Annonse

4 typiske konflikter - her er løsningen!

Omdannes jeres hjem regelmæssigt til kampplads for ophedede diskussioner i familien? Så se her, hvordan I håndterer dem på den bedste måde, når familie- og psykoterapeut Fie Hørby løser 4 klassiske konflikter.

Af: Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn Junior, maj 2013

Børn

Vores Børn

1. May. 2013

KONFLIKT #1: MIN SØN FÅR RASERIANFALD

Min fireårige dreng er ret dominerende. Han kræver opmærksomhed hele tiden, kaster sig ned på jorden og skriger, hvis han ikke får sin vilje, og slår sin storebror meget. Et ‘stop’ eller et ‘nej’ gør ham bare vildere.

Jeg føler, at jeg konstant skal gå på listefødder og undgå at hidse ham op. Deres far og jeg er skilt, og vi har en ny mand i vores liv, som jeg venter barn med.

Min fireårige er meget glad for ham, men jeg frygter min søns reaktion, når lillebror kommer til verden.

Maria Løhde, mor til dreng, 4 år og en baby i maven.

FIE HØRBY: DROP LISTEFØDDERNE

Når du går rundt på listefødder, bliver du svær at mærke for din dreng. Du holder sikkert igen af frygt for at tirre ham, men vores børn er helt afhængige af, at vi viser, hvem vi er. Ellers kan de heller ikke finde ud af, hvem de selv er.

I dette tilfælde kræver din søn opmærksomhed ved at udfordre dig, indtil du til sidst bliver gal og skælder ud, for så kan han I det mindste mærke dig. Det bliver en ond spiral, som kun du kan bryde. I selve situationen, hvor han ER blevet rasende, har du ret i, at ‘stop’ og ‘nej’ er benzin på bålet.

Når han er allermest rasende, har han også mest brug for at vide, at du holder af ham. Det er jo i den situation, han har sværest ved at holde af sig selv, for han ved godt, at han er en belastning. Du kan holde kærligt om ham og bestemt sige ‘jeg passer lige på dig, mens du er så vred’. Ellers kan du blot sætte dig ved siden af ham.

Mange gange vil vi ikke krammes, når vi er meget vrede, men vi vil heller ikke være alene. Så bare vær der, til det klinger af. Endelig kan du arbejde på, at han får det bedre. Måske har han brug for mere tid med sin far, måske handler det om, at han har brug for mere opmærksomhed fra dig. Nogle gange skal der ikke så meget til, før vi får det meget bedre.

Fie Hørby

4 billeder

KONFLIKT #2: MINE BØRN SLÅS

Vores to børn er altid uvenner og på nakken af hinanden. Vi kan simpelthen ikke efterlade dem alene i samme rum i bare to minutter, før den ene har slået den anden.

Trine Langgard, mor til Melanie, 6 år og Bastian, 3 år.

FIE HØRBY: TRÆD UD AF DOMMERFELTET

Som udgangspunkt har søskende en konflikt hvert femte minut, og hvis de ikke har været sammen hele dagen, skal der leves meget ud mellem klokken fem og otte!

Søskenderelationen er et trygt sted at afprøve konflikter, børnene er jævn-byrdige og ved, at de ikke bliver forladt af hinanden. Når dine børn har konflikter, skal du derfor ikke komme styrtende med et ‘kan I så holde op’.

Hvis du gør det, lærer de, at ansvaret er de voksnes, og går glip af den læring, der ligger i at være i konflikt med et andet menneske. Hvis du synes, at det går så galt, at du ikke kan forsvare det længere, kan du godt hjælpe – ikke som dommer, men som mægler.

Du kan alligevel ikke ‘dømme’, for hvert barn har sin version af ‘sandheden’. Så vær optaget af, hvordan børnene har det. Sig ‘der blev du vist ked af at blive skubbet’ eller ‘du ligner en, der er bange for at få skældud.’ Det, der opløser konflikten, er, at børnene bliver hørt og set, ikke at nogen ‘får ret’.

Fie Hørby

4 billeder

KONFLIKT #3: MIN DATTER VIL IKKE SPISE OP

Min seksårige datter forlader middagsbordet efter fem minutter og siger, at hun er mæt. Jeg siger, at hun skal holde bordskik, og forklarer hende, at hun jo plejer at blive sulten en halv time efter maden.

Men det preller af, og når vi så har taget al maden af bordet og ryddet op, lyder det hver aften ‘jeg er sulten – må jeg få noget havregryn?’

Trine Pio, mor til Anna, 6 år.

FIE HØRBY: FORMULER EN VÆRDI

Måltidet i en familie kan nemt komme til at handle om andet end mad. Vi har store forventninger til, at det skal være hyggeligt, og samtidig ønsker vi, at vores børn spiser den sunde mad.

Men ofte kommer vi til at gøre måltidet alt andet end hyggeligt. Det bliver et sted, hvor vi opdrager og irettesætter – ‘sid ordentligt på stolen’, ‘ikke smaske’, ‘spis nu din gulerod’ – og hvor børnene derfor mister appetitten.

Måske kan du se lidt på, hvordan rammerne er for jeres middagsbord. Er der en grund til, at hun ikke har lyst til at sidde med mere end fem minutter? Taler I meget voksensnak? Beder I hende hele tiden om at spise mere? Er hun måske meget optaget af noget bestemt i fjernsynet på det tidspunkt?

Hvis det er vigtigt for dig, at din datter bliver siddende – men ikke nødvendigvis spiser op – så drop ordet ‘bordskik’, som er meningsløst for hende, og formuler i stedet en værdi, som ‘far og jeg vil gerne have, at vi sidder sammen én gang om dagen’.

Hvad angår mad på sengekanten, er jeg ikke selv tilhænger af faste regler som ‘køkkenet lukker klokken 19’. Det tager tid for børn at kunne spise på de tidspunkter, vi gør. Jeg tror, du må gøre op med dig selv fra dag til dag, om det er okay, at hun får et stykke knækbrød eller ej – ofte ændrer vores grænser sig jo også løbende.

Fie Hørby

4 billeder

KONFLIKT #4: MIN SØN SPILLER BARE VIDERE

Min store dreng på syv år elsker at spille computer, iPad, Wii og så videre. Det ville ikke være et problem, hvis han selv havde en stopklods, eller hvis han var i stand til at stoppe, når han blev bedt om det.

Vi har forsøgt med faste regler, normering af spilletid og lignende, men det duer ikke. Jeg er ikke blind for, at der er et kæmpe social aspekt i det i hans alder.

Problemet er, at han har ekstremt svært ved at slippe det, og hvis han spiller for meget, bliver han meget udadreagerende. Han bliver ked af det og vred og plager konstant om at få lov til at spille.

Rikke Kampmann Holm, mor til Kristoffer, 7 år.

FIE HØRBY: DROP REGLERNE

Når du kan se, at din søn ikke trives med at spille meget, er det godt at hjælpe ham med at finde balancen. Den kan vi ikke forvente, at børn selv kan se. Tit laver vi regler for at undgå konflikter, men de har en tendens til at optrappe dem i stedet. Det skyldes, at vores egne grænser rykker sig fra dag til dag.

Den ene dag har din søn måske været til idræt, er træt og trænger bare til at spille et par timer, og det synes du er okay. Den anden dag har du lyst til, at der skal være helt mediefrit i familien. Så sidder du der i dit eget hjem og skal holde fast i nogle regler, du ikke selv helt står inde for. Det kan din søn godt mærke! Derfor bliver reglerne tit en langsom død for alle.

Vær i stedet ærlig, og sig på et godt tids-punkt ‘jeg er ked af, vi har så mange konflikter om computertid, så det vil jeg gerne ændre på. Jeg tror ikke, det er godt for dig at spille for lang tid ad gangen, fordi du nogle gange virker irriteret, når du har siddet der længe. Har du selv lagt mærke til det?’

Det er ikke sikkert, han har det, men så har du vist dig selv og inviteret ham til dialog. Når du så næste gang siger ‘det er i orden, at du spiller en time, derefter skal du slukke’ må du holde ud, at du bliver upopulær og måske bliver kaldt ‘dumme mor’. Vores børn har godt af, at vi tager ansvaret, men de takker os altså ikke altid for det! Det skal vi kunne rumme.

Fie Hørby

(4 billeder)

Faktaboks

Fie Hørby er uddannet psykoterapeut, familieterapeut og cand. mag. Hun er forfatter, stifter af Klub Mor og selv mor til to børn. Læs mere på Fiehoerby.dk

Åh, hvor ville vi gerne slippe for konflikter med stædige treårige og gnavne seksårige, ik’? Det går bare ikke. Børn skal lære at håndtere konflikter i en verden, hvor 100 procent enighed er et særsyn. Så gør dit barn (og dig selv) en tjeneste, og lær at være uenige på den gode måde.