"Min mand nægter at tale om følelser, men kan jeg lave ham om?"

"Min mand vil ikke tale om følelser. Vi kan selvfølgelig tale om, hvordan vi har haft det på arbejdet, og hvordan det går med børnene, men det bliver aldrig dybere end det, og det frustrerer mig. Jeg vil gerne tale mere om, hvad der sker inden i os. Hvordan vi har det med hinanden og med vores andre relationer."

"Jeg vil gerne tale om tvivl og usikkerhed og mere bløde ting, men det vil min mand ikke. Han siger det ikke giver mening at ”dyrke problemerne”. Han siger, at han synes, de bliver meget værre, når vi taler om dem, frem for at finde en løsning og gøre noget ved dem. Men når jeg nu gerne vil have nogle anderledes samtaler og synes det bliver overfladisk, hvad gør jeg så?"

Marianne er kommet til mig med et klassisk dilemma, som handler om, hvorvidt vi kan lave hinanden om, eller hvorvidt vi må leve med, at vores partner er, som de nu engang er. Hvornår er nok bare nok, og hvornår skal vi sige stop, fordi vi ikke kan leve med deres værdier og adfærd? Og hvad må vi lære at leve med, fordi der er andre sider af dem, som vi holder af?

Jeg spørger lidt mere ind til det forhold, Marianne har til sin mand Michael. Har hun altid haft det som nu, eller er der noget, som har ændret sig?

Læs også

Hvordan får vi et lykkeligt ægteskab?

Marianne fortæller: 

"Jeg vidste godt, dengang jeg giftede mig med ham, at han var en træmand. At han kommer fra en familie, hvor de ikke taler om følelser. Men han var indbegrebet af tryghed. Jeg kommer selv fra en utryg opvækst med masser af uro, konflikter og utroskab, så jeg havde så meget brug for den ro Michael kunne give, da vi mødtes."

"Og vi har haft mange dejlige år sammen. Har skabt den familie, som jeg altid drømte om, fordi jeg ikke selv voksede op i en kernefamilie. Jeg har kunnet regne med, at han stod ved min side, at han aldrig ville svigte mig eller forlade mig. Det har været helende for mig at leve et liv med ham, for jeg havde sådan brug for det efter min turbulente opvækst."

Marianne holder en lille pause, som om hun lige mærker efter.

"Nu er jeg så et andet sted og kan mærke, at det, som er vigtigt for mig, har ændret sig. Jeg har brug for noget andet nu. Jeg har ikke længere brug for trygheden i samme grad, for jeg ved, at jeg nok skal klare mig selv. Jeg vil gerne have noget dybere imellem os. Men jeg kan jo ikke lave ham om, så hvad gør jeg?"

Vokset fra hinanden?

Det Marianne spørger om, er meget typisk, når et par har været sammen i mange år. For vi udvikler os gennem livet, og det, vi har brug for, når vi er 25, er ikke nødvendigvis det samme, som når vi er 45 år.

Det er helt naturligt og forståeligt, og derfor er det også almindeligt, at vi kan have oplevelsen af at vokse fra hinanden over tid. Hvis ikke vi udvikler os sammen og sørger for at følges ad. Det kan også sagtens være den ene i forholdet, som af den ene eller anden grund begynder en selvudviklingsproces, hvor den anden så kommer til at halte bagud, fordi parret ikke får afstemt forventningerne.

Og det er langt fra alle par, som er bevidste om, hvor vigtigt det er at forventningsafstemme og tale om, hvor de er henne med sig selv og med hinanden. De fleste tager kærligheden for givet og regner med, at den passer sig selv, lige indtil den dag hvor den ene af parterne har mistet pusten, har været utro eller er kommet i tvivl om forholdet.

Læs også

Min jalousi smadrer vores ægteskab

Jeg spørger lidt ind til, hvad Marianne selv kan gøre for at få mere af det, hun har brug for sammen med Michael.

"Når vi taler om det på denne her måde, kan jeg godt se, at jeg er nødt til at træffe et valg. Jeg forelskede mig i en mand, og han er jo, som han er. Vi har mange gode ting sammen, og jeg elsker ham."

"Jeg tænker, at jeg kan gå foran som det gode eksempel, men jeg kan ikke tvinge ham til samtaler, som er forbundet med så meget ubehag for ham. Måske kan jeg nærme mig på en anden måde end med krav og kritik, så han får mere lyst til at udvikle den side af vores forhold sammen med mig. Men bottom line må være, at jeg må leve med ham, som han er eller gå min vej, og det vil jeg ikke."

Læs også

Jeg føler, at mit ægteskab er slidt ned

Jeg nikker. Ikke alle mennesker er villige til eller mener, de har brug for at gå i terapi. Mange lever et givende og meningsfuldt liv uden nogensinde at se indad. Selvudvikling kommer i mange former. Terapi er til for de af os, som er nysgerrige, og som vil ændre de uhensigtsmæssige mønstre og lære at gøre noget andet og mere konstruktivt end det, vi engang lærte.

5 trin til at mærke efter, om du kan leve med din mand, som han er

1. Stil skarpt på frustrationen 

Bliv især bevidst om, hvorvidt du frustreres af ydre ting som måden, han spiser på, og at han aldrig kan finde sine briller, eller om det handler mere om indre ting som hans værdier eller holdninger til ting.

Eller måske er det hans opførsel, som kan irritere dig. At du synes, han har sort/hvide holdninger til forskellige emner. Saml gerne eksempler på ting, som du ikke bryder dig om eller savner hos ham, og meget gerne noget, som du synes, du har bedt ham om at lave om mange gange, uden der sker noget.

2. Se indad

Når du er blevet mere bevidst om, HVAD der frustrerer dig, så se indad. Hvorfor er det lige præcis det her, som irriterer dig? Hvad trigger det i dig? Det siger noget om dig, når du bliver ramt af noget, som andre gør. Især når de – som din mand – er betydningsfulde for dig. Når du ved, om det er ydre ting, handlinger eller værdier, som frustrerer dig, kan du blive klogere på dig selv.

3. Pilen peger på dig selv

Når vi bliver ramt af noget, andre gør, siger det mere om os selv end om dem. Derfor er det relevant at se indad og finde de sider af os selv, som ligger i ”skyggen”, og som vi ikke er bevidste om. Det kan eksempelvis være, at din mand er god til at slappe af, selvom hele huset roder.

Det kan virke stærkt provokerende for dig, fordi du har en ”regel” om, at man først må slappe af, når der er ryddet op. Eller måske er din mand god til at give udtryk for sin holdning, også når I har gæster, og det kan nærmest føles grænseoverskridende for dig, fordi du holder meget af dig selv tilbage. Kan du genkende det – i en eller anden form?

4. Bliv på egen bane

Øv dig i at blive hjemme hos dig selv. Hver gang du bliver provokeret, irriteret eller frustreret over noget, din mand gør, så øv dig i at flytte fokus hjem til dig selv. Du kan være helt sikker på, at din mand ikke med vilje gør noget MOD dig. Han gør det, fordi han er den, han er.

Sig til dig selv: Det her har ikke noget med mig at gøre, jeg skal passe mit eget. Og hvis du er nysgerrig, så spørg dig selv: hvorfor bliver jeg ramt af det her nu? Gør han noget, som jeg ikke er god til at gøre? Tager jeg det personligt?

5. Del ud af dig selv

Del dig selv med dem, du elsker. Jeg ved, at det kan føles grænseoverskridende at dele ud af sårbarhed og fejlbarlighed, fordi vi så gerne vil være rigtige og gøre gode ting. Men ikke desto mindre ligger skatten begravet netop der, hvor du tør vise, hvem du er.

Del med din mand, at du har besluttet dig for at være mindre optaget af, hvad han gør, og mere optaget af, hvad du selv gør. Så uanset om han er god til at tale om følelser, dårlig til at rydde op, ikke engageret nok i børnene, eller hvad der går dig på, så hold fokus hjemme hos dig. Det er det eneste sted, du reelt kan gøre en forskel.