Michelle Kristensen: Find dig en løbemakker
Hvem hjælper dig med at komme ud af døren på dage, hvor det er svært? Michelle Kristensen deler ud af sine gode løbetips.
Når vækkeuret ringer kl 5.30, og du skal nå at løbe en tur, inden du skal møde i skole, på arbejde eller inden ungerne vågner, kan det mange gange være yderst tiltalende at slå til vækkeuret, sove videre og droppe træningen. Men hvis du ved, at der står én udenfor og venter på dig, kommer man ud af sengen og i løbetøjet. Derfor er det er en super god idé at have én at lave løbeaftaler med, som kan presse og støtte dig på turene.
Det gode ved at have en løbemakker er nemlig, at den ene person oftest er ovenpå i de perioder, hvor den anden er presset. På den måde kan man hjælpe hinanden igennem de hårde kilometer. Man er også mere tilbøjelig til at møde op til træningen, når man har en makker at følges med, eller at man ved, at der er én, som venter på én.
Få fat i en veninde, mand eller søster, du kan løbe med, eller tilmeld dig én af de mange løbeklubber, der findes. Hvis du træner med en veninde, så husk at lave en endelig aftale om, at først så træner I ... bagefter snakker I! Så går det ikke op i snak og hyggeri under hele træningen, for I skal jo også træne effektivt! :)
Min løbemakker er min søster og KBH’s flotteste løbeklub NBRO! Du kan løbetræne gratis med NBRO alle ugens dage.
SÆT DIG ET MÅL. Meld dig allerede nu til Alt for damernes kvindeløb, og brug det som gulerod til at komme i gang og blive ved! Tilmeld dig her
Rigtig god løbetur.
KH M