Nyskilt og forelsket: Jeg glemte mine børns behov

"Se mor, vi har bygget et sandslot!"

33-årige Carina Holm Hansen er taget på stranden med sine børn Carlo og Elva på 4 og 8 år. De har brug for kvalitetstid med deres mor, for det er ikke mere end et par måneder siden, at de to børn så deres hverdag styrte sammen og med ét skulle vænne sig til at være skilsmissebørn. Carina har lovet sig selv at passe på dem midt i kaosset. De skal have det godt og være trygge. Det er det vigtigste.

LÆS OGSÅ: Her er de 7 hyppigste årsager til, at vi bliver skilt

Men nu ser hun dem ikke. Hun ser ikke deres sandslot, og hun ser ikke, at de har lært at dykke. I stedet ser hun sin mobiltelefon og de søde beskeder, som tikker ind fra hendes nye flirt, og i tankerne er hun et helt andet sted end på den danske strand.

– Alt handlede om den nye mand. Jeg var afhængig af min telefon og skulle hele tiden se, om han havde svaret mig, og mens jeg burde koncentrere mig om at være sammen med mine børn, havde jeg travlt med at drømme om et nyt liv sammen med en mand, som jeg lige havde mødt og var blevet stormende forelsket i, fortæller Carina.

Et par måneder inden strandturen var hun blevet skilt fra sine børns far, Martin. Efter 14 års ægteskab følte hun pludselig ikke længere, at hun kunne være sig selv i forholdet, og det gik op for hende, at hun levede et helt andet liv end det, hun ønskede.

– Efter en masse gode år var Martin og jeg blevet for forskellige. Det var ikke længere nok for mig at lave havregrød i et parcelhus i Hvidovre. Jeg ville rejse og opleve verden, og jeg ville have en mand, som forstod min interesse for personlig udvikling og for mit firma. Det gjorde Martin ikke. Han syntes, at det, jeg beskæftigede mig med, var noget pjat, vi skændtes hele tiden, og jeg havde mest af alt lyst til at gå fra ham.

LÆS OGSÅ: Kristina ville redde sit ægteskab - men så mødte hun sin ungdomskæreste

Alligevel var det svært for Carina at forlade Martin, for hun ønskede ikke, at hendes børn blev skilsmissebørn. I stedet for at bringe en skilsmisse på banen, begyndte hun derfor i parterapi med Martin og tog efter eget udsagn "et år med arbejdshandsker på".

– Jeg syntes, at jeg skyldte mine børn at kæmpe for mit ægteskab. Jeg ønskede kun det bedste for dem, og jeg troede, at de ville være lykkeligst, hvis deres forældre boede sammen. Derfor begyndte Martin og jeg at arbejde for at få forholdet til at fungere. Alle skænderierne havde været som en kæmpe orkan, der havde kastet vores møbler rundt. Da vi begyndte i terapi, tog vi ligesom et møbel ad gangen, reparerede det og stillede det på plads. Sådan fortsatte vi, indtil alting stod pænt og ordentligt igen.

LÆS OGSÅ: Thomas Skov: Det har jeg lært om kvinder og kærlighed

Det nødvendige punktum

I påsken 2014 tog Carina i sommerhus med Martin og børnene. Efter et års parterapi var skænderierne ophørt, og nu kunne de leve videre som en lille, lykkelig kernefamilie – lige bortset fra at Carina stadig ikke var lykkelig. Og midt i sommerhuset blev hun pludselig ramt af et sammenbrud. – Vi havde fået styr på det hele. Vi skændtes ikke længere, og alle møblerne stod, som de skulle. Problemet var bare, at jeg i virkeligheden hellere ville have nogle andre møbler. Jeg ønskede et andet liv. Der var ingen følelser tilbage, og i sommerhuset indså jeg, at uanset hvor meget vi kæmpede, ville følelserne aldrig komme igen. Martin og jeg gav hinanden akavede kram, og jeg kunne slet ikke holde ud, at han prøvede at kysse mig eller røre ved mig. Jeg ville bare væk.

Når Martin var i køkkenet, flygtede Carina ind i stuen. Når Martin kom ind i stuen, forsvandt hun ud i køkkenet. Hun begyndte at gå lange ture for at slippe væk fra sommerhuset, og da hun lod tankerne flyve frit, gik det op for hende, at hun ikke længere gjorde det bedste for sine børn.

– Det bærende element havde hele tiden været, at jeg ville det så godt for mine børn som overhovedet muligt. Det var derfor, jeg ikke var blevet skilt endnu. Men hvilken mor var jeg nu? Jeg stak af hele tiden, jeg var ked af det, og jeg brokkede mig. Sådan en mor ville jeg da ikke være! Og så lovede jeg mig selv, at jeg blev nødt til at blive skilt, sige Carina.

Martin græd og råbte, da hun efter sommerhusturen fortalte om sin beslutning. Rasende kørte han væk i sin bil og kom efter et par timer tilbage med et bønfaldende spørgsmål: "Det mener du bare ikke. Vel?"

Men Carina var ikke længere i tvivl. En skilsmisse var både det bedste for hende og for børnene. Der var ingen anden løsning, og da chokket havde lagt sig, gav selv Martin hende ret. Det var på tide at give slip. 4-årige Carlo var for lille til at forstå, hvad der foregik, men deres 8-årige datter, Elva, blev fuldstændig panisk, da hun hørte om skilsmissen.

– Elvas reaktion var meget voldsom. Meget værre end jeg havde forestillet mig. Hun blev fuldstændig vild og skreg og græd, mens hun forsøgte at løbe væk. Vi var nødt til at løbe efter hende og holde hende fast, men vi lod hende græde alt det, hun kunne, og jeg prøvede at forklare hende, at det var okay at være ked af det. Men det var helt forfærdeligt at se hende så knust.

Skilsmisseferie i Grækenland

Carina er selv skilsmissebarn, og det var vigtigt for hende, at Carlo og Elva følte sig trygge og havde mulighed for langsomt at vænne sig til det nye liv. Derfor tog hun og Martin på ferie med børnene kort efter at have informeret dem om skilsmissen. – Alle vores venner sagde, at vi var skøre, da vi tog en uge til Grækenland, men Martin og jeg ville gerne vise børnene, at vi stadig kunne tale sammen, selvom vi ikke længere holdt i hånd. Samtidig gav ferien Elva mulighed for at få stillet alle de spørgsmål, som hun tumlede med: "Hvem skal have fjernsynet? Hvor skal vi bo? Kan jeg få min nye seng med?" Jeg tror, at det var rigtig godt for børnene at være af sted, men for mig var det meget intenst at sove i dobbeltseng med den mand, jeg lige havde besluttet mig for at forlade, og da vi kom hjem, var jeg helt smadret.

LÆS OGSÅ: Leonora Christine Skov: "Jeg har altid tænkt, at alting ville være lettere, hvis jeg drømte om et liv med mand, børn og hus"

For Carina var der dog ikke tid til at komme sig efter den udmattende ferie. Haven skulle ordnes, huset skulle sættes i stand, hun skulle finde en ejendomsmægler, og samtidig skulle hun lede efter et nyt sted at bo. Hun og Martin skulle have styr på økonomien, opdele møblerne og finde ud af, hvordan de etablerede et liv med delebørn. Carina gik i praktisk mode, og i flere uger kæmpede hun for at få styr på det hele. Men da der først blev stille, og hun sad alene i en tom lejlighed uden børn, gik det for alvor op for hende, hvad hun havde kastet sig ud i.

– Jeg sad på en luftmadras på gulvet i en tom lejlighed – helt alene. Og så græd jeg. Jeg havde brugt så meget energi på at være en god mor og ordne alt det praktiske, at jeg slet ikke havde haft tid til at græde, så da jeg fik ro, kom alle tårerne pludselig væltende. Jeg savnede mine børn, og jeg savnede tryghed. Jeg havde ingen energi tilbage, og jeg kan huske, at jeg tænkte: Gid der kom en stor, stærk mand og bare løftede mig væk og tog sig af mig. Det var ikke, fordi jeg ville have en ny kæreste, men jeg var så udkørt, at jeg bare ønskede, at der var nogen, der ville passe lidt på mig og give mig mulighed for at flygte fra virkeligheden, siger hun.

Mødte ny kærlighed i børnehaven

Og så skete det. Pludselig stod den mand, som Carina havde fantaseret om, lige foran hende. Midt i børnehaven. – Det var så vildt. Der var kun gået et par måneder siden skilsmissen, og så mødte jeg en fraskilt far i børnehaven, og han satte bare et eller andet helt vanvittigt i gang. Jeg følte mig så tiltrukket af ham, siger Carina, som dog udmærket vidste, at hun ikke var klar til at starte et nyt forhold allerede.

Derfor var det også kun for sjov, at hun begyndte at skrive med ham, og det var kun for sjov, da hun en dag i juli tog hjem til ham. Efter at have været sammen med Martin i 14 år, havde hun brug for lige at mærke, hvordan det var at være sammen med en anden mand. Bare en enkelt gang. Men en enkelt gang blev hurtigt til flere, for da Carina først gav slip, blev hun overrumplet af sine følelser.

– Det var som at kaste en tændstik ind i en benzintank. Det eksploderede, og jeg blev SÅ forelsket. Skilsmissen havde været hård, og jeg følte, at jeg havde kravlet op ad et kæmpe bjerg og endelig stod på toppen, og så havde jeg bare lyst til at springe. Jeg glemte alt om fornuft og kastede mig i armene på den her fantastisk dejlige mand, som jeg jo i virkeligheden nærmest ikke kendte.

Nu var Carina både nyskilt og nyforelsket, og alle de tanker, der før havde handlet om delebørn, hussalg og skilsmissepapirer, handlede nu kun om en ting: Den nye mand.

– Jeg havde været så opmærksom på mine børn gennem hele skilsmissen, at jeg havde glemt at mærke mine egne behov, og da jeg blev forelsket, gav jeg bare slip på det hele. For første gang længe mærkede jeg mig selv, og pludselig kunne jeg nærmest ikke overskue mine børn. Jeg tilsidesatte dem og glemte deres behov, mens jeg havde travlt med at være for-elsket, siger hun.

LÆS OGSÅ: "Når man danner familie som to kvinder bliver det meget tydeligt, at familie er noget man opfinder"

I begyndelse var Carina meget opmærksom på, at hendes kærlighedsliv ikke skulle påvirke børnene, og hun ville kun ses med den nye mand alene. Carlo og Elva havde ikke brug for en ny mand i deres liv. Men tanken om ikke at se sin flirt i de tre uger, hun holdt sommerferie med børnene, fik alligevel Carina til at slække på de regler, som hun lige havde opstillet for sig selv. Hun og manden begyndte at arrangere legeaftaler, svømmehalsture og udflugter, og fordi børnene kendte hinanden fra børnehaven, satte de ikke spørgsmålstegn ved situationen.

– Carlo og Elva fik aldrig at vide, at jeg datede faren fra børnehaven, og de så os aldrig så meget som holde i hånd. Men et eller andet sted kan børn jo nok godt fornemme sådan noget. I hvert fald kunne de nok mærke, at deres mor ikke var, som hun plejede.

Den farlige virkelighedsflugt

Carina som før havde været grædefærdig, hver gang børnene skulle være en uge hos Martin, tog nu sig selv i at tænke, at det blev dejligt med en børnefri uge, og når hun var sammen med børnene, var hun ikke rigtig til stede.– Mine børn havde brug for en mor, der passede på dem i en svær tid, men jeg havde mere travlt med min mobiltelefon. Jeg kunne godt mærke, at jeg var fraværende, men jeg var ude af stand til at gøre noget ved det. Nogle gange prøvede jeg at lade telefonen blive hjemme, når vi gik på legepladsen, men så var det umuligt for mig at nyde turen, og jeg vrissede og skyndede på børnene, så jeg kunne komme hjem til min telefon hurtigst muligt.

Forelskelsen tog kun til, og Carina fik stadig sværere ved at samle sine tanker om puslespil og blyantstegninger. Den dårlige samvittighed begyndte at melde sig, og efter små tre måneder blev hun klar over, at hun var nødt til at stoppe det, hun havde gang i.

– Jeg kunne tydeligt se, at det hverken var sundt for mig eller mine børn, men jeg kunne på ingen måde styre det. Han var som en skål slik på sofabordet. Jeg vidste, at jeg ikke måtte spise slikket, men jeg kunne bare ikke lade være, så længe det var inden for rækkevidde. Jeg blev simpelthen nødt til at tømme skålen helt og sætte punktum.

Kort før efterårsferien 2014 afsluttede hun forholdet til faren fra børnehaven. Carina græd. Hun hylede og lå i fosterstilling i flere uger, for forelskelsen var ikke forsvundet, bare fordi hun havde sagt stop. Alligevel vidste hun, at hun havde gjort det eneste rigtige, og kort efter bruddet tog hun pludselig sig selv i at nynne på vej ned til parkeringspladsen ved sit kontor. Ved at have sagt farvel til manden havde hun nemlig gjort plads til noget andet.

– Da forelskelsen ikke længere var så altoverskyggende, opdagede jeg, hvor meget jeg egentlig havde savnet nærværet med mine børn. Endelig kunne jeg koncentrere mig om at være den mor, jeg gerne ville være for dem. På samme tid vendte lysten til at arbejde tilbage – den lyst havde jeg også mistet, mens jeg var forelsket.

Carina brugte sin energi på at få opbygget en hverdag som alenemor, og samtidig begyndte hun at tænke over, hvad hun havde været igennem.

– Jeg indså, at hele relationen til den nye mand var en del af et mønster. Jeg var lige gået fra en mand, og lynhurtigt fandt jeg sammen med en mand igen – for det var det trygge. Han var min virkelighedsflugt, og jeg traf det automatiske og lette valg. Problemet er bare, at de automatiske valg sjældent er de gode valg på længere sigt. Det, jeg havde allermest brug for, var jo noget tid alene sammen med mine børn, så vi kunne lande ordentligt efter skilsmissen, siger Carina, som efterfølgende har udviklet onlineklubben "Ekskonernes Klub", der har til formål at hjælpe kvinder under og efter en skilsmisse, så de ikke blot lader sig rive med og bygger deres nye liv på automatiske valg og lette løsninger.

Mænd og dating tog Carina en pause fra efter bruddet med faren fra børnehaven. Selvom hun nu forstår, at hendes handling var et naturligt forsøg på at flygte fra virkeligheden, skræmmer det hende nemlig, at hun opførte sig, som hun gjorde.

– Jeg er meget chokeret over, at jeg lod mine egne behov overskygge mine børns, og jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg kunne finde på at tilsidesætte mine børn på den måde! Men en skilsmisse og en forelskelse er en virkelig farlig cocktail. Man bliver lidt sindssyg af at være forelsket, og hvis man i forvejen er helt ude af balance på grund af en skilsmisse – så er det umuligt at styre. Det var det i hvert fald for mig.

LÆS OGSÅ: 9 tegn på, at dit parforhold kommer til at holde - og et tip til at det lykkes

LÆS OGSÅ: "Jeg er nok den eneste chefredaktør, der bor i en lille toværelses"

LÆS OGSÅ: "Jeg var 100 procent sikker på, at jeg skulle dø"