Sandheden om sukker

Sukkerbrandert. Sukkerjunkie. Sukkernarkoman.

Du ville helt sikkert ikke have brugt de udtryk om dig selv for ti år siden, bare fordi du havde tømt en pose Matador Mix. Men i de sidste år har sukker fået et seriøst dårligt ry – og det er ikke kun tænderne, vi er bekymrede for, men også vægten, cellerne og sundheden generelt. Spørgsmålet er bare, om sukker er så farligt, som det er blevet udråbt til at være?

Det hurtige svar er ja. Sukker hører til de såkaldt ”simple kulhydrater” og omfatter glukose (druesukker), fruktose (frugtsukker) og galaktose, og anbefalingerne for kvinder lyder på højst 50 gram tilsat sukker pr. dag – og cirka den samme mængde naturligt sukker fra f.eks. frugt, bær og mælk. Altså i alt ca. 100 gram.

Det lumske ved anbefalingerne er, at du ikke bare kan spise 50 gram blandet slik om dagen, for helt almindelige basismad som brød indeholder nemlig også en del sukker, fordi sukker bliver brugt som smagsfremmer. Det gør det svært at vurdere, hvor meget sukker du egentlig spiser.

Derfor anbefaler professor og forskningsleder Berit Lilienthal Heitmann fra Institut for Sygdomsforebyggelse ved Frederiksberg Hospital, at du undgår fødevarer med sukker på ingredienslisten og sørger for primært at spise sukker i de varer, hvor du samtidig får noget godt og sundt – og på den måde undgår at kaste tomme kalorier i dig. F.eks. frugt, hvor der ud over sukker også er vitaminer, mineraler og fibre, og mælkeprodukter, hvor der også er protein og kalk.

– Alle kulhydrater bliver nedbrudt til sukker i tarmen, hvorfra det bliver transporteret ud i blodet og op til hjernen, hvor det gør gavn.

Men kroppen kan sagtens få sukker nok fra de daglige kulhydrater, så der sker ikke noget ved at skære raffineret sukker helt ud af kosten.

Det siger sig selv, at hvis du får for mange kalorier af den tomme slags, risikerer du at få mere energi indenbords, end du forbrænder, og tage på i vægt. Berit Lilienthal Heitmann er imidlertid ikke stødt på videnskabelig dokumentation for, at sukker i kosten leder til udvikling af fedme – bortset fra når sukkeret bliver indtaget i form af læskedrikke som sodavand, hvor noget tyder på, at kroppen overhører nogle mæthedssignaler, når du drikker sukker i stedet for at spise det i fast form.

– Vi får simpelthen flere kalorier indenbords, som der tilsyneladende ikke bliver kompenseret for i form af øget mæthedsfølelse. Der er samtidig en teori, der knytter sig til, at vi får nogle forskydninger i vores sukkerstofskifte, som måske er medvirkende til, at sodavand kan føre til udvikling af fedme. Vi ser derfor en række studier, som tyder på, at sodavand er en særlig type fedende fødevare.

Udtryk som sukkerjunkie er opstået i takt med forlydender om, at vi risikerer at udvikle en decideret afhængighed af sukker, hvis vi får meget af det. Der er udgivet flere bøger om at ”knække sukkertrangen”, og selvom der endnu ikke foreligger videnskabelig dokumentation, tyder meget på, at det kan være rigtigt.

– Der er nogle interessante studier på dyr, der peger i retning af en særlig sukkerafhængighed i familie med afhængigheden af narkotika, nikotin og alkohol. Særligt amerikanske forskere er langt fremme med forsøg, men der mangler stadig gode forsøg på mennesker, før man kan sige noget sikkert, siger Berit Lilienthal Heitmann.

LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: Se 100 lækre snacks under 100 kalorier

En sukkerrevolution

Men hvis man nu er vild med slik og sodavand, kan man vel bare erstatte sukkeret med sødemidler og tylle løs af cola light? De kunstigt fremstillede sødestoffer som aspartam, der bruges i sodavand, er kendetegnet ved at søde op til mange hundrede gange mere end almindeligt sukker helt uden at påvirke blodsukkeret. Men aspartam har de senere år været under mistanke for at forårsage alvorlige helbredsproblemer som hovedpine, hjerneskader, kræft og for tidlig fødsel. Per Bendix Jeppesen, der har forsket i sødemidler i mange år, vil ikke afvise, at der kan være noget om snakken. Det er imidlertid ikke videnskabeligt dokumenteret, og det kan der være flere grunde til.

– De undersøgelser, man har foretaget, har været modstridende. For år tilbage var der dog en undersøgelse, der viste, at i de undersøgelser, der var finansieret af private, fandt man kun nogle små bivirkninger i 20 procent af tilfældene, men når det var uafhængige studier, fandt de, at der var bivirkninger i 80 procent af tilfældene.

Storforbrugere af aspartam som Coca-Cola og Pepsi bruger da også masser af ressourcer på det nye sødemiddel stevia, der tilhører gruppen af sødemidler af naturlig oprindelse. De mest almindelige udgaver som xylitol og erythriol får blodsukkeret til at stige og øger risikoen for diarré, hvis man f.eks. har spist flere pakker Läkerol eller tyggegummi ad gangen. Men stevia er anderledes, og Per Bendix Jeppesen tøver ikke med at kalde stevia for ”den anden sukkerrevolution”. Den første stod Columbus bag, da han bragte sukkerrørsplanten til Sydamerika.

Stevia er udvundet af steviaplanten, der blev godkendt til brug på det europæiske marked i 2011 og siden er dukket op i et stigende antal produkter fra lakrids, chokolade og is til yoghurtprodukter og marmelade. Stevia indeholder ingen kalorier og påvirker ikke blodsukkeret, ligesom det hverken giver maveproblemer eller sure opstød. Det ved man, fordi stevia de sidste 30 år har været anvendt som sødestof i Japan, hvor aspartam har været forbudt siden 70’erne.

– Jeg har arbejdet med stevia i mange år og har aldrig mødt nogen, der har haft noget negativt at sige. Jeg har desuden lavet blindtest med almindeligt sukker, der helt klart viser, at folk ikke kan smage forskel, hvis dosis og renhed er afstemt, siger Per Bendix Jeppesen, der håber, at sodavand sødet med stevia kan være en del af løsningen på den stigende overvægt blandt skolebørn.

Hvad skal jeg komme på hvad?

■ I KAFFEN Birkesød (xylitol), og de fleste andre sødemidler inklusive kunstige. Du vil ane en bismag, så find din favorit.

■ PÅ HAVREGRØDEN Sukrin Plus, Suvida Strø og stevia fås i krystalliseret form.

■ I BAGVÆRK I BageSød og Perfect Fit er der 90% færre kalorier end i traditionelt sukker, og det erstatter op til 50% af fedtet.

■ PÅ JORDBÆR Tagatesse kan drysses på frisk frugt uden at give bismag.

■ PÅ YOGURT Agavesirup påvirker blodsukkeret mindre kraftigt end sukker, men indeholder næsten lige så mange kalorier.

■ I COCKTAILS Agavesirup egner sig også til Mojitos og andre drinks, der ellers er sukkerbomber. Flydende Stevia og Perfect Sød er helt fri for kalorier.

■ 1:1 Kokossukker er meget lig sukker, påvirker blodsukkeret i mindre grad, men har næsten lige så mange kalorier. Ulempen er, at det er meget dyrt.

5 hemmelige sukkerfælder

1. Brød indeholder ofte op til 2 gram sukker pr. skive.

2. Salatdressing – det er kombinationen af salt, sukker og fedt, der gør den så velsmagende.

3. Juice er i forvejen fuld af frugtsukker, så tjek på bagsiden af flasken, om den også er tilsat sukker.

4. Mysli og cornflakes er i de fleste tilfælde tilsat sukker – tjek varedeklarationen

5. Yoghurt – er der smag i, er der også sukker…

LÆS OGSÅ: Disse 4 vaner gør dig tyk