Sådan opnår I et godt kompromis

"Åh, jeg hader, når jeg skal gå på kompromis", siger du måske med tanke på alle de gange, du har siddet tilbage med fornemmelsen af at være blevet kørt over i dit parforhold. Som når han igen har aftalt med sin mor, at I kommer til mad på søndag, og du går med til det – for husfredens skyld – selv om du egentlig hellere ville ligge på sofaen. Eller dengang I valgte at bosætte jer i Lyngby, fordi det var tættere på hans arbejde, selv om du arbejder inde i byen og elsker (og savner!) byens liv, men godt kunne se, at det var lækkert at få en have og mere plads. Eller da du sagde ja til at indbetale mere til pensionsopsparingen i stedet for at spare op til flere kæreste-weekendture, eller...

De kompromiser, vi indgår, når vi er i et parforhold, er utallige. Og ikke nødvendigvis dårlige. Men...

– Mange ser det som et nederlag at skulle gå på kompromis. Som et udtryk for, at vi har givet køb på vores egne værdier eller behov. Men så er det fordi, det er et dårligt kompromis – en aftale, hvor vi føler os kompromitteret. Vi skal bare lige huske, at det at indgå et kompromis og det at føle sig kompromitteret er to forskellige ting, siger parterapeut Tanja Glückstadt, som i sin praksis møder mange par, der har bøvl med at bøje af for hinanden i hverdagen, og hvor det sunde kompromis pludselig er blevet en magtkamp.

– Tommelfingerreglen er, at hvis det gør ondt i maven, og skaber tilbagevendende konflikter, er det nok fordi, du er gået for meget på kompromis, siger hun.

Læs også: Sådan dropper du pligtfølelsen

Nej, du kan ikke altid få din vilje

Et godt kompromis er ifølge parterapeuten resultatet af en forhandling, hvor I har lyttet til hinandens meninger og holdninger, og som får jeres fællesskab til at fungere – og som samtidig sikrer, at alle i fællesskabet kan fungere.

– Og derfor kan man lige så godt lære med det samme, at man ikke altid kan få sin vilje, hvis man vil være en del af et sundt fællesskab, siger Tanja Glückstadt.

"Fint", tænker du måske, "men hvordan er det så lige, vi gør det i praksis?"

– Før I overhovedet når til at begynde at indgå kompromiser, handler det om at finde ud af, hvad det er for en slags fællesskab, I gerne vil have, forklarer hun. Det vender vi tilbage til om lidt.

For hvorfor snakker parterapeuten så meget om fællesskab, når det handler om kompromiser? Jo, vores behov for at være en del af et fællesskab er et urinstinkt – og lige så vigtigt at få opfyldt som f.eks. behovet for sex. Det stammer tilbage fra dengang, hvor vi ganske enkelt ikke kunne overleve uden fællesskabet – og da alle af gode grunde ikke kan få deres vilje hele tiden i et fællesskab, uden at der er nogen, der føler sig tromlet, er det vigtigt for os at lære at indgå gode kompromiser. For fællesskabets skyld. Og i sidste ende for at tilfredsstille vores urinstinkt.

– Men vi er nødt til at føle, at vi har lige så stor værdi i fællesskabet som de andre. Hvis vi ikke føler os værdsat i vores fællesskab – som f.eks. vores parforhold – så begynder vi at spekulere over, hvad vi overhovedet skal der. Og derfor kan det være begyndelsen til enden, hvis den ene hele tiden kræver at få ret, siger Tanja Glückstadt.

Læs også: Her er de 7 regler, som giver jer god kommunikation

– I skal altså begynde med at finde ud af, hvad det er for en slags fællesskab, I gerne vil have. I skal lave en form for missionserklæring for parforholdet. Hvilke værdier skal det bygge på? Hvad er vigtigt for dig? Hvor vigtigt er det? Og ikke mindst: Hvorfor er det vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for den anden part? Og hvordan ser det helt konkret ud i handling? På den måde kan I undgå mange unødvendigt besværlige diskussioner.

– Når I først har etableret jer som et team, er det lettere at opnå kompromiser, end hvis I først er kommet på kant og sidder i hvert jeres ringhjørne og råber "nej, fandeme nej". Eller hvis den ene sidder som diktator, mens den anden har mistet følelsen af at være noget værd i parforholdet og modreagerer med brok, tårer eller vrede for at få noget opmærksomhed. Eller bare synker hen og bliver depressiv. Det er et give and take, og så skal I vænne jer til at tænke win-win, for der er faktisk en idé i, at alle får noget godt ud af en aftale – også selv om ingen har fået deres vilje 100 procent.

Aftaler kan – og skal – laves om

– Husk også, at et kompromis har en udløbsdato. Fordi en af jer er gået med til noget, så er det ikke ensbetydende med, at det er en beslutning, som varer resten af livet. Forholdene ændrer sig jo undervejs – børnene bliver store, I skifter job osv.

– Nogle gange siger vi ja til noget, og finder først bagefter ud af, at det ikke er en rar aftale for os. Så er det, vi skal huske, at det er muligt at omskrive historien og træffe nogle nye aftaler. Hvis det er sådan, du har det, så sig "nu har jeg det ikke længere godt med vores kompromis – jeg vil gerne lave en ny aftale", lyder opfordringen fra Tanja Glückstadt.

– I er nødt til at gøre en indsats for at få jeres parforhold til at fungere. Lidt ligesom i en virksomhed – der skal tilføres, udvikles og skiftes ud løbende, for at forretningen kører rundt.

Men hvad så, hvis I netop sidder i hvert jeres ringhjørne, er utilfredse og synes, den anden bestemmer for meget?

– Så er I nødt til at spole båndet lidt tilbage til at snakke om, hvad I grundlæggende har brug for, og hvad I føler, I mangler i forholdet. Simpelthen lave en grundlæggende forventningsafstemning, som giver jer noget at arbejde ud fra. Det kan godt være svært, hvis det hele er kørt i hårdknude, og det kan kræve, at I får noget hjælp udefra. Men begynd med at spørge hinanden: Hvad bygger vores parforhold på? Respekt? Hvad er det? Udøver jeg det selv? Gør min partner? Hvordan kan vi eventuelt blive bedre til det? Osv. Handler mange af dine eller hans nej'er i virkeligheden om, at du savner, at han lytter til dig eller bruger mere tid med dig?

Læs også: Sådan opnår du dine drømme

– Vi skal turde fortælle hinanden, hvordan vi har det – og ikke være bange for, at den anden bliver vred. Og hvis han gør, så tag en timeout og genoptag diskussionen, når I er kølet af. Og husk nu: det nytter slet ikke noget, hvis dit eget indre kompromis med dig selv hedder "jeg vil have ret – eller skilsmisse". Men kunsten at gå på kompromis er noget, I kan lære, hvis I er åbne for det. Og det er en virkelig god investering i jeres parforhold, siger Tanja Glückstadt.

Sådan opnår I et godt kompromis

Der findes (selvsagt) ingen opskrift på, hvordan I opnår et godt kompromis. Men tag gerne disse spørgsmål med i dine overvejelser, når du synes, det er svært at finde en løsning.

Hvad forventer jeg af min partner? Er det realistisk? Og kan jeg selv leve op til det, jeg forlanger af andre?

Hvordan vil jeg gerne opfattes, og hvilken indsats er jeg villig til at yde?

Hvad tjener fællesskabet bedst? Hvordan får vi det til at fungere, så alle er glade? Skriv ned, lav lister over for og imod.

Hvad er vigtigst for mig: At få ret hver gang, eller at få parforholdet til at fungere?

Hvorfor har jeg svært ved at indgå dét kompromis? Overvej, hvad det egentlig handler om.

Giver I dét til hinanden, som den anden har brug for – eller giver I dét, som I tror, den anden har brug for?

Hvis det er gået i hårdknude

Hvis I altid ender med at skændes på den samme ukonstruktive måde, så prøv lige at spole båndet tilbage med denne øvelse, så I kan blive bedre til at tale sammen – og på sigt indgå gode kompromiser.

- Find papir og blyanter frem. Notér hver især maks. fem positive og fem negative ting (lige mange af hver!) om den andens måde at diskutere på (á la "Jeg synes, du er blevet god til ikke at hidse dig så meget op"/"Jeg synes, du afbryder meget" osv).

- Vær åbne over for hinanden – også for kritik. Tag udgangspunkt i reglerne for god dialog (se boks).

- Fokusér på det positive og konstruktive – tal om, hvordan I hver især bliver bedre til de ting, den anden synes, I er dårlige til. Og husk at rose hinanden!

9 grundlæggende principper for god dialog

For at kunne komme i nærheden af at lave en aftale, som er spiselig for begge, er I nødt til at kunne tale ordentligt sammen. Husk derfor:

1. Undgå personlige anklager.

2. Vær lyttende og nysgerrig på, hvad din partner har at sige – også selv om det er negativt klingende.

3. Bliv på din egen banehalvdel – drop det der med "du er også bare altid..."

4. Stil åbne spørgsmål – "hvad tænker du om det, jeg lige har sagt?", "Hvordan tror du, vi kan finde et kompromis, hvor jeg også kan være der?" osv.

5. Lad være med at afbryde – det pisser virkelig din partner af.

6. Gør dine budskaber korte – undgå "maskingeværtaler", hvor du bare buldrer løs.

7. Stop op og opsummér den andens budskab undervejs – "har jeg forstået det rigtigt, at det, du siger, er, at ...", før I går videre i samtalen.

8. Lad være med at lægge ord i munden på den anden. Og lad være med at tro, at du ved, hvad den anden føler, mener og tænker.

9. Lad være med at hidse dig selv op. Træk vejret, og tænk ordet "respekt".