Når Anne Glad har brug for det, trykker hun altid et velkendt telefonnummer på sin telefon
Tv-værten ved, hvor hun kan hente opbakning, når hun har brug for det, men også, hvor hun henter det modspil, som hun ikke ville være foruden. Det fortæller hun i et interview med Hendes Verden.
Den populære livsstilsekspert fra blandt andet ”Kender du typen”, Anne Glad, ved godt, hvor hun søger hen for den ultimative opbakning.
Artiklen fortsætter under videoen ...
For selvom der står en hel hær af veninder klar til at bakke hende op og til at hjælpe med at se nuancerne i en sort-hvid verden, så er der alligevel én helt særlig person, hun altid ringer til, når hun har brug for et kærligt klap på skulderen.
Det fortæller hun i et interview med Hendes Verden.
”Når jeg har brug for opbakning, ringer jeg hjem til min mor. Hun synes altid, at jeg er fantastisk, og at det er alle de andre, der er nogle idioter. Hun siger godt nok, at hun er den første til at se mine fejl, men det passer jo ikke,” fortæller Anne Glad.
Annonse
Et vigtigt modspil
Har tv-værten derimod brug for modspil, er det hendes mand, Kim Wagner, hun går til.
”Han fortæller mig, hvornår jeg tager fejl, og indimellem også at jeg er en boomer.”
Netop modspil og gode samtaler er noget, han har bidraget med fra det øjeblik, de mødte hinanden. Og dét er blandt andet et af de steder, hvor han adskiller sig fra nogle af de mænd, Anne Glad tidligere har datet, fortæller hun.
”Jeg har brugt en del tid sammen med knudemænd i mit liv, men her var en samtalepartner, som kendte sig selv godt og kunne reflektere over sine egne følelser. Vi kan tale om alt. Intet er farligt, for vores kærlighed rummer også der, hvor man er usikker. Han løber ikke væk, når jeg viser de sider.”
Selvom Anne Glad i starten brugte en del krudt på at tænke over den aldersforskel, der er mellem de to, så er det ikke noget, hun tænker to tanker om i dag.
”Han er faktisk den mest voksne mand, jeg har haft. Da vi mødtes, fik jeg direktørløn, var i fjernsynet, og det hele kørte bare, men han var ikke bange for noget af det. Nej, han kunne derimod sætte ord på, hvilke udfordringer der kunne være ved det.”
