"Det, der har ramt mig hårdest, er, at han tvivler på os to sammen"

"Jeg tror, at noget af det, som er sværest ved denne her parforholdskrise, er, at vi altid har været et power couple i vores venners øjne. Tabet af den styrke og sammenhængskraft, vi har haft som par, er voldsomt," synes jeg.

Anna er 43 år gammel og sidder i min praksis, fordi hendes mand Niels har meddelt hende, at han er i tvivl om sin kærlighed til hende og ikke ved, om de stadig skal være sammen. Anna kommer fra en familie med mange skilsmisser og meget uro, så det at holde sammen, har været vigtigt for hende og et mål i sig selv.

"Vi har levet et vildt liv, Niels og jeg, med år i udlandet, karrierer og tre børn. Det har været et liv i overhalingsbanen, og vi har ikke særlig meget familie, så hvad er der tilbage, hvis ikke vi skal være sammen?"

"Det har altid været det stærkeste mellem os, at det var os mod verden. At vi kunne klare alt, fordi vi stod sammen. Vi har været igennem så meget, han og jeg. Vi har været stærke sammen, og derfor kunne vi klare alt det, som livet smed i hovedet på os, så at konflikten nu er mellem os – det føles uoverskueligt! Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og om vi kommer gennem det."

Niels vil ikke med i parterapi. Han er rykket i sommerhuset og vil bare have fred til at tænke over, hvad han vil. Anna og jeg taler om deres liv sammen og om, hvad der er sværest ved denne her situation for hende.

Hvem er jeg uden ham?

"Det, som har ramt mig hårdest, er, at han tvivler på os to sammen, for det har jeg aldrig gjort. Jeg har syntes, at livet var urimeligt ind imellem, men han har altid været min klippe. Vi har holdt sammen. Han er fundamentet i mit liv. Jeg ved slet ikke, hvem jeg er uden ham. Og hvad med børnene? De har haft så mange forandringer allerede med at flytte rundt i udlandet, skifte skoler, og nu bor vi så i England. Skal vi flytte hjem? Skal den ene af os – og skal børnene så med?"

"Jeg ved ingenting, for Niels vil ikke svare på noget. Siger bare, at han ikke ved det. At han vil have tid og ro. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre."

Anna og jeg taler videre om, hvorfor det er vigtigt for hende, hvad de fælles venner synes, og om hvorfor tabet af den agtelse, hendes og Niels´ forhold tidligere har haft, har så stor betydning.

"Jeg er vokset op i en familie, hvor især min mor gik meget op i at alt skulle fremstå perfekt. ”Man hænger ikke sit beskidte vasketøj ud til skue,” sagde hun altid, og jeg lærte derfor, at det var vigtigt, hvad andre synes."

LÆS OGSÅ: ”Jeg er i chok over, at min mand har valgt at forlade os”

"Samtidig var der meget ballade i mit barndomshjem, som min mor så selvsagt gjorde alt, hvad hun kunne for at skjule. Det har betydet, at det var vigtigt for mig at give vores tre børn en opvækst, hvor vi forældre holdt sammen. Tanken er slet ikke faldet mig ind, at vi nogensinde skulle gå fra hinanden. Det kommer som et chok," fortæller Anna.

"Så der er altså to ting, som fylder for mig i det her. Tabet af at være det seje par i vennekredsen, hvor det kun var de andre, som blev skilt, og så tabet af Niels som min faste livspartner. Jeg ved slet ikke hvordan, jeg skal håndtere det. Skal jeg sætte ham stolen for døren og tvinge ham til at tage en beslutning, eller skal jeg give ham tid og samtidig selv have følelsen af at hænge ud over en klippe i en sytråd, indtil han beslutter sig?"

"Det er så brutalt. Det føles som om, det er ham, som er i tvivl, men mig, som skal træffe en beslutning. Det, synes jeg, er urimeligt. Det er jo ikke mig, som vil gå."

Styret af det ydre

Når vi lærer hjemmefra, at det er vigtigt, hvordan andre oplever en, så giver vi magten over, hvordan vi ser os selv til andre: Er jeg god nok? Ser jeg tyk ud i denne her kjole? Hvad vil naboerne ikke tænke? Vi lærer at præstere for at gøre det godt nok, og vi lærer at agere ud fra det, vi oplever i verden, frem for ud fra, hvad som føles rigtigt indefra. Vi lærer at være styret af det ydre fremfor af det indre.

Jeg spørger lidt videre ind til den beslutning, som Anna føler, at hun må tage: Så du er altså villig til at miste ham, fordi du ikke kan holde ventetiden ud? Jeg anbefaler, at hun overvejer, hvad der er vigtigst for hende; at give ham tid, og at der så måske er en chance for, at han kan beholde ham, og at hendes familie forbliver samlet. Eller at lade de følelser, hun er fyldt af lige nu, afgøre hendes beslutning og så være sikker på at miste ham.

LÆS OGSÅ: "Jeg er vild med ham, men bliver samtidig så urolig indeni"

"Det vigtigste for mig er selvfølgelig, at vi kan blive sammen, så ja, jeg må slå koldt vand i blodet og give ham tid. Jeg har jo ikke noget, jeg skal nå, og hvis han har brug for tid, så skal han have tid. Jeg håber jo bare, at han kommer tilbage," reflekterer hun.

"Og så må jeg holde op med at opføre mig som min mor. Han er i tvivl om sin kærlighed, og hvad så, hvad de andre tænker! Jeg må holde fokus på det vigtige: os to."

Drop ”hvad tænker de andre” – og tag styringen hjem til dig selv

1. Opdag, når du bliver optaget af andre 

Første trin til at flytte styringen hjem til dig selv handler om at opdage, hvornår du bliver mere optaget af, hvad andre synes end af, hvad du selv synes. Hvorfor er det lige nu vigtigt, hvad andre synes om lige præcis det her? Hvad tolker du om deres holdning? Ofte er det noget negativt, der er på spil. Måske er du bange for at blive afvist eller for, at de ikke kan lide dig eller det, du gør? At du er for meget eller for lidt, for tyk eller for tynd. Kan du genkende det?

2. Læg mærke til dine tanker og følelser

Nu skal du blive klogere på, hvordan det påvirker dig. Hvad tænker og mærker du, når du tror, de andre tænker noget om dig? Det her er ikke noget, du bare kan beslutte dig for at lade være med. Det ligger med stor sandsynlighed så dybt i dig, at de andres mening er vigtig, at det vil spøge i dig også fremover. Men du kan øve dig i at tage dig af det uhensigtsmæssige mønster.

3. Skru ned for selvkritikken 

Begynd med at tale pænt til dig selv. Når du er ydrestyret, er det ofte forbundet med selvkritik og selvbebrejdelse. Hvis du tror, de andre tænker dårligt om dig, så vil du med stor sandsynlighed selv være endnu hårdere ved dig selv. At være ydrestyret havde måske tidligere i dit liv den vigtige funktion, at det forberedte dig på andres mulige kritik eller fordømmelse og derfor beskyttede dig imod at blive såret, men det er et gammelt mønster, som ikke længere tjener dig, og som du nu er i gang med at ændre.

4. Tænk positivt om andre

Hvis du er kritisk over for dig selv, er du sikkert også kritisk over for andre. Vær opmærksom på det, når du selv er fordømmende eller tænker negativt om andre. Gå foran som det gode eksempel, og vær positiv. Beslut dig for, at du ikke vil tale grimt om andre, måske endda ikke engang tænke grimt om andre. ”Be the change you want to see in the world”, som det så fint hedder inspireret af Gandhi.

5. Mister du fokus? Flyt det kærligt tilbage 

Den sidste, men måske også vigtigste del af øvelsen, handler om at øve dig i at være mere optaget af, hvordan du selv har det, og hvad du selv synes om noget fremfor at være optaget af andre. Når du lægger mærke til, at dine tanker forlader dig selv og det, som foregår i dig, så vend varmt og kærligt opmærksomheden tilbage til dig selv. Spørg dig selv: Hvad mærker jeg lige nu? Hvordan har jeg det? Hvad sker der i min krop? Brug dit åndedræt, eventuelt i et par tællinger, så dit fokus bliver på din krop og ikke på andet. Det er som at lære et nyt sprog. Det tager lidt tid, men du bliver hele tiden bedre.