Glider I fra hinanden? Få parterapeutens 5 bedste ”nytårsforsæt”-tip
Mange nytårsforsæt ender i bunken med forliste drømme. I nogle parforhold skaber det en gensidig bebrejdelse af hinanden, for hvem har skylden for, at det heller ikke bliver i år, at drømmene foldes ud? Mød et par, hvor hun nægter at lave nytårsforsæt, som er glemt igen til april, og få Daisy Løvendahls 5 bedste råd til at lægge planer, som holder.
"Jeg nægter at stå på en stol, springe ind i det år og love mig selv og hinanden, at i år skal vi være mere kærester, genskabe vores sexliv og prioritere os fremfor alle andre, når det alligevel ender med ikke at blive til noget!"
Ordene er Annes. Hun er i parterapi sammen med sin mand, Simon. Hun slipper hans hånd og siger:
"Det gør mig så vred, at vi hvert nytår har det virkelig dejligt sammen efter en god jul – kysser, finder hinanden og lover hinanden, at vi skal være mere sammen, og så sker det bare ikke."
Hun får tårer i øjnene og siger så direkte til ham:
"Sidste år vågnede vi tidligt nytårsmorgen. Havde sex og lå længe og talte. Da pigerne vågnede senere, og vi stod i køkkenet og lavede morgenmad til alle, var jeg lykkelig. Alt, hvad vi har kæmpet for, var endelig begyndt at være der.
Men så er det, som om du glemmer mig. Jeg forstår ikke, hvordan du nytårsaften kan sige, at du vil mig så meget, og så sker der ikke mere. Jeg føler mig glemt i hverdagen."
Simon prøver at tage hendes hånd igen, men hun trækker den til sig.
Jeg glemmer dig, fordi jeg glemmer mig
Mange par kan nikke genkendende til Anne og Simons oplevelse af at glide fra hinanden i hverdagens travlhed. Det er ikke noget, som nogen ønsker. Det sker bare. Ofte fordi vi glemmer os selv. Når jeg møder et menneske, som glemmer sin partner, er jeg nysgerrig på, hvordan hans eller hendes kontakt er til sig selv.
Ofte er der et mønster, hvor den, der ikke får taget tid til sin partner, heller ikke får taget tid til egenomsorg. Det er pligterne, to do-listen og presset på arbejde, der er i fokus. Det er ikke et bevidst valg om hellere at ville noget andet. Det er ikke mangel på følelser af kærlighed eller lyst til at være sammen. Det er for meget fokus på pligt, som gør, at man glemmer sig selv og derefter den, man elsker mest.
Jeg spørger Simon, hvordan han oplever det, Anne fortæller.
Han siger:
"Det gør mig vildt ked af det at høre. Jeg elsker virkelig Anne og vores tid sammen, og jeg mente det, da vi lavede nytårsforsæt om at være mere sammen. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at være mere kærester med Anne."
Anne smiler let og lader ham tage sin hånd igen.
Ord er ikke nok
For at støtte op om Anne og Simon tager jeg en papirkalender frem med hele det kommende år tegnet op. Jeg lægger det foran dem og siger:
Det her er det billede på jeres tid, hvordan vil I bruge den?
De begynder at lægge ferier ind og weekender uden planer, men opdager, at det er svært at finde tid til, for når alle familiefødselsdage, sommerhusweekender med venner og højtider er tegnet ind, er der meget lidt tid tilbage. Det åbner for en dybere samtale om, hvad der er vigtigst. At deltage i så mange fællesskaber eller tage mere tid bare de to sammen med børnene.
I den næste tid taler de meget om prioriteringer. De bliver klogere på, hvad de hver især har brug for, og hvad der styrker dem som par. De kigger også hverdagen efter og bliver klar over, at de har utroligt meget på programmet.
Simon siger:
"Det er gennem vores samtaler blevet meget tydeligt for mig, at jeg forsvinder fra Anne som kæreste, fordi det går for stærkt. Jeg går på arbejde, løber, tager pigerne til håndbold, hvor jeg er hjælpetræner, arbejder et par timer om aftenen og har arrangementer alle weekender.”
Han smiler til hende og siger:
"Det har været hårdt at indse min egen rolle, men jeg er også glad for at have fået en bedre følelse af, hvad jeg vil. Jeg vil dig og os mest."
Anne lyser op og fortæller om, hvordan de forestiller sig den gode hverdag i det kommende år. Hun fortæller om to aftener hver uge, hvor de ikke har planer med andre og kan gå tidligt i seng, og om weekender til dem alene, hvor børnene er på håndboldlejr.
Hun siger:
"I år har vi ikke bare nytårsforsæt. Vi har en følelse af at være tætte og vide præcis, hvad vi skal. Det er så dejligt!"
5 gode råd til at lægge planer, der holder
1. Kend dit hvorfor
At gøre noget, som du ikke er vant til, er krævende. Det kræver fokus, overskud og disciplinen til at blive ved alle de dage, hvor du ikke gider. Det kan du godt. Særligt når du ved, hvorfor du har det nytårsforsæt, som du har.
Så lad være med at være politisk korrekt i dine personlige forsæt. Sæt dig det for, som du reelt vil stå tidligere op for og prioritere andet væk for. Når du kan mærke, at noget virkeligt har betydning for dig, så har du en nøgle til at opnå alle dine drømme.
2. Hav en konkret plan for hvordan
At sige at du vil tabe dig, blive vegetar eller holde op med at være klistret til skærmen 10 timer om dagen, er fint. Men at råbe det ved midnat med et glas bobler i hånden og kaste dig ud i det nye år er nogenlunde lige så effektivt som at kaste en mønt i en ønskebrønd.
Så bryd mønstret i endnu et år at ønske noget, som ikke sker, ved at lægge en konkret plan for, hvordan du vil udfolde dit nytårsforsæt. Det er en genvej til at nå dine mål, at du ved konkret, hvad du vil og hvordan du vil opnå det.
3. Vær realistisk i din planlægning
Når du ved, hvad du vil – og hvordan du vil opnå det, du drømmer om, så skal du også lægge en realistisk tidsplan. Jeg anbefaler, at du bruger en papirkalender med hele det kommende år tegnet op. Så kan du se din tid. Book derefter tid af til det, du vil.
Uanset om det er at bruge weekender og ferier på at renovere køkkenet eller begynde at træne tre gange om ugen. Hvis du ønsker mere nærvær med dine børn, så bloker eftermiddage i din arbejdskalender til at være sammen med dem. Drømmer du om kærestetid, så tag tiden ud.
4. Gør det sammen med andre
Meget forskning viser, at vi nemmere når vores mål, når vi har en, der hepper på os og følger os gennem alle trin i et projekt. Når du beslutter dig for at ændre noget i dit liv, så inviter din veninde, kæreste eller kollega til at heppe på dig.
Det gør en forskel at have minimum en, som du deler de mange små skridt med. Som venter på dagens besked om, at du har taget et lille skridt til, og som hepper på dig de dage, hvor du har lyst til at give op.
5. Fejr at du er på vej
Mange begår den fejl, at de først fejrer noget, når de er kommet i mål med projektet. Det er smukt at fejre, at maratonet blev løbet, maden blev mere grøn, eller stuen blev lavet om, men husk også at fejre de små sejre undervejs og alle delmålene.
At sidde på stuegulvet og nyde synet af en tom stue klar til maling er vigtigt. Det giver power til at fortsætte. Så selvom 10 kilometers løbetur er langt fra 42 km, så er det stadig værd at fejre.