Søvnproblemer: Test din nattesøvn

Test din søvn + 4 genveje til at sove bedre

Hvor godt sover du? Helt perfekt eller kunne det være bedre. Her kan du teste din nattesøvn + få 4 tips til en bedre søvn.

Hvordan har du sovet i nat ...? Vi er blevet dårligere til at prioritere vores søvn – og det gør os stressede, syge og trætte. Men ved du overhovedet, hvordan du sover om natten, og hvordan det påvirker din dag? Det er der overraskende mange, der ikke gør. To af ALT for damernes journalister trak i nattøjet for at overnatte på den private søvnklinik ScanSleep. Her fik de testet deres søvn, og resultatet var klart. De kunne begge sove bedre!

Du kan læse om deres oplevelse i denne uges ALT for damerne, som er på gaden i dag. Derudover får du nu muligheden for at teste din egen nattesøvn. 

TEST DIN SØVN

Som noget unikt kan du teste din søvn med en særlig screeningstest på Scansleep.dk. Tag meget gerne testen, hvad enten du synes, at du sover helt perfekt eller mindre godt. Det reeele billede af din nattesøvn kan nemlig godt overraske.

Test dig selv og din nattesøvn her

Koden er: altfordamerne

4 tips til en bedre søvn 

1. Planlæg dig til en god søvnrytme. Det er vigtigt at få skabt en god søvnrutine – i hvert fald i hverdagene. Drop at se fjernsyn en halv time, før du skal sove, og brug den i stedet… på at sove! Sæt gerne et gå-i-seng-tidspunkt i kalenderen på din telefon, så du får en reminder og hjælper kroppen til en god søvnrytme. Og planlæg også din aften derefter.

2. Hvad er dit søvnbehov? Søvnen varierer gennem hele livet. Find ud af, hvor mange timers søvn, du behøver, for at være udhvilet. I gennemsnit skal mennesker have 7,5 timers søvn for at være udhvilet, men det varierer – nogle skal sove mindre sove helt op til 9 timer.

LÆS OGSÅ: Ny podcast om søvn: Hvordan sover du om natten?

3. Reparer din søvn. Sover du ikke nok en nat, kan du til dels kompensere for det 1-3 dage efter, men det allerbedste er at sove nok hver nat.

4. Føler du ofte, at du ikke er udhvilet? Dvs. vil du gerne sove, men kan ikke? Så hører du måske til de 10 % med en kronisk søvnforstyrrelse, og det bør du få undersøgt og eventuelt behandlet.

Kilde: Torben Jager Petersen, søvnspecialist og psykolog, ScanSleep.