4 kvinder: Sådan lykkes vores 'projekt lykke'

Hvad nu hvis du havde en dejlig mand, to søde børn, et stort hus med tre fladskærme, fire iPads, fem Wegner-spisestuestole (og en ellers helt unik indretning) og masser af sko toppet med en strygende karriere – ville du så være lykkelig?

Nej. I hvert fald ikke, hvis du spørger psykolog Einar Baldursson, der er lektor på institut for kommunikation på Aalborg Universitet og forsker i bl.a. stress og forebyggelse af stress.

– Er du i en tilstand af lykke, vil det sige, at du oplever en lykkefølelse, der kan beskrives som en form for sus, der skyldes en ekstraordinær udløsning af hormonerne endorfin, dopamin og adrenalin. Det er den oplevelse, narkomaner har, når de er påvirkede, og som almindelige mennesker kun kan opleve i glimt – f.eks. når vi lige er blevet forældre, siger han og fortæller, at ser man bort fra narkomaner i rus, kan lykke i længere tid kun opleves af folk, der har fået skadet deres hjerne, så de befinder sig i en tilstand af kronisk lykke.

"Problemet med at søge lykken er..."

På trods af, at lykken er særdeles eftertragtet, mener han ikke, at den er værd at have som mål i livet.

– Problemet med at søge lykken er, at vi søger en tilstand, som legemet kun er gearet til at opleve meget momentant, og at vi gør det på bekostning af mere fordelagtige tilstande som nøjsomhed og tilfredshed. Det er heller ikke lykke, der fremmer succes i livet. Det gør bl.a. en jævn form for negativitet. Det har f.eks. vist sig, at dine beslutninger er mest velafbalancerede og effektive, hvis du er skeptisk. Det, at vi er kritiske, gør blandt andet, at vi undgår at begå dumme fejl og bedre kan udnytte de muligheder, livet har at byde på. Mens mennesker, der som følge af hjerneskade er permanent lykkelige, ikke er i stand til at lære og har en svækkelse i den del af hjernen, der f.eks. har med planlægning at gøre, siger han og fortæller, at dem der overlevede den sorte død i 1300-tallet heller ikke var de lykkelige, men derimod de neurotiske, der vaskede hænder.

Vi har det godt

Men hvorfor jagter vi lykken, når den hverken kan opnås og heller ikke gavner os? Det korte svar lyder, at vi har det for godt…

– Fantasien om lykken optræder i det vestlige samfund, hvor velstandsniveauet er ret højt, og hvor der er så forholdsvis få problemer, at der er overskud til at søge mod nye idealer, fortæller Einar Baldursson, der mener, at lykken i dag er blevet en forudsætning for, at vi synes, at vi har et tilfredsstillende liv. Men da det ikke kan lade sig gøre at få et lykkeligt liv, er jagten på lykken paradoksalt nok med til at gøre os mere ulykkelige.

– Når vi måler og vejer hverdagen på lykkens vægtskala, virker den mangelfuld. Vi har påført hinanden pligten til at søge noget, som vi kun undtagelses vist kan nå, og som får vores hverdag til at virke håbløs, trist og utilstrækkelig. Men vores hverdag er slet ikke så ringe, mener han og påpeger, at vi i realiteten gør en masse ting i livet, som ikke er med til at øge vores lykkeniveau, men som vi alligevel ikke ville undvære.

"Når første barn kommer, dykker lykkeniveauet."

En af dem er at få børn.

– Lykkeforskning viser, vi er mest lykkelige, når vi er i et velfungerende parforhold, lige inden vi får det første barn. Når første barn kommer, dykker lykkeniveauet og bliver der, indtil sidste barn er flyttet hjemmefra, hvorefter det så stiger igen. Og hvad fortæller det os? At det er krævende at have børn. Og det er det jo: Hvis du er en ordentlig forælder, har du mange bekymringer. Men det viser os også, at lykken måske ikke er så vigtig alligevel, når det drejer sig om at gennemføre livets vigtigste projekter. Men når lykken ikke længere er idealet, hvad skal du så gå efter?

– Du skal i hvert fald lade være med at sætte dig mål, som får hverdagen til at virke triviel, siger Einar Baldursson og fortsætter:

– Helt overordnet handler det om at blive tilfreds og leve et liv, der er værd at mindes. Og det er de små succeser, der giver gode minder. Og dem får du med en passende blanding af accept og ambition, siger han, der ikke vil give den præcise opskrift på, hvordan du helt konkret brygger det gode liv sammen (selvom journalisten tigger).

– Nogle vil have glæde af at kigge overordnet på deres liv og fokusere på de store ting, der er gået godt, mens andre vil have gavn af at samle på små succeser i hverdagen. Mennesker er forskellige, og derfor er opskriften på succes i livet heller ikke det samme.

Læs mere på næste side...”Jeg har haft en følelse af at være utilstrækkelig som menneske”

Det kan ikke betale sig at jagte lykkeen, mener designer Susanne Rützou, der efter sin konkurs har fået tid til at sige ja til ting, som betyder noget for hende. Ifølge designer Susanne Rützou ligger det i lykkens natur, at den er kortvarig.

Susanne Rützou

Alder: 48 år.

Arbejde: Designer.

Privat: Bor sammen med sin søn og datter på 15 og 11 år.

– For mig at se er lykken en følelse, der kun kan eksistere i glimt. Det er et indslag i livet, der består af eufori og totalt nærvær, hvor alle bekymringer er udvisket. Lykken indfinder sig ofte på helt uforudsigelige tidspunkter, og kan derfor heller ikke opstå, hvis du jagter den, siger hun, der i stedet forsøger at skabe sig et liv i harmoni, hvor hun hviler i sig selv og oplever nærvær i det, hun foretager dig.

– Du kan skabe en form for følelse af tilfredshed med at være. For mig handler det om at være glad, når jeg står op om morgenen og opleve positivt samvær med andre mennesker. Den følelse er blevet forstærket efter, at hendes tøjfirma Rützou lukkede i efteråret.

LÆS OGSÅ: Sådan skaber du balance i dit liv

– Mit firma gav mig glimt af lykke, når noget lykkedes og gik godt, men samtidig var summen af opgaver og stress også med til nedsætte oplevelsen af lykke. Jeg måtte ofte takke nej til ting, jeg gerne ville. Men nu hvor jeg holder en pause, har jeg igen tid til at være menneske og føle efter, hvordan jeg har det. Jeg kan sige ja til ting, som betyder noget for mig. Jeg har tid til at være mere omkring mine børn, se mine venner, læse bøger og rejse. Tidligere har jeg haft en følelse af at være utilstrækkelig som menneske, men i dag føler jeg mig tilstrækkelig, og det giver glæde.

"Om det ligefrem kan gøre mig lykkelig, ved jeg ikke, men det kan give en kontinuerlig glæde."

– Samtidig er det befriende bare at kunne gå rundt og vente på at komme til at kede mig. Når det sker, går jeg igen i gang med at lave noget, som jeg føler for. Om det ligefrem kan gøre mig lykkelig, ved jeg ikke, men det kan give en kontinuerlig glæde, og det er vel det, man kan håbe på, siger hun. Derudover mener Susanne Rützou også, at du med fordel kan tage de positive briller på livet igennem.

– Du kan søge en positiv oplevelse af livet og fokusere på de kvaliteter, det rummer, og være konstruktiv omkring det, der ikke fungerer. For mig handler det om at bruge mest tid på det, der fungerer, og så registrere, prioritere og behandle de ting, der ikke fungerer. Og hvad med det materielle? Kan lykken findes i det perfekte stykke tøj?

– Når jeg en gang imellem har ramt noget med mit design, som, jeg synes, spiller på alle planer, har jeg været tæt på en lille form for lykke. Men den slags lykke er forbigående. Og det samme gælder, når du køber dig til den. Et par nye sko hjælper kun på dine problemer, indtil du er kommet hjem med dem, så er problemerne der igen.

LÆS OGSÅ: Er det forbudt at have overskud?

Læs mere på næste side...”At gå ned med stress hjalp mig med at finde vej”

Mette Helbæk lærte på den hårde måde, at lykken ikke skal findes i anerkendelse og succes.

Alder: 35 år.

Arbejde: Kok, madskribent,kogebogsforfatter.

Privat: Gift og mor til todøtre på 7 og 3 år.

For kok Mette Helbæk er lykken ikke det store sus. Den er en følelse af at være fri og til stede.

– For mig handler lykken ikke om ydre omstændigheder. For mig er den en følelse af, at der ikke er noget, der presser sig på. En tilstand, hvor alt er som det skal være, siger hun, der først har lært den følelse at kende de seneste par år takket være bl.a. meditation.

"Før jeg gik ned med stress, troede jeg, at lykken var noget, der lå udenfor mig selv."

– Før jeg gik ned med stress, troede jeg, at lykken var noget, der lå udenfor mig selv i form af succes og anerkendelse. Det betød, at jeg satte mig selv under et enormt pres og slet ikke var lykkelig. Men efter at have været gået ned med stress, prøvede jeg for første gang ikke at skulle noget, og dér fandt jeg ud af, at det faktisk var meget rart: ikke at skulle noget, men bare at være! Så det handler om at prioritere: Måske kunne jeg godt gå efter at blive verdens bedste madskribent, supermor og statsminister, men det ville have nogle konsekvenser – f.eks. ville det gå ud over min evne til at føle lykke, siger hun, der i dag oplever lykke flere gange om dagen.

LÆS OGSÅ: Ved du, hvordan du lærer at elske dig selv?

– For mig handler det om at være til stede i nuet og koncentrere mig om, det jeg gør. Ikke planlægge fremtiden og ikke tænkte på fortiden, hvad enten jeg er sammen med mine børn, laver mad eller løber en tur. Det betyder, at jeg også kan finde lykken i en trafikprop eller i køen i Netto: I stedet for at tænkte ”kom nu!!”, prøver jeg at fokusere på, at det er rart med en lille stund, hvor jeg ikke skal noget, andet end at være. Og den stilhed, der er i det, er for mig at se lykke.

Følelsen af lykke kan ifølge Mette Helbæk ikke opleves uden dens modsætning. Derfor forholder hun sig i dag også i mødekommende over for de følelser, mange helst ville slippe af med, og er taknemmelig for sin stress.

– Der kan ikke være hvidt uden sort. Og jeg ville jo ikke kunne føle ro, hvis der ikke også var kaos nogle gange. For mig at se, var det at gå ned med stress det bedste, der er sket. Det fik vist mig, at tingene kan være meget værre, og lærte mig, hvad der er godt.

Læs mere på næste side...”Lykken ligger i hverdagen, i det uperfekte”

Blogger Julia Lahme drømmer ikke om det lykkelige liv, men går efter roen og tilfredsheden. Én gang har hun været så lykkelig, at huden strammede.

Alder: 36 år.

Arbejde: Blogger, forfatter,foredragsholder og indehaver af kommunikationsbureauet Lahme.

Privat: Gift og mor til todrenge på 6 og 2 år.

Lykken er noget, der kommer i glimt. Ikke noget hele dit liv kan være og heller ikke noget, du har krav på, mener blogger Julia Lahme.

– Mange tror, at lykke er noget, de kan krydse af på en liste – at det er noget, de har krav på eller kan gøre sig fortjent til. Men ingen har krav på at være lykkelig, siger hun, der selv har droppet lykkejagten og drømmen om det perfekte liv.

– Jeg leder efter roen og tilfredsheden, så ved jeg, at lykken kommer. Hvis alt skal være perfekt: Gardinerne strøget, ungerne glade, og strømperne matche, bliver du ikke lykkelig. Men hvis du derimod er villig til at slække på perfektionen, kan du opleve lykken, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Derfor skal du holde af hverdagen

– For mig selv ligger lykken i hverdagen, i det uperfekte. Jeg er lykkelig i glimt. Det kan være, når min toårige tager mig i hånden, når min store dreng fortæller, at han elsker mig, eller når min mand kysser mig uden at tænke over det, men nærmest som en refleks. Jeg kan også blive lykkelig, når jeg skriver en tekst, og den rammer rigtigt, når kaffen dufter stærkt, og når regnen trommer. Jeg oplever også en lykkerus på jobbet – tilbage efter juleferien var jeg nødt til at kramme alle, fordi jeg var så glad for at have mine kollegaer samlet igen. Og da alle min mands og mine venner holdt et surprisebryllup for os, blev jeg så lykkelig, at min hud strammede, fortæller Julia Lahme, der sørger for at sætte pris på det, hun har – også når det er allermest svært.

"Jeg kender godt de sorte sider."

– Jeg kender godt de sorte sider. F.eks. oplever jeg både sorg og savn efter min mors død. Desuden har jeg har lidt af et temperament og bliver vred. Men jeg øver mig i at være glad, at være tilfreds og at påskønne og sætte pris på det store i det små. Desuden tror jeg meget konkret på gavmildhed, som genvej til lykken: Hvis du deler det, du har, kan det aldrig gå helt galt. Påholdenhed, nærighed og smålighed er vejen væk fra lykken. Og det er lige meget, om det er penge, tid eller kærlighed, du er nærig med – det er lige slemt.

LÆS OGSÅ: Michael Robak - Jeg vil ikke dø”Ting kan ikke give mig lykken”

En enkelt oplevelse af fuldkommen lykke, har gjort forfatter Mathilde Walter Clark opmærksom på, at lykken er uafhængig af bekvemmeligheder som en østvendt udsigt eller et sommerhus.

Alder: 43 år.

Arbejde: Forfatter til bl.a. "Priapus" og "Gips".

Privat: Bor sammen med sin kæreste.

Da forfatter Mathilde Walter Clark for snart 10 år siden var på et skriveophold uden for Viborg, oplevede hun, hvad hun definerer som lykke.

– Jeg gik en tur alene i den meget smukke natur i Dollerup Bakker. Og mens jeg stod på en gammel ruin og kiggede på, at solen gik ned, var det pludselig, som om verden åbnede sig. Det er svært at beskrive, og det lyder plat, når man gør det, men det var en oplevelse af exceptionel skønhed, siger Mathilde Walter Clark og fortæller at følelsen var som ”en blid rus, hvor alting syntes var meget enkelt”.

– Til daglig render man rundt og tænker: Hvor ville jeg være lykkelig, hvis jeg havde en østvendt udsigt, et sommerhus, eller hvis jeg blev færdig med min bog. Men den oplevelse gjorde mig bevidst om, at det er noget, jeg blider mig ind. For lykken afhænger ikke af noget, og du kan ikke forhandle eller handle dig til den. Jeg kan bedst beskrive det som en lodret fornemmelse. Og hvordan opnår man så den tilstand?

"Som mennesker er vi konstrueret til fremdrift, så hvis jeg får et sommerhus, vil jeg efterfølgende bare gerne have et bedre."

– Min fornemmelse er, at det er en følelse, vi alle sammen har adgang til – der er bare noget, der skal falde fra, før vi kan opleve det. Da det skete for mig, havde jeg været alene i en måned og var fuldstændig fri for dagligdagsbekymringer. Der var ingen fra skattekontoret, der ringede og ville noget ubehageligt. Der var ingen stress. Så forudsætningerne for oplevelsen var gode.

Selvom Mathilde Walter Clark i dag har indset, at lykken ikke bor i et sommerhus, betyder det ikke, at hun fornægter behagelige ydre omstændigheder.

– Jeg vil gerne alle de almindelige ting, og jeg er da også glad for at bo i et dejligt hus og have min søde kæreste. Men ting kan ikke give mig lykken, for som mennesker er vi konstrueret til fremdrift, så hvis jeg får et sommerhus, vil jeg efterfølgende bare gerne have et bedre, siger hun og påpeger, at hun er glad, selvom hun slet ikke har noget sommerhus. For hende handler livet om at gøre det, hun har lyst til.

– Efter at have stået på den bakketop, blev jeg klar over, at jeg ikke vil bruge mit liv på et arbejde, der giver mig ondt i maven, og siden har jeg været fuldtidsforfatter. Jeg skriver, selvom det er svært for mig at få det til at løbe rundt, for hvis jeg ikke gør det, får jeg det dårligt, fortæller hun, der med det udgangspunkt gerne tager livets mindre behagelige sider til sig.

– For mig er målet at leve et rigt liv med alt, hvad det indebærer – også de forfærdelige ting, der kan ske. Modstand i livet giver lærdom og erfaringer, og det vil jeg ikke spares for. Jeg har ikke noget imod at være ked af det, hvis der er en grund til at være ked af det.

LÆS OGSÅ: Vær din egen 'drømmemand'