Benedikte Kiær: Jeg bebrejdede mig selv for de spontante aborter

Benedikte Kiær husker stadig den eftermiddag i 2009, som var det i går. Hun og hendes mand, Lars Dam, sad i sofaen. Og hun var hunderæd. Foran på bordet lå en hormonsprøjte og stirrede stift på hende, og alt hun kunne sige, var ‘vent lige lidt, vent lige lidt, vent lige lidt’. Tanken om nålen, der skulle stikkes ind i hendes mave – lige der, midt i stuen – var grænseoverskridende som bare pokker. Hun har altid hadet nåle. Og det kunne den reagensglasbehandling, de netop var gået i gang med, ikke sådan lige lave om på. Endelig kiggede hun på Lars og sagde ‘du bliver simpelthen nødt til at gøre det’.

Der skulle gå syv år, før Benedikte Kiær – i en alder af 46 år – fødte sin søn, Lauge. Først i januar 2016 kunne hun for første gang kalde sig mor. Efter det, der skulle ende med at blive i alt otte års forsøg med først naturlige graviditetsforsøg og derefter insemination, reagensglasbehandling og adskillige spontane aborter.

Benedikte og Lars mødte hinanden gennem fælles venner, da hun var 37, og han var 32. På et tidspunkt hvor ønsket om at få børn ikke var et, Benedikte Kiær ‘havde rendt rundt og puttet med’, som hun selv udtrykker det. Lars har sønnen Simon, der i dag er 15 år, fra et tidligere forhold, og han og Benedikte blev hurtigt enige om, at de gerne ville være endnu flere i familien.

– Når man er ung, kan man jo det hele, og i min generation var der ikke nogen, der talte om, at det rent faktisk kunne være bøvlet at få børn. Jeg troede aldrig, det ville blive et problem. Jeg var i et forhold i starten af mine 30’ere, hvor jeg blev gravid og tabte barnet. Men realiteterne – hvor stor en udfordring det rent faktisk kan være – gik først op for mig, da Lars og jeg mødte hinanden og blev meget målrettede i forhold til at få børn, fortæller Benedikte Kiær en formiddag i familiens hjem i Helsingør, imens Lauge pludrer løs på hendes arm.

Hvorfor lige mig?

Nej tak til sommerrosé

Gravid efter spontan abort?

4.510 gram guldklump

Borgmester med brystpumpe

Det er ikke kun Benediktes alder, der har givet anledning til et par løftede øjenbryn i hendes nye rolle som mor. Indimellem støder hun også på andres

– efter hendes mening unødige – tvivl om, hvorvidt hun kan kombinere sin karriere og et liv med børn.

– Nogen har stillet spørgsmålstegn ved, om mine 14 ugers barsel var ‘nok’. Men jeg har et job, der gør det svært for mig at være væk i et helt år, og vi er så heldige at bo tæt på min arbejdsplads, hvilket gør det nemt for Lars at komme forbi med Lauge – og nemt for mig at lægge vejen omkring hjem og amme på vej til et møde. Og så har brystpumpen også været i fuld sving, griner Benedikte.

Da hun og Lars mødte hinanden og fandt ud af, at de gerne ville have børn sammen, var Lars hurtig til at sige, at han gerne ville have en større del at forældreorloven end de 14 dage, som fædrene typisk tager.

– Grundlæggende har det, at vi er blevet flere, kun gjort mig stærkere som menneske, men min korte barsel betyder selvfølgelig nogle afsavn for mit

vedkommende, og det er til tider enormt bøvlet og hårdt – fordi jeg savner Lauge, og fordi baby og bryster skal være i nærheden af hinanden, fortæller Benedikte og mindes sin job-debut, da Lauge var 14 uger:

– Første dag jeg skulle på arbejde, var det særligt hårdt. Der peb jeg. At traske af sted imens Lars stod i døren med bettemanden på armen – det var hårdt. Det kan det stadig være, indrømmer hun.

I bund og grund er Benedikte et familiemenneske og har altid været det. Med alle de knubs, livet kan byde på, holder hun af at vide, at hun kan kigge tilbage og mærke, at der er nogen, der griber hende, hvis hun har brug for det. En tryg base og den sikre havn, som Lauge i dag er en vigtig del af.

– Der er ikke plads til ret meget andet end ham lige nu. Faktisk er der ikke plads til noget andet, smiler hun.

– Sådan er det, og det er helt vildt fedt. Jeg sagde for eksempel nej til Folkemødet på Bornholm i år. Fordi jeg ganske enkelt hellere ville være sammen med min dreng og min familie.

LÆS OGSÅ: Overvejer du at få et donorbarn?

LÆS OGSÅ: Blog: Kommer kæledyr i himlen?

LÆS OGSÅ: To fædre, to mødre, to børn – én familie