Myten om PMS er aflivet
Forskerne har vidst dette siden 90'erne. Du får først nyheden nu.
Du kan spise dig fra PMS, ligesom kosttilskud menes at kunne reducere symptomer på PMS og overgangsalder. Mener nogle. Men er PMS er seriøs lidelse eller en dårlig undskyldning? Præmenstruelt syndrom, som er lidelsens fulde navn, er rent faktisk noget, nogle kvinder døjer med, men sandsynligheden for, at du er en af dem, er mindre end du måske tror. Det kunne psykolog Robyn Stein DeLuca afsløre på en såkaldt Ted Talk for nylig.
De populære og ofte meget korte foredrag bliver holdt på konferencer, organisationen TED arrangerer rundt omkring i verden. Efterfølgende kan de streames gratis på nettet. Se hele DeLucas TED Talk længere nede i artiklen.
LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du særligt sensitiv?
En tilladelse til at være 'unladylike'
Ifølge psykologen fodrer medierne os med historier om, at op mod 97 procent af alle kvinder, lever med PMS. Til trods for, at det rent faktisk kun gælder 3-8 procent af os – det vil sige mindre end hver tiende. Og myten om, at vi næsten alle sammen bliver forvandlet til urimelige, irriterede og irrationelle hekse en gang om måneden, har konsekvenser for vores egen selvopfattelse og resten af verdens syn på os. Når det er 'den tid på måneden', er det nemt at skyde skylden på PMS'en i stedet for selv at tage ansvar for vores vredesudbrud og urimeligheder. Det bliver nemt for andre at gøre det samme. Og endnu værre betyder det, at vi ikke tager fat om det egentlige problem: grunden til, at vi er sure, kede af det, deprimerede eller irritable.
- At tage PMS-etiketten på sig, lader kvinder udtrykke følelser, der ellers havde været ikke-ladylike, siger Robyn Stein DeLuca.
- Den næsten universelle definition af en god kvinde, er en, der er glad, kærlig, omsorgsfuld og nyder den rolle. PMS er blevet en tilladelse til at være vred, brokke sig og være irriteret uden at miste titlen som 'god kvinde'.
LÆS OGSÅ: Begår du også denne fejl, når du er vred?
I stedet kan vi selv og andre undskylde os med, at det jo ikke er den person, vi virkelig er, for lige nu er vi ude af kontrol pga. vores PMS. Det gør ifølge psykologen vores følelser mindre værd. Også selv om vi er fuldt ud berettigede til at føle og reagere, som vi gør.
- Når folk reagerer på en kvindes vrede med tanken "det er bare den tid på måneden", bliver hendes evne til at blive taget seriøst og have indflydelse på ændringer alvorligt begrænset.
Har vi intet lært på 50 år?
Med mere end 50 års forskning i PMS skulle man ellers tro, at der var en stor viden om fænomenet, og at den viden, var noget, vi kvinder kendte til. Men PMS-forskere har været uenige om, hvordan de skulle definere syndromet og hvilke og hvor mange symptomer på det, der er. Først i midten af 90'erne blev man i forskningskredse enige om at bruge samme definition. Næsten lige så længe har man vidst, at mindre end en kvinde ud af 10 får månedlige symptomer som humørsvingninger, irritation, angst, træthed, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Der er desuden undersøgelser, der viser, at der generelt ikke er forskel på mænd og kvinders humørsvingninger, fortæller DeLuca. At vi bliver til hystader, når menstruationen nærmer sig, er ifølge hende være en myte. At vi stadig tror på den myte, er mediernes skyld.
Så her er den gode nyhed: Du lider med al sandsynlighed ikke af PMS.
- Lad os flytte os fra den trætte gamle PMS-myte om kvinder som hekse, afslutter Robyn Stein DeLuca sin TED Talk.
LÆS OGSÅ: Sådan bliver dine nedture til opture
LÆS OGSÅ: 13 tegn på bipolar lidelse
LÆS OGSÅ: Sådan lærte Majbritt at tackle, at hun er særligt sensitiv