Cecilie Hother: “Jeg havde indstillet mig på, at jeg nok ikke kunne få børn”

Q&A med gravide Cecilie Hother

1. Hvordan opdagede du, at du var gravid?

Min krop havde igennem længere tid opført sig lidt anderledes, end den plejer. Jeg tog til lægen, som straks tog en graviditetstest. Men testen var negativ, så lægen og jeg konkluderede, at det måtte være min PCOS (Poly Cystisk Ovarie Syndrom, red.) travlheden på job og projektet med min nystartede virksomhed, som gav træthed. Men min krop blev ved med at være mærkelig, så jeg endte med selv at tage en graviditetstest derhjemme. Den viste sig at være positiv. Jeg skyndte mig til lægen, som undersøgte mig og kunne se, at jeg allerede var knap tre måneder henne, og at alt så fint ud. Det var utroligt.

2. Hvordan reagerede du?

Jeg gik i chok og var helt rundt på gulvet i nogle dage. Jeg vidste virkelig ikke helt, hvordan jeg skulle tackle det. Jeg tror faktisk, jeg var så chokeret, at jeg helt glemte at være glad. Det var så uvirkeligt for mig, for jeg kunne jo ikke blive gravid. Det havde jeg indstillet mig på, at jeg ikke kunne blive på grund af PCO’en, selvom det var et stort ønske for mig at få børn. Jeg tror faktisk, at jeg skød graviditeten lidt hen og fortalte det ikke til nogen de første dage. Det var en meget følelsesladet situation, fordi jeg først havde fået et negativt svar fra lægen. Min kæreste (Thomas Gregers Honore, red.) blev næsten lige så overrasket som mig. Men efter et par dage kom glæden, og så kunne vi selvfølgelig ikke få armene ned. Det var ret fantastisk.

3. Hvordan oplevede du nakkefoldsscanningen?

4. Har det altid været et ønske at blive mor?

5. Hvilke symptomer har du haft og har?

6. Har du fået nogle sære vaner?

7. Hvordan er det at være gravid?

8. Hvad er det bedste og det værste ved at være gravid?

9. Hvilke tanker gør du dig om fødslen?  

10. Hvilke forventninger har du til det at være mor og blive en familie?

Jeg tror, jeg er meget realistisk. Jeg har jo set mine veninder og familie blive mødre, og hvordan det forandrer dem, selvom de inden fødslen har forsvoret, at de vil forblive den samme. Men faktum er bare, at det at blive mor gør noget ved en. Også ved mig.

Jeg tror, jeg bliver en ret bekymret mor. Allerede nu er jeg meget bekymret for, hvordan hun har det inde i maven –  hvis ikke jeg har spist gulerødder nok, eller spist for usundt, så bliver jeg straks bekymret. Det bliver nok ikke bedre, når hun kommer ud.

Min kæreste og jeg har talt meget om den første tid efter fødslen. Og jeg har en kæmpe fordel i, at Thomas allerede har børn og ved, hvordan det er. Så jeg trækker alt det, jeg kan, på hans erfaringer.

Psssst. Hun venter en pige.