Man kan ikke blive voldtaget af sin partner – eller kan man?

Susanne Philipson

Når en kvinde gentagne gange bliver tvunget til samleje af sin partner, er det et forfærdeligt overgreb. Et overgreb som kun sjældent bliver anmeldt. For ofte sidder kvinden tilbage med en stor uhåndterlig smerte og en overbevisning om, at der ikke er tale om voldtægt. Partneren er af samme overbevisning. For man kan jo ikke blive voldtaget af sin partner – eller kan man?

LÆS OGSÅ: #aldrigdinskyld samler danskere i kampen mod voldtægt

Det er på tide, at vi som samfund gør op med den stereotype opfattelse af voldtægtsmanden, som en der kommer springende ud af busken. Tallene taler for sig selv: I seks ud af ti tilfælde kender offeret den person, som voldtager eller forsøger på det, og fire ud af ti gange er det en nuværende eller tidligere partner. Vi skal turde tale om voldtægten i nære relationer. Jo før vi bryder tabuet, jo før kan vi komme volden til livs.

LÆS OGSÅ: Voldtægt er ALDRIG offerets skyld

Som samfund er det vores ansvar at italesætte og bryde tabuer, der skader det enkelte individ. I Danners Krisecenter ser vi tydeligt, hvor ødelæggende det er at blive udsat for vold og voldtægt. Smerten bliver hængende og selvopfattelsen vakler. Oven i det er der skammen, skylden og mistilliden fra omgivelserne. For det er langt fra kun voldtægtsmanden, der bliver set på med stereotype briller.

Politi og myndigheder spiller en afgørende rolle. Alene det faktum, at der hvert år kun falder dom i 50 ud af de cirka 4000 voldtægter i Danmark, sender et tydeligt signal: voldtægter bliver ikke taget seriøst. Derfor er det ikke overraskende, at det kun er en ud af ti voldtægter, der bliver anmeldt. Når chancen for at voldtægtsmanden bliver dømt er så svimlende lille, har vi et strukturelt problem. Et problem vi skal løse som samfund – fordi vi ikke vil acceptere det.

Det skal gøres tabu-frit for en kvinde at politianmelde en voldtægt. Uanset omstændigheder, påklædning eller relationen mellem de to parter. For det er aldrig i orden at tvinge eller presse nogen til sex. Derfor er opgøret med stereotyperne nødvendigt, da de giver os en forskruet opfattelse af, hvad en voldtægt er.

Det er samtidig værd at vide, at partnervoldtægter ofte finder sted i parforhold, hvor der i forvejen er vold og grænseoverskridende adfærd. Oftest udsættes kvinden for flere forskellige typer af vold: fysisk, psykisk, materiel, økonomisk eller seksuel vold. Den seksuelle vold er at være tvunget til en enhver form for seksuel handling. Dermed er den andet og mere end voldtægt. Uanset hvilken type vold, der er tale om, er det vigtigt, at vi slår fast: Det er #aldrigdinskyld. Det er altid voldsudøveren, der bærer ansvaret for overgrebet. Men det er vores alle sammens ansvar at bryde tabuet, så hverken offer eller voldsudøver er i tvivl. Voldtægt er voldtægt, uanset hvem gerningsmanden er, og uanset hvad omgivelserne siger.

LÆS OGSÅ: Anklager: Du er nødt til at tænke på den anklagede som din egen søn

LÆS OGSÅ: Sexarbejdere har krav på beskyttelse

LÆS OGSÅ: Hvis man ikke kan tale om et overgreb