Bange for corona? Få psykologens bedste råd til at skabe ro

Hold dig opdateret på myndighedernes nyeste anbefalinger her.

Corona-virussen er ikke længere kun en frygt. Det er en realitet, der har ramt Danmark med 100 km/t. På nuværende tidspunkt er caféer, natklubber, fitnesscentre og uddannelsessteder lukket, forsamlinger over 10 personer forbydes, grænserne kan ikke krydses, og vi opfordres til at blive hjemme. Hele verden står overfor en stor krise, og det kan skabe en angst og utryghed hos mange – den utryghed oplevede ALT.dk’s journalist også.

Tirsdag eftermiddag stod jeg midt i Føtex med et galoperende hjerte og svedige håndflader, der klamrede sig til indkøbskurvens hank, som jeg slet ikke burde røre ved. Imens spejdede jeg udover de tomme hylder, hvor kun sørgelige rester af en trykket dåse kikærter og en halvrådden appelsin lå ensomt tilbage. Angsten for, at andre mennesker skulle komme for tæt på skyllede ind over mig.

Hele dagen var jeg blevet bombarderet med informationer og dramatiske rygter fra alle verdens hjørner omkring, hvilke restriktioner statsministeren ville indføre på aftenens annoncerede pressemøde, og når dronningen holder tale, må det jo være alvorligt, tænkte jeg. Lukker alt ned? Kommer der udgangsforbud? Og bliver jeg syg? Når jeg, en ung, rask, glad pige kan blive ramt af sådan en angst, kan jeg umuligt være den eneste.

Derfor har ALT.dk talt med psykolog Mette Holm om, hvad det er der sker inde i os, når vi oplever en alvorlig krise, som Covid-19 er, og hvordan man bedst håndterer følelsen af angst.  

Hvad sker der inde i os, når vi oplever en krise?

”Lige nu oplever vi alle verden uvant. Vi kender ikke til corona-virussen og dens konsekvenser, for vi har aldrig prøvet det før, og derfor har vi heller ikke de redskaber, der skal til for at tackle det. Vi er i en krisetilstand, og derfor søger vi en masse information, men det leder ofte til større bekymring og panik. Det var hamstringen i supermarkederne et bevis på, men for mange var den handling lig med ren overlevelse.

I starten var tanken om at skulle være derhjemme måske hyggelig, men baggrunden for det er jo i virkeligheden noget utrygt. Hele den utryghed, der ligger i samfundet, gør, at man selv bliver utryg, og det kan skabe følelsen af angst.”

Hvordan håndterer man bedst angst?

”Frygten er reel, og jeg synes, at man skal være bange, men man skal ikke gå i panik. Følelsen af at være bange fortæller dig, at du skal gøre noget - du skal tage dine forholdsregler og lytte til, hvad der bliver sagt på pressemøderne, og så skal du lade være med at google for meget. Hvis du dyrker en negativ følelse, vokser den og bliver til drama, utryghed eller angst, og det er rigtig svært at navigere i.

”Jamen det er jo frygteligt”, tænker du måske, og ja, det er frygteligt, og det er frygteligt for os alle, men vi har jo nogle forholdsregler at rette os efter, og hvis vi alle lytter til dem, minimerer vi også problemet. Brug frygten konstruktivt, og tænk over hvad det betyder for dig, og hvad du selv kan gøre.”

Hvad mener du med, at man skal bruge frygten konstruktivt?

”Jeg ser corona-virussen som et wake-up call. Når man er sammen med få eller ingen mennesker over lang tid, opdager man sig selv, for man kan ikke larme, drukne i arbejde eller glæde sig til festen på lørdag - der er kun dig. Pludselig mærker du, hvordan du faktisk har det. Er du god til at tackle en krise, eller går du i panik? Arbejder du med dig selv, eller lader du dine følelser tage kontrollen? Alt det her kalder på selvopdagelse – opdag hvem du er, hvad du gør, hvad du bliver trigget af, og hvor meget ansvar du selv tager.

Der er meget at lære om sig selv, for det er svært at være alene, og du har alle muligheder for at blive bange, men du kan vælge at arbejde med det og se det som en læring til at gøre noget andet og blive stærkere som menneske.”

Om Mette Holm

• Indehaver af Mettes Univers 
• Uddannet aut. psykolog 
• Forfatter til otte bøger

Fem gode råd fra psykologen

1. Find fakta

Find din information de rigtige steder. Der florerer mange skræmmehistorier, som vi slet ikke ved, om er rigtige. Jeg blev selv grebet af det, da jeg blev ringet op med meldingen om, at der på pressemødet ville blive sagt, at ALLE butikker og supermarkeder ville lukke, og jeg tænkte bare: jamen, jeg har ikke handlet – jeg skal ud og hamstre! Men det var for sent, så jeg blev hjemme og så pressemødet, der bekræftede, at dramaet var mindre, end det jeg havde fået fortalt. Vi må ikke være til salg for det drama, der bliver skabt, for det gør os kun dårligt.

Forhold dig derfor kun til den information, der bliver sagt på pressemøderne samt den, der står på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Hvis du stadig er i tvivl, eller der opstår diskussion om, hvad man må eller ikke må, så se pressemøderne igen.

Myndighederne opdaterer hele tiden deres anbefaliner. Se de nyeste her. 

2. Tal om det der er svært

Det er så vigtigt at tale sammen – også om det, der er svært. Hvis I som de voksne skaber et rum for det, kan børnene også få lov til at sige, hvis de synes, der er svært. Men i stedet for at dyrke det og skabe drama, så få det vendt til, at I bliver rolige. Lav nogle aftaler med hinanden om, at når I har det på en bestemt måde, så går I fx en tur, bager en kage eller sætter jer og snakker om det.

Find ud af, hvad I hver især har brug for, så I kan finde endnu mere ro sammen og skabe nogle gode dage. 

Og lige inden du råber din mand op i hovedet, skal du i stedet sige: ”Jeg er ked af, at jeg virker vred eller hysterisk, men det er simpelthen, fordi jeg utryg”. Træk dig i 10 minutter og få ro på dine følelser. Opdag dig selv – også overfor andre.

Hvis du alligevel falder i, skal du lade være med at forsvare det, men gå frem imod dem, det er gået udover, og sig, at du er ked af det, men at du synes, det er svært, og få det bedste ud af det.

3. Skab rammer for hverdagen

Skab nogle rammer for hverdagen, så dagene ikke bare flyder ud i ét, og alt ender i kaos, for det kan også skabe utryghed. Stå tidligt op, som du /I normalt ville gøre, og gå i gang med dagens arbejde, og sæt børnene til at lave deres skoleting.

Om eftermiddagen, hvor I normalt ville være ude til aktiviteter, kan I skrue op for hyggen derhjemme – bag vafler, spil nogle spil, se en film, gør noget ekstra ud af madlavningen osv. Pas jeres sengetider, så I er klar til en ny dag i morgen. Det kan virke meget struktureret, men struktur skaber ro, og dermed undgår I også at blive uvenner.

4. Brug din vejrtrækning, hvis du går i panik

Når frygten sætter ind, sætter handlingen ud - når vi bliver angste, bliver vi handlingslammede.

Hvis du oplever følelsen af angst i kroppen eller pludselig går i panik, så brug din vejrtrækning. Når vi får det dårligt, er vejrtrækningen oppe i brystet, og den er hurtig. Hvis du kan få din vejrtrækning ned i maven og få gjort den langsom, har du først og fremmest flyttet fokusset i dine tanker fra: ”Åh hvad sker der, hvad sker der” og ned til maven, hvor du skal fokusere på at trække vejret dybt.

Når du har gjort det et par gange, begynder du at aktivere dit parasympatiske nervesystem, som beroliger dig, og du kan tage kontrollen over dine tanker.  

5. Vælg hvordan du vil håndtere krisen

Det er en svær og utryg tid, og det er ikke irrationelt at være bange, men vi skal vende det til noget stærkt. Find ud af, hvordan du kan skabe ro og stabilitet – inde i dig og omkring dig. Hvis en hel dag er for uoverskuelig, så gør det time for time. Hvis du kan det, gør du dig selv og andre en kæmpe tjeneste, og du bliver den, som andre har lyst til at være sammen med, fordi du ikke skaber drama og utryghed, men ro.

Det er vigtigt for mig at understrege, at disse fem råd ikke ”bare” er nogle, man let kan følge, men at man skal tage ét skridt ad gangen. Det her er meget alvorligt - folk bliver syge, sygdommen spredes, og koster i værste fald liv – så vi skal passe på os selv og hinanden. Men vi behøver ikke at falde ned i krisen. Det er, som det er, så lad os gøre det bedste, vi hver især kan, så vi kommer godt ud på den anden side.