Familieterapeutens bedste råd om opdragelse? Drop den!

De fleste småbørnsforældre kender sikkert til de mange store såvel som små hverdagskonflikter, hvor vi som forældre bliver sure, frustrerede og måske endda kommer til at råbe. Alt sammen fordi vi gerne vil forsøge at hjælpe, vejlede og ikke mindst opdrage på vores børn, men ofte ender det med irrationelle magtkampe. Med bogen ”Drop opdragelsen – og bliv klogere på dig selv og dit barn” vil forfatter Fie Hørby forsøge at vise forældre en ny vej og et nyt børnesyn, som forhåbentligt kan være med til at skabe et mere harmonisk familieliv med færre konflikter.

- Drop opdragelsen! Det lyder som en provokation, og det er det måske også. Og dog. Mange opdrager nemlig stadig børn efter nogle principper og forestillinger, der har rod i forældet børnesyn og en tid, der for længst er forbi. I nogle familier praktiseres det gamle børnesyn for fuld udblæsning. Andre steder bryder det frem, når vi er pressede og føler os magtesløse. Mange forældre ved godt, at opdragelse ikke længere handler om disciplinering og løftede pegefingre, men det er alligevel det, vi griber til, når føler os magtesløse. Det er nemlig svært at tilbyde andet end den mælk, vi selv er vokset op med, når vi føler os magtesløse, skriver Fie Hørby i bogen.

Fie Hørby mener, at der er sket meget, siden vi selv voksede op. Vi har en langt større viden tilgængelig om børn og børneopdragelsen, og den skal vi bruge sammen med vores egen personlige holdning og fornemmelse for vores børn til at stille spørgsmål ved den traditionelle måde at opdrage på – den som ifølge forfatteren får os til at true, bebrejde og kritisere. Og det er dén tilgang, som det nye børnesyn skal have os væk fra.

- Når vores opdragelse har afsæt i det nye børnesyn, får barnet mere frihed til at folde sig ud på sin egen måde – og ikke kun på vores. Hvis vi derimod belærer, moraliserer og skælder ud, fortæller vi vores børn, at de ikke er gode nok. De kommer til at føle sig forkerte, hvilket gør det svært for dem at holde af sig selv, lyder det fra Fie Hørby.

Det nye børnesyn

Det nye børnesyn hviler på anerkendelse, respekt og ligeværdighed, og disse tre nøglebegreber kan omsættes til fire konkrete hovedbudskaber til dig som forældre, skriver Fie Hørby.

1. Vær lydhør. Anerkend og lyt til dit barns følelser. Dit barn har lov til at have lige præcis de følelser, de vil, men det har ikke nødvendigvis ret til at få dem opfyldt.
2. Vær personlig. Der skal være overensstemmelse mellem det, du siger, og det, du mener. Den tydelighed giver tryghed for alle.
3. Vær ansvarlig. Det er altid den voksne, som er ansvarlig for samspillets kvalitet, og længere er den ikke.
4. Vær nærværende. Nærvær er helt essentielt for at skabe kontakt, og nærværet styrker relationer, som er det vigtigste, vi har. Det giver lyst og mod til at udfolde den, vi er.

I bogen dykker Fie Hørby ned i flere situationer, vi kender fra livet som børnefamilie. Her finder du en liste med fem udvalgte områder og et par gode råd og øvelser, som forhåbentligt kan være med til at gøre hverdagen lidt mindre konfliktfyldt. Alle fremstår her i forkortet version og er yderligere uddybet i bogen.

Måltidet

"Smag nu lige, inden du siger, du ikke kan lide det," "Sid nu stille", "Lad være med at snakke med mad i munden", "Spis lige en kartoffel mere", "Du går ingen steder, før du har spist op", "Hvad hedder det, når man går fra bordet?"

Har du høre dig selv sige en eller flere af sætningerne ved middagsbordet med børnene? Ifølge Fie Hørby er der mange forskellige forventninger til måltidet og tiden ved middagsbordet, og det kan skabe konflikter: 

- Det er vigtigt for os, at børnene får sund mad. At de spiser den mad, vi har brugt tid på at lave – og dermed tager imod den omsorg, vi giver gennem maden. Og så vil vi også gerne have, at det skal være hyggeligt, når vi sætter os og samles, og vi skulle også gerne formå at udveksle, hvad vi hver især har oplevet igennem dagen. Eller tale om noget, der kan gøre os klogere. Eller grine sammen. I min erfaring er det at stille for mange forventninger til det fælles mål – og alene det, at vi har dem, kan spænde ben for, at det bliver, som vi drømmer om.

Det gode råd:

Lad måltidet være en fælles invitation. På den måde er der mange kampe, der vil forsvinde fra bordet, og det giver en større ro og lyst til at deltage og indtage den mad, som er vi samlet for at spise og nyde. Barnet skal samtidig have lov til at sige nej tak til invitationen og til maden. Det er nemlig en menneskeret selv at bestemme, hvad man putter i munden, fastslår Fie Hørby.

Øvelse: Det værste og det bedste

En udmærket måde at flytte fokus fra mad til samtale ved middagsbordet på er denne øvelse. Når vi er samlet ved middagsbordet, kan det være en god idé at tage en runde, hvor alle hver især fortæller, hvad der har været det værste i dag, og hvad der har været det bedste. Det giver mulighed for at få reflekteret over sin dag sammen med resten af familien. Meningen med denne rundbordsnak er, at resten af familien skal lytte uden at kritiserer eller moralisere, så det er muligt at lufte sin utilfredshed over venner og veninder, dumme lærer, lange bilkøer eller det, der er værre – og få indsigt i, hvad vi hver især går og glæder os over hver dag. Og ligesom med maden er denne øvelse rarest, hvis man kan blive respekteret på sit nej tak til at deltage. 

Skærmtid

Over de senere år har skærme og det digitale liv gjort et langt større indtog i både børn og voksne hverdag, og det efterlader mange forældre magtesløse. Skal der være regler eller ej? Hvornår er det for meget? Hvad må børnene se? Hvornår må de se det? Der er så mange ubesvarede spørgsmål, og det kan give mange konflikter i en børnefamilie.

- Når jeg underviser og holder foredrag, er der intet som dette emne, der kan få forældre til at se rådvilde ud. Moralsk panik og frygt kan komme til at styre forældres måde at møde des børn og deres skærmforbrug på. Alle ender nemt forslået i det kaos, når overblikket mangler. For jo mere pressede vi er, jo dårligere tænker og handler vi, forklarer Fie Hørby.

LÆS OGSÅ: Klæd dit barn på til at stå imod digital mobning

I bogen opsætter hun fem trin, som kan hjælpe og guide i situationer, hvor tvivlen om skærmbrug opstår. De fem trin bliver alle udfoldet med udgangspunkt i hverdagssituationer, som de fleste nok kender, hvor skærmene giver anledning til konflikter.

1. Kend dit digitale forbrug. I dag kigger mange forældre mere på deres telefoner end på deres børn, og derfor kan børnene ende med at give skærmene stor betydning i livet. Førhen har det været andre ting, som har taget vores opmærksomhed, men hvis vi vil forsøge at danne os et overblik over familiens digitale vaner, må vi starte med at se på os selv.
2. Vælg til og fra. Vi har et hav af tilbud i dag, når det kommer til den digitale verden, så hvis vi ikke vil ende med et ukritisk og sanseløst forbrug, må vi forsøge at indramme vores forbrug, så det ikke forbruger os.
3. Tag del i dit barns digitale liv. Selv om der foregår mange ting, som du ikke kender til, så brug lidt tid på at sætte dig ind i Angry Birds eller League of Legends. Når vi kender til vores børns digitale verden, bliver det også nemmere for dem at fortælle os om, hvad de oplever. Og komme til os, når det går galt for dem. For broen mellem os er bygget. 
4. Lyt og bliv klogere. Mange af de magtkampe, der opstår omkring skærmtid, handler om, at børn oplever, at vi ikke forstår, hvad de laver, hvad det betyder for dem, og at vi ikke anerkender, at det er ærgerligt at skulle afslutte noget, der er sjovt og vigtigt. Derfor må vi lytte. Jævnligt. For at blive klogere og for at give hinanden plads. 
5. Beslut dig – lederskabet er dit. Forældre har altid været bekymrede for fremtiden, og bekymring har altid været gift for børns selvfølelse. Børn har brug for vores tillid til dem, det er sådan, de får tillid til sig selv. De har brug for, at vi tager ansvar for det, vi vil og ikke vil - uden at give dem skylden og kalde dem afhængige af den digitale verden. 

Omsorg og nærvær

I en hektisk hverdag, hvor vi skal nå mange ting, kan nærværet let være en af de ting, som smutter i forbifarten. Det skal vi passe på med, for lige netop nærværet er en stor del af det nye børnesyn, og det er enormt vigtigt, at vi husker på det.

- Nærvær er lige med helhjertethed. Det kræver, at vi er til stede i nuet. Nuet er det eneste øjeblik, der er virkeligt. Det eneste øjeblik, vi kan mærke. Og nuet er dér, hvor vores børn befinder sig. Højt tempo, stress, dårlig samvittighed og formålstænkning trækker os væk fra nuet. De modarbejder vores nærvær og dermed også kontakten til os selv og vores børn, skriver Fie Hørby i bogen.

Øvelse: Fysisk kontakt reducerer stress

Jævnlig massage af vores børn er godt. Massage påvirker nemlig kroppens biokemi. Gennem undersøgelser af niveauet af stresshormonet kortisol hos personer med stress, har man fundet ud af, at massage kan sænke kortisolniveauet markant og samtidig få niveauet af stress til at stige.

3 øvelser til at skabe større nærvær i familien:

1. Lav én ting ad gangen
2. Træn dit nærvær i kroppen
3. Læg fri tid ind i kalenderen

Følelser og trøst

Særligt børn er god til at vise følelsernes mangfoldighed, og det kan være svært at håndtere som forældre, når vores barn pludselig bliver dybt ulykkelig over, hvad der synes at være en lille bagatel. Derfor kan det virke som den nemme løsning, hvis vi blot forsøger at bagatellisere dem og fornuftiggøre dem – særligt de svære følelser – men det er der ingen grund til, lyder det fra forfattere i bogen.

- Det er, som om der er dele af følelsesregisteret, der gør os decideret utrygge. Alt skal helst være godt og nemt det meste af tiden. Det er det ikke. Hvis vi har den forventning, kan livet blive svært at håndtere både for os selv og for vores børn. Livet er også hårdt, sorgfuldt og uretfærdigt. Børn skal ikke skånes for livet, men støttes i at mærke det! Vi kan ruste vores børn til livets udfordrende oplevelser ved at vise dem, at det er i orden, også når de har de følelser, der ikke kun smiler.

Det gode råd:

Ifølge Fie Hørby er der mindst to måder at trøste på. Der er den, hvor vi trøster for at få det til at holde op. Den bliver ingen klogere af. Den anden er at være med med barnet, men det er ked af det. Når et barn er ulykkelig, græder det fra hjertet. Det nytter derfor ikke at tale til hovedet. Vi skal holde igen med alle vores ord og spørgsmål, og i stedet holde os til korte udsagn. Pointen er, at vi skal tillade barnet at gennemleve sin sorg frem for at forsøge at tale det væk fra den. Hvis vi opfordrer barnet til at fjerne sig fra den svære følelse, vil gråden og sorgen føles som et problem.

LÆS OGSÅ: Klumme: Kærligheden til vores børn ændrer sig aldrig

Magtkampe

Magtkampe kan opstå i alle tænkelige situationer. De fleste forældre kan kende dem i situationer omkring spisetid, sengetid, når vi skal ud ad døren eller noget helt fjerde. Det kan ikke undgås, men vi kan forsøge at ændre på den måde, vi håndterer konflikterne på, mener Fie Hørby.

- Konflikter er en del af livet i en familie, og det er godt. Konflikter er nemlig ikke et problem i sig selv. Det er måden, vi voksne vælger at håndtere konflikten på, der afgør, om den bliver løst eller låst fast. Om vi udsætter os for at blive klogere på hinanden, eller om vi giver startskuddet til en magtkamp. Magtkampe er noget, vi voksne skaber i sammenspillet med vores børn, fortæller hun i bogen og fortsætter.

- Der skal mindst to til en magtkamp, så i det øjeblik, vi voksne trækker os, kan den ikke fortsætte. Det er vores ansvar at trække os og gøre noget andet, for barnet har hverken magten eller muligheden.

Øvelse: Bliv klogere på dig selv 

1. Nævn tre sider ved dig selv, som støtter dig som forælder.
2. Nævn tre sider ved dig selv, der udfordrer dig som forælder.
3. Hvad gør du for at støtte dig selv der, hvor du føler dig udfordret?
4. Nævn tre konkrete tiltag, du kan foretage dig for at få støttet dig selv bedre.
5. Vil du gøre det?