Psykologi: "Jeg har følt mig forladt af mine veninder og kan ikke tilgive dem"
Forårets coronanedlukning var dejlig for nogle af de familier, der fik mere tid derhjemme med hinanden, og knap så dejlig for singler og andre aleneboende med behov for nærkontakt med folk uden for hjemmet. Her guider Katrine Axholm singlen Iben, der har følt sig svigtet af sine veninder.
Selv om Iben har været tilbage i nogenlunde vante rammer siden sommerferien, fylder konsekvenserne af forårets cononanedlukning stadig i hendes tanker og følelser:
"Som single med egen lejlighed og uden børn var det en svær tid under coronakrisen. Jeg følte mig meget alene og efterladt af mine veninder, som samlede sig om deres familier og brugte energien der. Jeg kan jo sagtens forstå dem, men jeg havde nok regnet med, at vi ville være mere i kontakt. At selvom vi ikke kunne mødes på caféer og drikke kaffe, som vi plejer, kunne vi vel gå ture og få snakket alligevel. Men det var som om, det ikke kunne lade sig gøre, selvom mine veninders mænd jo også var hjemme og kunne have passet børnene."
"Det har virkelig ramt mig hårdt, og selvom vi jo godt kan mødes nu, så ligger det mellem os, at jeg føler mig svigtet af dem. Jeg kan ikke rigtig hygge mig, som vi plejer, for jeg tænker på, hvornår de mon næste gang ikke er der for mig, og det gør ondt. Samtidig tænker jeg også på, om der var noget, jeg selv kunne have gjort anderledes. Jeg synes bare, at jeg spurgte, om vi skulle ses, men at de alle svarede, at de ikke kunne overskue det, og jeg oplevede, at de lukkede mig ude og var mest optaget af sig selv og deres familier."
Iben har brug for hjælp til at komme over følelsen af at blive svigtet og forladt. Hun sidder fast og er i tvivl om, hvorvidt hun kan tilgive sine veninder, så deres venskab kan fortsætte som før. Hvorfor så de ikke, at hun følte sig afvist og alene, og hvordan kan deres venskaber fortsætte herfra?
Nej tak til offerrollen
Når jeg arbejder med mine klienter i min praksis, undersøger jeg altid, hvordan de navigerer i deres liv afhængigt af, hvad livet byder dem. Hvorfor er deres følelser, som de er, og hvordan reagerer de? Hvad handler det om? Iben og jeg undersøger dilemmaet i, at Iben godt forstår sine veninder og samtidig føler sig svigtet. Hvad kunne hun have ønsket sig, at de havde gjort anderledes, når nu de ikke kunne overskue at ses?
"Jeg tror bare, jeg havde brug for, at de forstod, at jeg sad alene. Jeg skulle jo også arbejde hjemme, så jeg så ikke engang mine kolleger og følte mig meget isoleret. Hvis bare de havde sagt, at de godt kunne forstå, at jeg var ked af, at de ikke kunne ses, så havde jeg følt det som en omsorg fra dem, men det var som om, de var mest optaget af sig selv, og det gjorde ondt. Nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal lægge det bag mig, og jeg vil ikke være bitter."
Læs også: 5 veje væk fra ensomheden
Iben og jeg taler om, hvorfor hun ikke har fortalt sine veninder om sine tanker og følelser. Årsagen er, at Iben hader at føle sig som et offer. At hun ikke kan lide, at de skal synes, at det er synd for hende, at hun er single og ikke har en familie. Hun vil ikke have, at de har ondt af hende, og er bange for, at det bare puster til ilden om, at det er synd, at hun ikke har fundet kærligheden.
"Men jeg kan jo godt se, at det ikke er holdbart, at jeg ikke fortæller, hvordan jeg har det. De kan jo ikke vide, at jeg føler mig efterladt, når jeg ikke siger noget. De har jo haft travlt med at overleve i deres egen verden, der blev vendt på hovedet i foråret, og jeg er nødt til at spille med åbne kort, hvis vi skal have renset luften mellem os", siger Iben, da vi runder af.
