkelig været oplevelsen af, at jeg ikke havde andet valg, og det har jeg jo hele tiden. Hm. Det må være gammelt stof det her. Jeg skal have lært at skille tingene ad. Det, som var engang, og det, som sker nu."

Find den røde tråd, når du bliver ramt af de andres adfærd

1. Hvad påvirker dig?

Når du bliver opmærksom på, at du bliver ramt af noget, andre gør, så er det med at være vaks ved lågen, for så kan du meget vel have fat i gamle følelser. Sæt tempoet ned, og vær nysgerrig og opmærksom på dig selv. Hvad sker der i dig? Hvilke følelser dukker op? HVAD i deres opførsel påvirker dig og hvordan? Vi oplever altid andres adfærd gennem vores eget filter, så det bliver en tolkning, der ikke er ens for alle. Læg mærke til, hvad der er DIN tolkning.

2. Har det, du oplever, noget med dig at gøre?

Når du bliver påvirket af noget, andre gør, kan det altid være en hjælp at se det hele lidt fra oven og spørge dig selv: Har det her i virkeligheden noget med mig at gøre? Hvis du bliver irriteret på en kollega, der fylder meget på møderne, kan du spørge dig selv, hvordan du har det med at fylde? Og hvis du ikke kan holde veninden ud, der altid er i sine følelsers vold, kan du spørge dig selv, hvordan du har lært at vise følelser?

3. Hvad kan du genkende?

Ofte kan der være en rød tråd i det, vi bliver påvirket af. Det kan være, vi tit oplever andre som arrogante i alle mulige forskellige sammenhænge. De andres adfærd er sjældent interessant, det er den måde, de påvirker dig på, som du skal være opmærksom på.

Så læg mærke til, hvad i deres adfærd du hæfter dig ved eller tolker på. Og hvad det får dig til at føle? Når du tolker en andens adfærd som arrogant, kan det for eksempel handle mere om, at du føler dig afvist af den type adfærd, end at den konkrete person er arrogant – måske er han/hun bare genert.

4. Hvordan var det for dig dengang?

Når vi bliver ramt i noget, som minder os om gamle følelser, er det altid svært at skille tingene ad. Hvilke følelser hører til i en tidligere episode eller del af vores liv, og hvilke følelser hører til i nutiden?

Det kan være rigtig svært at skille ad, fordi de kan føles på samme måde i kroppen. Men prøv alligevel. Husk hvordan det var dengang. Det kan være følelsen af ikke at blive set eller forstået. Den kan være følelsen af ikke at være værdifuld. Det kan være oplevelsen af ikke at have betydning. Mærk, hvordan det var dengang.

5. Tag dig af lille dig

For at blive bedre til at håndtere situationer i nutiden er det vigtigt at have varme og omsorg for fortiden. De svigt, vi bærer med os fra barndommen ind i voksenlivet, sidder godt fast, og de skal mødes med kærlighed, nysgerrighed, omsorg og varme.

Det, du ikke fik af de vigtige voksne dengang, skal du give dig selv nu. Kun på den måde kan du hele dig selv. Kun på den måde kan du lære at skille det, som var dengang, fra det, som sker i dit liv nu.

Katrine Axholm

  • Er parterapeut, foredragsholder, forfatter og ekspert i TV3-programmet ”Kærlighed i krise”.
  • Hun hjælper hver dag par med at lære at forstå sig selv og hinanden og derved styrke kærligheden.
  • De lærer at håndtere alt fra utroskab, konflikter, forskellighed til manglende lyst, kriser og hverdagens trummerum.

Læs mere på Axholm.com