Drømme er barnets filter
Når dit lille barn sover, folder der sig en verden ud bag øjenlågene. I drømme oplever det dagens begivenheder og bearbejder følelser. Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen giver gode råd til, hvordan du takler barnets natlige uro.
Lige pludselig lyder der gråd fra barnesengen. Den lille engel lå ellers og sov så sødt, men ud af det blå stikker han i et hyl. Du styrter ind for at se, hvad der er galt, men han er allerede stille igen.
En time senere gentager scenen sig, men denne gang skal han lige aes lidt, før han falder til ro. Kender du det? Der er sikkert gang i drømmene. Det er helt normalt, at børn i forskellige perioder sover mere uroligt og drømmer meget.
– Drømme er måden, vi bearbejder dagens oplevelser. Nogle drømme er rare og sjove, og man kan høre sit barn grine i søvne, men de fleste handler om farlige eller utrygge situationer, fortæller børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
LÆS OGSÅ: Find årsagen til dit barns mareridt
Vi kender alle til det at vågne og være følelsesmæssigt påvirkede af en drøm, og sådan har børn det også. Oplevelsen fra drømmen kan sidde i dem, når de vågner og et stykke tid efter.
Overgange giver drømme
Vild i blikket
Mareridt kan være et symptom
Bamse – dit barns bedste venRo inden sovetid
Kig tigeren i øjnene
Når barnet kan tale, kommer der af og til historier om vilde drømme. Og i treårsalderen begynder de at rode fantasi og virkelighed sammen. Margrethe Brun Hansen siger, man skal lytte og anerkende deres historier.
– Hvis barnet er bange for tigeren, skal man lytte og prøve at hjælpe med at løse problemet. Selvfølgelig skal man også sige, at der ikke er nogen tiger efter ham, men det er også en god idé at finde på en udvej.
– Jeg hørte engang om et barn, der sagde: „Jeg vil have tremmerne af min seng, så jeg kan løbe, hvis tigeren kommer,” og det syntes jeg, var en fin løsning, siger Margrethe Brun Hansen, der også kan finde på at sige til børnene: „Kig tigeren i øjnene, for så bliver den bange!”
Stadier med drømme
0-1 år
Her er barnet meget optaget af tillid og mistillid. Hvis den lille mister kontakt til forældrene, eller oplever forandringer, hvor trygheden er truet, vil der komme mareridt. Flytter man i denne periode, bliver barnet mere uroligt. Overgang fra bryst til flaske og anden mad kan også give lidt uro om natten. Det er typisk i denne periode, mange starter i dagpleje eller vuggestue, så der vil barnet drømme ekstra meget.
1-2 år
Denne alder er autonomialderen. Barnet undersøger alting og begynder at gå. Det åbner en spændende, men også voldsom verden. Ting kan vælte, og man kan møde en stor hund. Barnet bliver også mere usikkert på de voksne, der begynder at skælde ud, når man gør farlige ting. Disse nye udfordringer giver også drømme.
3-4 år
Her har børn svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. Det kan betyde, at de pludselig ikke tør sove alene eller gerne vil have lidt lys i værelset. Børnepsykologen råder til, at man anerkender deres tanker og følelser. Man kan f.eks. sige: „Jeg kan mærke, du ikke synes, det er så rart, men jeg passer på dig, og der sker ikke noget.” De kan også blive bange for spøgelser eller tigeren under sengen. Det kan forplante sig til deres drømme.
LÆS OGSÅ: 10 myter om dit barns søvn
LÆS OGSÅ: Det drømmer dit barn om
LÆS OGSÅ: Forstå dit barns drømme