"Jeg er vild med superkloge, stenrige og generøse mænd"

Hvornår er du mest bange?

– Jeg er regelmæssigt ved at dø af skræk, særligt over visse uforståelige lyde, der altid opstår, når jeg er alene hjemme. Stod der lige en derude i mørket og smed sten på mit vindue? Er det morderiske sko, der knirker på trappen? Så låser jeg mig inde på toilettet med min kat og min mobil og ringer til min søn for at få ham til beroligende at sige, at det bare er stemmerne inde i mit eget hoved.

Hvad ville du sige, hvis du skulle bagtale dig selv?

 – En god kollega hævder, at jeg i virkeligheden er en 15-årig knægt. Det har hun ret i. Derudover ville jeg sige, at jeg trængte gevaldigt til at tale mindre og pænere og i øvrigt lære at sidde stille på en stol.

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?

– Jeg holder stadig mest af, at det er så længe siden, det sidst var tungtvejende, hvad andre mente om mig.

Hvilken mand har gjort størst indtryk på dig?

– Jeg er vild med superkloge, stenrige og generøse mænd som milliardær-filantroperne Bill Gates og Warren Buffet, der med deres fantastiske hjerner og generøse donationer og projekter gør planeten til et bedre sted.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

– Da jeg var 15 og skrev digte om det ”klorofylklamme” græs. De var elendige, men jeg opdagede, at det gjorde mig glad at være sammen med ord, så det har jeg stort set været siden: glad og sammen med ord.

LÆS OGSÅ: "Det der evige troskabs-fis holder jo ikke for de fleste"

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

– Jeg er meget nervøs, hver eneste gang jeg skriver en roman og spørger mig selv, om jeg nogensinde bliver færdig, og om det bliver godt. Men hver eneste gang jeg har skrevet det sidste ord i første udkast af en ny roman, svæver jeg af lykke, fordi jeg kom i mål, og fordi jeg ved, at det fra nu af er en fest. Forude venter nemlig det vidunderlige arbejde, det er at omforme den, skære den til og gøre hver eneste sætning til en, jeg er vild med.

Hvornår græd du sidst?

– Da jeg skulle finde ud af, om jeg skulle sælge mit hus. Jeg begyndte at græde ved tanken og konkluderede så, at det skulle jeg ikke. Og når jeg tænker på romanen ”Sophies valg”, hvor Sophie skal vælge, hvilket af hendes børn der skal gasses i koncentrationslejren.

Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?

– Jeg ville allerhelst bringe min mor tilbage fra de døde en dags tid, så jeg kunne snuse til hende igen og endnu en gang bede hende fortælle mig, hvad planterne og træerne hedder. Og så har jeg altid ønsket mig at gå på cocktailbar med Clint Eastwood, så jeg kunne fortælle ham, at han ikke skal trække bukserne så højt op i livet.

Har du et ar, der fortæller en historie?

– Alt for mange. Blandt andre et ved tindingen, hvor et løst hesteskosøm lavede et seks sting stort sår, da en hest med nød og næppe undgik at træde på mig. Flere op og ned ad armen, fordi jeg altid brænder mig på ovnen. De ar er irriterende, fordi folk, der ikke ved, at jeg er en glad gris, tror, at de stammer fra selvskamfering. Og et ældgammelt, nydeligt blindtarmsar, som min kirurgfar lavede – et hyggeligt ar.

Hvad er din største succesoplevelse indtil nu?

– Bortset mine børn, som jeg er ved at revne af stolthed over, så er det en succesoplevelse hver eneste gang, jeg får nogen til at grine. Hvis jeg havde opdaget, hvor skønt det er, tidligere – i stedet for at forelske mig i at være sammen med ord – var jeg blevet standupper i stedet for, men det bliver i mit næste liv. Jeg glæder mig.

LÆS OGSÅ: "Vi bliver skilt fordi kærligheden er enormt vigtig"