”Min kone siger, at jeg er pleasende og irriterende”

”Min kone siger, at jeg er pleasende og irriterende”

Når mænd går i terapi med ondt i kærligheden, er det Katrine Axholms erfaring, at det ofte handler om, at manden har udvisket sig selv og er mest fokuseret på at please sin kone. Her hjælper hun en mand med at få en bedre balance i sit parforhold.

"Jeg har altid set det som min fornemmeste opgave og det vigtigste tegn på min kærlighed, at jeg kunne gøre min kone lykkelig. Når hun er glad, så er jeg glad, for så gør jeg det godt som mand og som far, og så vil hun også elske mig. Er det ikke det, kærlighed handler om?"

Henrik ser spørgende på mig.

"Men det er som om, det ikke virker mere", fortsætter han.

"Min kone trækker sig og vil mig ikke på samme måde som tidligere. Hun siger, at hun føler sig overvåget, at jeg er ”på hende” hele tiden, og at jeg er pleasende og irriterende."

"For mig er kærlighed, at vi gør alt, hvad vi kan for, at den anden skal have det godt. Hvad skal vi med hinanden, hvis ikke det netop er fordi, der er noget, vi skal have, og noget, vi skal give? Ellers kunne vi jo lige så godt leve alene. Jeg elsker min kone, og jeg gør mig umage hver dag. Jeg vil gerne have, at vi har det godt sammen, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre anderledes, så det har jeg brug for din hjælp til."

Det ligeværdige forhold

De fleste har en forestilling om, at kærligheden er noget, der skal komme fra en anden. Vi leder efter den rette, som kan give os det, vi drømmer om, som kan dække vores behov og elske os på den helt rigtige måde.

Og vi drømmer om at kunne være netop det for et andet menneske. Den bedste ven, livspartneren, den anden forælder, vores livsvidne, den eneste, vi tænder på, og som er så god for os, at vi aldrig har lyst til andre. Det er meget høje krav at stille til kærligheden. Henrik og jeg taler en del om, hvad et ligeværdigt parforhold er.

Et forhold, hvor han kan være det menneske, han er, med sine grænser og sine behov, og at det er vigtigt, at han også tager sig plads til at gøre det, som gør ham glad. Ikke bare for sin egen skyld, men også netop for, at hans kone finder ham interessant. At hans fornemmeste opgave ikke er at dække sin kones behov, det er hendes eget ansvar. Hans opgave er at gøre sig selv glad.

Parforholdets roller

Vi kan kun spille de roller i et parforhold, vi kender i forvejen, og det er ofte de roller, vi indtog i barndommen for at få mest mulig kærlighed og anerkendelse. Indtil vi får øje på den adfærd, som ikke længere tjener os, og bevidst går i gang med at agere i overensstemmelse med dem, vi er og har potentiale til at blive. Læs mere om, hvordan du undgår at gentage de gamle mønstre, i Katrine Axholms bog ”Bare vi ikke skal have tøjet af” fra forlaget Content Publishing.

Læs også: "Hvis du ikke kan give dig selv kærlighed, kan du heller ikke give det til andre"

Find balancen

Balancegangen mellem at vælge os selv og vælge hensynet til den anden er et vilkår for kærligheden, som vi alle lever under, når vi lukker et menneske ind i vores hjerte. Hvor meget kan jeg være mig uden at miste dig, og hvor meget kan jeg være der for dig uden at miste mig selv? Da vi afslutter forløbet, siger Henrik:

"Når vi taler om det på den her måde og blandt andet også om, hvordan min fars og mors forhold har været, så kan jeg se, at jeg ligner min far meget. Min mor bestemte alt i mit barndomshjem, og min far rettede ind. Det er det, jeg har lært. Det var vigtigt, at min mor var glad, og både min far og jeg skulle sørge for det, for ellers ødelagde vi den gode stemning."

Sådan lærer du at vise, hvem du er

1. Opdag hvem du er

Det første skridt handler om at opdage, hvornår du overhører dine egne signaler. Læg mærke til i hvilke situationer, du ikke mærker efter, hvad du selv synes, og ikke får udtrykt dine behov eller sat din grænse. Hvad sker der i situationen? Det er ikke sikkert, at det er tydeligt for dig – især i starten. Måske lægger du ikke mærke til noget, du gør bare, hvad du plejer. Vend blikket indad. Ofte vil kroppen have et signal, en knude i maven, tomhed, spændt nakke eller andet, som fortæller dig, at i denne her situation holder du dig selv tilbage. Vær observant også efter de små tegn.

2. Hvad gør du for ikke at reagere på det, du mærker?

Næste skridt handler om at lægge mærke til, hvad du gør i stedet for? Vender du dig væk? Trækker dig? Bebrejder dig selv? Gør du dig tom? Skælder du ud på dig selv i stedet for på den anden? Hvordan bærer du dig ad med IKKE at udtrykke dig selv? Det må koste dig noget energi, for du tager ikke den plads i verden, som reelt er din. Vær opmærksom på, hvordan du undgår at udtrykke, hvem du er, og læg mærke til, hvor mange kræfter du bruger på det.

3. Hvornår og af hvem har jeg lært det mønster?

Vi lærer, hvem vi er, mens vi er børn i samværet med vores far og mor. Her grundlægges vores personlighed i kombination med vores gener, og vi lærer at elske os selv eller netop at lægge låg på de sider af os selv, som vores forældre har svært ved at rumme eller holde af. Forsøg derfor at huske tilbage til din barndom og undersøg, om det giver mening, at du engang skulle gå under radaren i din familie og netop ikke vise, hvem du var, eller hvordan du havde det, fordi det var den bedste måde at få dine forældres kærlighed på.

4. Sådan øver du dig i at gøre noget andet

Din barndom var, som den var, og den kan ikke laves om nu. Desværre kommer mange til at blive ved med at opføre sig, som de gjorde dengang. Det kan føles som om, de lever efter de samme ”regler”, hvor det er bedst at rette ind og være usynlig. Husk at du er voksen nu, og dit liv er dit ansvar. Øv dig i at gøre noget andet end det, du lærte engang. Tag din plads, sig fra, vær tydelig med dine behov i stedet for at håbe på, at nogen opdager dem og opfylder dem. Det er ikke nemt at lære, og det tager tid at ændre de gamle mønstre, men jeg lover dig, at det er al øvelsen værd.

5. Fortæl din partner om dit projekt

Det er altid en god idé, når vi får indsigter i os selv, at vi deler dem med vores partner, så de er klar over, hvad der foregår. Fortæl din kæreste, at du har opdaget noget omkring din egen adfærd, som ikke gavner dig, og som du gerne vil ændre på. Fortæl, hvad du har fået indsigt i, og hvad det kan betyde for den anden, at du nu begynder at gøre noget andet. Husk at du fortæller noget om dig selv, så det ikke bliver en bebrejdelse af din partner. Det her er din proces. Måske kan din kæreste støtte dig i den, men den er dit ansvar.

Katrine Axholm

Katrine Axholm er parterapeut, foredragsholder, forfatter og ekspert i TV3-programmet ”Kærlighed i krise”. Hun hjælper hver dag par med at lære at forstå sig selv og hinanden og derved styrke kærligheden. De lærer at håndtere alt fra utroskab, konflikter, forskellighed til manglende lyst, kriser og hverdagens trummerum. Læs mere på Axholm.com

"Men min kone er ikke som min mor, hun vil gerne have, at jeg også er med i beslutningerne, og det elsker jeg hende jo for. Jeg kan se, at jeg selv skal have ændret min rolle i det der. Jeg kan godt forstå det, du siger med, at jeg på et tidspunkt kan miste så meget af mig selv, at jeg bliver nødt til at blive skilt, eller at min kone ikke længere kan mærke, hvem jeg er, og så er det hende, som går sin vej. Det ønsker jeg på ingen måde.