"Her er kvindetypen, jeg undgår"

Ofte er det kvinder, som fortæller, hvilke mandetyper de holder sig fra, og i vores spalter får mændene også på puklen for at være lidt for direkte, når de vil have sex. Alligevel falder mange kvinder stadig for bad boys. Ifølge Michael Robak er der dog også visse kvindetyper, som mænd undgår.

KLUMME: Da jeg var helt ung, havde jeg en mørkhåret kæreste, der kunne have heddet Nadia. Jeg husker det, som om det altid var søndag aften i den periode. Det var også vinter hele tiden. I hvert fald frøs jeg tit, når jeg var sammen med hende. Indimellem gav vi den gas, så spiste vi champignon a la creme på toastbrød. Men det var ikke særligt tit, for fløde var dyrt, og vi var på dagpenge, og stemningen var tit mærkelig. I begyndelsen troede jeg, at det var, fordi hun var spændende og mystisk. Mørkhårede Nadia.

Jeg følte mig generelt som en lavtflyvende bonderøv, så vores søndagsaftener gik tit med, at jeg prøvede at ændre stemningen. Men det hjalp sjældent, og efterhånden gik det op for mig, at hendes tavshed og modvillige og korte, kantede svar handlede om noget andet. Jeg havde gjort noget forkert. Guderne skal vide, at jeg gjorde meget forkert i den periode, jeg var sammen med hende, mest af alt fordi jeg var så opsat på at gøre det rigtige.

Nadia sagde ikke meget. Hun røg mest mine smøger og spillede sin egen medbragte musik. Mine plader var hun ikke interesseret i. Hun var den første, der gjorde mig opmærksom på min dårlige musiksmag. Jeg spurgte selvfølgelig til hendes mystiske tavshed. Men der var ikke noget i vejen. Slet ikke. I hvert fald ikke om søndagen. Men som regel hang den dårlige stemning stadig mellem os som en vandtung sky om mandagen.

Jeg var ung og blød og opsat på konsensus, så jeg spurgte som regel igen – og fulgte det ofte op med en velment og varm hånd på hendes ryg. Men der var ikke noget i vejen. Som regel blev det tirsdag eller onsdag, før hun sagde en lille smule. Det begyndte som regel med noget i den her stil: "Til festen hos Katrine i fredags...." Og så en time senere havde vi fået os talt frem til, at jeg havde været en idiot, fordi jeg ikke selv havde regnet hende ud. Gættet en følelse, var blevet opmærksom på, at hun havde følt sig overset, underlegen, indebrændt, udelukket, nedvurderet eller afvist.

Det var min skyld. Og det havde hun muligvis ret i. Men det var ikke det værste. Det værste var, at jeg ikke selv havde regnet det ud – allerede til Katrines fest. Jeg var enig. Ikke mindst fordi stemningen derefter skiftede, og hendes stemme blev blød og hendes pupiller større.

Nadia var ikke den eneste. I et par år havde jeg en kvindelig kollega, der kom til hvert andet møde med et permanent fornærmet udtryk i ansigtet. Hun løsnede som regel først op, når en kollega stillede det spørgsmål, der kunne udfri hende: "Er der noget i vejen?" Det var altid

en mand, der spurgte. Ingen kvinder er så dumme, at de går i gang med den slags spørgsmål. Kvinder har siden 1. klasse mødt kønsfæller, der var som Nadia og min kollega. Det er nemlig kun kvinder, der leger Gæt-en-følelse.

Kollegaens svar var altid, at nej, der var ikke noget i vejen. Lige indtil hun stod ved kaffemaskinen efter mødet. Så var der alt muligt i vejen. Som man burde have gættet. Jeg var dog ikke en del af den leg, for jeg havde haft rigeligt med kolde søndage med Nadia i mit liv. Nogen bør bede kvinder holde op med den slags. Man får lange løg og korte forhold af det. Sådan er dét. Bare et godt råd herfra. Jeg selv er for længst holdt op med at gætte noget som helst. Ikke mindst andres følelser.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du styrke dit parforhold på 20 minutter hver dag

LÆS OGSÅ: "Jeg vil have sex med dig"

LÆS OGSÅ: Debat: Slip din mand fri