Blog: Kommer kæledyr i himlen?

For et par uger siden måtte vi aflive vores gamle kat Moby – eller Mopsen, som han også blev kaldt. Jeg hentede ham på Ingers Kattehjem på Frederiksberg for over 16 år siden. Man må sige, at han udnyttede samtlige af de ni liv, som katte siges at have – og måske en del flere, for de sidste par år har han været lidt af en prøvelse at dele lejlighed med.

Mopsen lod gladeligt måsen køre hen ad gulvet, når han havde lavet stort på bakken, kastede op i vores senge, på det sidste begyndte både bentøj og tænder at skrante, og han miavede fuldstændig vanvittigt midt om natten. Hver gang jeg tænkte, nu går den ikke længere, så var det som om, han livede op igen og blev lidt killingekæk, og så fik han en chance mere.

LÆS OGSÅ: Kæledyr til børn: Hund, hamster – eller ingenting?

For sådan er det med de kæledyr, de bliver en del af familien, som man ikke vil være foruden. Derfor var det også svært at forklare mine to drenge: Max på seks og Walter på tre, at nu skulle Moby til dyrelægen og have en sprøjte, der gjorde, at han ville falde i søvn lige så fredeligt og aldrig vågne op igen.

– Bedøver man også mennesker, så ikke de vågner? ville Max godt vide.

– Og hvor kommer man så hen, når man dør?

Døden kommer altid ubelejligt

Vi græd som pisket

Holdt begravelsesceremoni

Vi endte med at køre over på de ukendtes grav på Vestre kirkegård og lægge en blomst. Vi havde ligesom brug for at få båret sorgen ud af lejligheden og parkere den et sted. Vi lavede et hjerte af kastanjer, og drengene lagde hver en lille buket blomster til Mopsen.

– Hvad tror du, Mopsen laver nu, spurgte Max, da vi var på vej hjem.

Jeg så husets nu afdøde kat ligge stiv som et bræt i en plasticcontainer fuld af døde dyr i en baggård på Værnedamsvej.

– Ja, hvad tror du, svarede jeg.

– Jeg tror, han spiser tun med Olde oppe i himlen, svarede Max, og så begyndte han og lillebror at finde pinde, de kunne slås med.

Det er så misundelsesværdigt, at religiøse mennesker kan forlige sig med døden, så det ikke behøver være så uudholdeligt. Som Jørgen Leth siger:

– Jeg er spændt på, om det religiøse kommer med alderen. Jeg vil ikke forcere det, men min dør står åben.

LÆS OGSÅ: Kommunikation: Tal med dit barn – også om døden

LÆS OGSÅ: Filosofiske samtaler med børn styrker kreativitet

LÆS OGSÅ: Skab et familieliv, du elsker