"Jeg frygter, at vi bliver så vrede, at vi går fra hinanden"

"Jeg er så irriteret på min mand og føler mig splittet. Der er en del af mig, der bare har lyst til at give op, skælde ud, gå amok, gå min vej, og en anden del der gerne vil tage mig af det, være sød."

Læs også

Disse 10 ingredienser kan du med fordel tilsætte opskriften på det gode lange liv

Hanne, en kvinde på 53, har opsøgt mig i terapien, fordi hun oplever gentagne, store konflikter med sin mand, som kører så hårdt af sporet, at de er på grænsen af at bryde op og gå fra hinanden.

Det lyder som om der er to forskellige dele af dig, som er lidt oppe at skændes. Kan du genkende det?

"Ja sagtens. Der er en del, som er omsorgsfuld og har medfølelse."

Hvor sidder den del – kan du mærke den?

"Ja, den fylder det meste af min krop, og den er gul."

Og hvad med den anden del?

"Det er irritation. Den bor i mit hoved og i mine tanker – og midt i maven, og den er grøn."

Jeg beder Hanne forestille sig, at den omsorgsfulde del, den gule, er noget, hun kan tage ud i hånden. Hun holder hånden frem for sig og kigger på håndfladen. Den er varm og levende, siger hun og beskriver den endvidere som sitrende og vibrerende.

Prøv så at tage den grønne, irritationen, ud på den anden hånd.

"Den er lidt mindre rummelig, mere flad. Der er mindre plads end i den anden."

Visualiseringen fortæller om de to konfliktende dele i Hanne, at den gule gerne vil trøste og være venlig, hvorimod den grønne, irritationen, gerne vil holde afstand og passe på hende. Det får Hanne til at nævne, at hun nogle gange kan virke truende, når hun er irriteret. Hvad ville der ske, hvis den gule del benytter evnen til at være forstående over for den grønne del, spørger jeg.

"Jamen, så vil jeg blive glad. Bare det at give omsorg for irritationen bliver jeg glad af i brystet, kan jeg mærke."

Læs også

”Jeg føler mig forladt, når han går i bad efter sex”

Bevæger delene sig? Ser du, at de f.eks. vokser sammen?

"Jeg får lyst til at lægge dem sammen. Begge dele må gerne være der, og jeg kan mærke, at de er forenelige og samarbejder. Nu er de blevet til en orange, kæmpestor bold, der sådan er lysende."

Hun smiler.

Kan du have lyst til at integrere den og føre den tilbage i kroppen?

"Den er allerede inde i mit hoved, men jeg får lyst til at placere den i brystet. Det føles rigtigt her."

Hun lægger begge hænder på brystet. Jeg beder hende forestille sig et tidspunkt, hvor grøn/irritation styrer, og hvor hun nu står med den orange.

Ville det ændre situationen?

"Ja, måske jeg ville blive mindre irriteret, når vi har konflikter, være mere i stand til at se det udefra frem for at blive så vred. Være mere forstående og omsorgsfuld – og rummelig. Mere kærlig og mindre krigslysten og konsekvent. Jeg ville måske bedre kunne se konflikten fra både mit og hans perspektiv. Jeg ville nok stadig blive irriteret, men..."

Hvis du forestiller dig jeres seneste konflikt, og at du skruede op for den orange del, hvad ville der så være sket?

"Jeg ville måske bedre kunne forklare, hvordan jeg har det og lytte til, hvordan han ser det. Vreden ville være mindre, og jeg ville kunne se det fra hans side og høre, at han ikke er ude efter at såre mig."

Så der er også noget frygt for at blive såret?

"Ja, jeg frygter, at vi bliver så vrede, at vi går fra hinanden."

Er frygten for at blive såret eller forladt noget, du genkender fra tidligere?

"Åh gud ja, det kender jeg alt for godt. Jeg har altid været bange for at blive forladt. Det skal jeg da have kigget på, for ellers er det jo mig der er skyld i det ender galt."

Hanne fandt ud af, at det, at hun som barn havde oplevet at blive forladt af en forælder efter forældrenes skilsmisse, og senere af en mand, som hun havde dybe følelser for. De oplevelser sad stadig i hende som en stor frygt, og den frygt forhindrede hende i at møde sin nuværende mand lyttende og uden frygt.

Hun blev grundlæggende kapret af frygt i konflikterne og mistede evnen til at tænke rationelt. Og hun fik lyst til at angribe for at undgå at blive forladt. Ved at arbejde med sit traume, blev hun i stand til at være mere rolig, når der var udfordringer i parforholdet, så hun og hendes mand kunne tale sammen i øjenhøjde uden at have fortidens frygt med som en usynlig tredjepart.

5 veje til at rumme de svære følelser

1. Acceptér de modsatrettede følelser

Inden for psykoterapien taler vi om, at man ikke ER sine følelser, men at man rummer forskellige følelsesdele, som kan opleve en given situation forskelligt. Mange oplever, at de bliver kapret af deres følelser, mister evnen til at se tingene fra flere sider, at de rent faktisk BLIVER til vrede, frygt, utryghed og kun ser tingene fra den position. Ved at rumme den del af dig, der er bange, kan du bedre arbejde med modsatrettede følelser. Det kan nuancere en fastlåst situation og give nye handlemuligheder, hvis du oplever en indre konflikt.

2. Undersøg intentionen bag følelsen

Forestil dig, at du kan tage kontakt til den del af dig, der er irriteret, og nærmest se, mærke eller høre den inde i dig selv, eller at du kan tage den ud og placere den i dine hænder foran dig, betragte den og finde ud af, hvad dens positive intention er. Oftest er vores forskellige dele kun ude på at beskytte os, selvom måden, de gør det på, kan virke yderst besværlig.  Ved at kigge på én bestemt del i detaljen kan du bedre adskille den fra det, du oplever, og se på, hvordan den vil hjælpe dig.

3. Genkend din reaktion fra tidligere

Ved at kigge tilbage i dit liv, ofte til en hændelse eller periode i barndommen, kan du finde ud af, hvordan den del i dig, som du oplever som uhensigtsmæssig, er opstået, og hvad den vil. Måske er den en beskyttelsesstrategi, du har benyttet tidligere, og som gav god mening i den givne sammenhæng. Ved at genkende mønstret kan du måske se, hvordan det i lignende situationer i dit voksenliv udspiller sig igen, men at det nu er en forhindring.

Læs også

Morten Kirckhoffs bedste råd til dig, der gerne vil mere på eventyr

4. Blød de destruktive følelser op

Undersøg andre følelser i dig, som du kan bruge strategisk. Det kan f.eks. være omsorg, forsoning eller rummelighed. Måske opdager du, at de konflikende dele i dig kan smelte sammen og begynde at samarbejde, og at du dermed åbner for nye ressourcer inde i dig selv, som gør dig i stand til at håndtere de før udfordrende situationer på en bedre måde for både dig selv og dine omgivelser.

5. Vær rummelig over for dig selv

Vi har alle dele i os selv, som vi holder af og gerne viser frem, og dele, som vi er mindre stolte af og gerne vil af med eller skjule, men hvis vi forsøger at dæmpe de problematiske dele, så har de en tendens til at ville endnu mere frem i lyset og op i overfladen. Så i stedet for at kæmpe imod er det langt bedre at kigge på dem, give dem ro, lys og opmærksomhed og på den måde finde frem til deres underliggende budskab og finde nye måder at håndtere os selv på.

Hvem er Rikke Thuesen?

Rikke Thuesen er psykoterapeut, sexolog og parterapeut og certificeret PREP-leder. Hendes passion er parforholdet, og hun tilbyder individuelle parsamtaler og holder foredrag om, hvordan man bliver en bedre kæreste og får et godt og udviklende parforhold. Hun hjælper par til at forstå hinandens forskelligheder og behov og at kunne kommunikere hensigtsmæssigt og tydeligt.

Læs mere på Rikket.dk