Førstehjælp til de mindste

Dit hjem burde være det sikreste sted af alle, men nej. Faktisk må flere end 39.000 børn i alderen 0-6 år hvert år en tur på skadestuen på grund af skader, der sker i og omkring hjemmet.

“Heldigvis kan du selv gøre meget for at forebygge alt fra faldskader til klemte babyfingre,” siger førstehjælps- og livredningsinstruktør Ken Andersen.

Han er indehaver af Livredningskurser.dk og underviser blandt andet mødregrupper i førstehjælp til hjemmets mindste og giver gode råd om, hvordan du indretter hjemmet farefrit for små, nysgerrige sjæle. Derudover er han skribent på Facebooksiden “Førstehjælp til babyer og børn”, hvor man også kan hente gode råd om førstehjælp.

Lav et sikkerhedstjek

Guide til førstehjælp

Faldulykker

Alle børn falder og slår sig – igen og igen. De fleste gange sker der ikke mere, end at lidt trøst og et plaster er nok til at kompensere for forskrækkelsen og småskrammerne.

Forstuvning: Den lille fod hæver op og kan blive blårød. Hold den i ro, og læg en ispose i et viskestykke på (eller en pose frosne ærter) i 10 minutter af gangen for hver time. Forsvinder hævelsen ikke i løbet af nogle dage, og kan barnet ikke bruge foden normalt, bør I gå til lægen for at få foden undersøgt for brud.

Brækket fod: Kan i nogle tilfælde ses som et unormalt ‘knæk’ på foden. Hold foden i ro, og støt forsigtigt op med for eksempel et tæppe. Er det et åbent brud, skal du forsigtigt lægge en steril forbinding over (ikke rundt om) bruddet. Ring til læge, vagtlæge eller skadestue, så I sammen kan vurdere, om I selv kan køre på skadestuen.

Slag i hovedet: Som regel er det ikke andet end buler, som I eventuelt kan dulme med en pose is i et viskestykke. Hold dog altid øje med, om dit barn får kvalme, kaster op, får hovedpine eller bliver svimmel eller sløv i de første 24 timer efter faldet. Det kan tyde på en hjernerystelse. Ring til din læge eller skadestuen, hvis I er i tvivl.

Blødninger og sår: Små børn slår sig tit. Selv om det bløder, og kan se voldsomt ud, er det heldigvis sjældent alvorligt.

Næseblod: Små børn får nemt næseblod, men det er som regel hurtigt overstået. Hjælp dit barn til at holde hovedet lidt foroverbøjet, og klem med to fingre på begge sider af næsen. En ispind i munden – endelig en medicin, som de små er vilde med – hjælper også til at stoppe blødningen. Tag på skadestuen, hvis blødningen fortsætter i mere end en halv time.

Sår: Smårifter og hudafskrabninger kan renses med en omgang vand og sæbe og ‘kureres’ med et flot plaster. Husk at fjerne snavs, småsten og lignende fra såret, for eksempel med en neglebørste. Det er sjældent ret populært hos den lille patient, men tårerne stopper som regel, når den tilskadekomne får lov til at vælge et flot plaster. Er såret mere end halvanden-to centimeter i længden eller en halv centimeter dybt, skal I tage på skadestuen og få det syet.

Splinter: Fjern splinten med en pincet, eller lirk den forsigtigt ud med en nål. Træk altid splinten ud i samme retning, som den kom ind. Vask området, når splinten er ude, og hold i dagene efter øje med betændelse. Sørg eventuelt for at have et plaster klar, som dit barn kan få på, når ‘operationen’ er overstået.

Klemte fingre og tæer: Får dit barn fingeren eller foden i klemme, så kig på, om de små fingre eller tæer ‘sidder forkert’. Det kan nemlig være tegn på et brud, og så skal I en tur på skadestuen. Det skal I også, hvis barnets negl er blå, og det dunker under den. Hæver led på fingre eller tæer, så kan du køle med en pose is i et viskestykke.

Skoldning & brandsår: Du tænker måske ikke over det, men elkedlen, den varme stegepande på komfuret og dit elskede krus fyldt med skoldhed kaffe kan være til stor fare, og en nysgerrig børnehånd eller en uforudset bevægelse kan nemt forbrænde babys sarte hud.

Førstegradsforbrænding: Ses som et rødt mærke på huden. Forbrændingen gør ondt, men er ikke farlig. Har dit barn fået et brandsår, er det vigtigt at få kølet med rindende 15-20 grader varmt vand så hurtigt som muligt, da “energien” i forbrændingen ellers vil fortsætte med at ødelægge hudvævet. Det bedste resultat får du ved at køle ned med en håndbruser. Er det en mindre overfladisk forbrænding, køles der til det ikke gør ondt mere, og det kan godt tage flere timer. Ved en overfladisk forbrænding er huden rød og tør.  Tag fat i lægen, hvis det forbrændte område ikke er helet inden for ti dage.

Anden- og tredjegradsforbrændinger: Kommer der brandvabler, eller er forbrændingen dybere end en overfladisk forbrænding, eller er forbrændingen i ansigtet, skal den behandles på skadestuen. 

 Under transporten til hospitalet er det vigtigt, at nedkølingen fortsættes. I ambulancen sprayer de konstant vand på det forbrændte område. Hvis du har valgt selv at transportere dit barn til skadestuen ved en mindre forbrænding, skal du være i stand til køle brandsåret med fx. en blomsterforstøver. Vær opmærksom på, at blomsterforstøveren ikke er god nok, hvis du køler en overfladisk forbrænding. Den skal udelukkende bruges i mangel af bedre under transport.

Dit barn er i absolut livsfare ved større og/eller dybe forbrændinger, hvorfor det er vigtigt her at ringe 112, køle ned og forebygge for chok ved at lægge babyen/barnet ned og derved sikrer den livsvigtige ilttransport til hjernen.

Ætsninger: Rengøringsmidler, afløbsrens, ammoniak, kaustisk soda, lud, syre og petrotelumsprodukter som benzin og tændvæske. Det er ikke for børn, og den slags ulykker skal altid tages alvorligt. 

Hvis du er i tvivl, så ring til Giftlinjen på 82 12 12 12. Der er døgnåbent.

Ætsning: Ved ætsning på huden af for eksempel et rengøringsmiddel, skal du tage tøjet af barnet og skylle huden med lunkent vand, indtil det ikke gør ondt mere. Bliver huden rød eller hæver op, skal I tage på skadestuen. Hvis dit barn har drukket petroleumsvæsker, skal du ikke fremkræve opkastning, men giv i stedet dit barn lidt mælk eller fløde. Ring herefter til Giftlinjen eller 112 for videre vejledning.

Forgiftninger: Svampe, bær, blade, piller og cigaretskoder.

Forgiftning: Har den lille spist eller drukket noget giftigt, skal det op igen. Fjern først evt. rester fra munden med en finger, og få den lille til at drikke lidt vand. Stik herefter to fingre i halsen, så barnet kaster op. Virker det ikke, så ring 112. Ætsende væsker skal blive i mavesækken. Giv eventuelt barnet lidt vand og ring 112. Tag altid flasken, som dit barn har drukket af, med på skadestuen.

Noget i øjet, øret eller næsen: En del børn prøver at få noget i øjet, øret eller næsen. Som hovedregel er det vigtigt at fjerne det med det samme.

Noget i øjet: Hvis der sidder noget i den hvide del af øjet, kan du skylle barnets øje fra næseroden og udad. Hvis det ikke virker, kan du prøve at fjerne det med en vatpind, men kun én gang og kun i øjets hvide felt. Lykkes det ikke, skal I tage på skadestuen. Sidder der noget i den farvede del af øjet, skal I tage på skadestuen med det samme. Drejer det sig om gløder eller kemikalier, skal I skylle øjet og tage på skadestuen.

Småting i ører eller næse: Kan være alt fra perler og småsten til rosiner og ærter. Hvis den lille har fået noget i øret, så må du ikke trække den uvelkomne genstand ud med en pincet eller vatpind. Prøv i stedet at få barnet til at nyse for eksempel med krydderier. Er barnet ikke så gammelt,kan man også forsøge med kyssemetoden på engelsk ”motherkiss”, hvor man trykker på det ”raske” næsebor, hvor der ikke sidder noget og puster igennem munden, således at der kommer tryk på det næsebor, hvor der sidder noget.

Hvis det ikke lykkes, skal du ringe til din læge eller tage på skadestuen. 

Noget galt i halsen: Det scenarium, de fleste forældre er bange for, er, at ens barn ikke kan få luft, hvis det for eksempel har fået en brødkrumme eller andet galt i halsen.

Nul-et år: Hvis dit lille barns luftveje er fuldt blokeret, skal du lægge den lille på din underarm med hans hoved på din hånd (pegende ned mod gulvet). Slå barnet fem gange i ryggen med flad hånd med retning nedefra og op mod babys hoved, så du nærmest ‘skubber’ krummen op af luftvejene og giv 5 gange brystkompressioner samme sted hvor man laver hjertemassage. Fortsæt med at skifte mellem de to metoder til dit barn kan få luft igen. Hvis det ikke lykkes, ring da 112 med det samme. Her vil du få hjælp til, hvordan du giver dit barn hjerte-lunge-redning, indtil ambulancen er fremme.

Se en video fra Falck om førstehjælp, hvis dit barn har fået noget galt i halsen.

Over et år: Er dit barn lidt større, er proceduren anderledes. Bøj dit barn forover med hovedet nedad, og slå fem gange i ryggen med flad hånd med retning nedefra og op. Forsøg at slå, når barnet hoster. Lykkes det ikke, kan du forsøge dig med den såkaldte Heimlich-metode, hvor du stiller dig bag barnet, så barnets ryg er mod din mave. Tag fat rundt om barnet, og placér din knyttede hånd mellem barnets brystben og navle. Læg den anden hånd ovenpå, og pres indad og opad op til fem gange med to-tre sekunders mellemrum. Hvis det stadig ikke lykkes at få krummen op, skal du ringe 112 med det samme. Her vil du blive vejledt i, hvordan du giver dit barn hjerte-lunge-redning, indtil ambulancen er fremme.

Skader på tænder: Det er ikke usædvanligt, at børn slår de små bisser. Er uheldet ude, og står du med en halv eller hel tand i hånden, skal du lægge tanden i mælk eller en let saltopløsning (1 l. vand og 1 tsk. salt). Tanden skal nemlig holdes fugtig, hvis den skal kunne sættes på igen. Kontakt din egen tandlæge eller tandlægevagten. Det er sjældent, at skadestuen gør noget ved tandskader

Kilde: Førstehjælps- og livredningsinstruktør Ken Andersen, Livredningskurser.dk.