Drenge

Blog: Længe leve de vilde drenge!

37-årige blogger Johanne Nygaard har tre vildbasser derhjemme. Det kan til tider være hårdt, men hun synes stadig, vi skal hylde de vilde drenge og være lykkelige over, at de findes!

Kender du en vild dreng? Sådan en, der råber højt og kommer til at vælte ting, som tumler rundt og har uudtømmelige mængder ustyrligt krudt bagi?

Faktaboks

Johanne Nygaard er 37 år gammel. Hun er gift med Mads og er mor til Mattis på 6 år, Karl på 3 år og Lasse på 1 år. Efter barlsen med Karl valgte hun at tage orlov og blive hjemmegående mor.

I hendes nyvundne tid blogger hun på forsidenafmedaljen.dk, hvor hun deler ud af sine holdninger, forundringer og anbefalinger om livet som mor.

En dreng, som kan bruge en hel dag i en swimmingpool med at svømme, dykke, springe og lege, til han om aftenen klasker sammen som en karklud efter at have spist som en hest.

En dreng, som piller tapet af for at se, hvad der er bagved, som kan bruge timer ved stranden med at kyle sten længst muligt ud i vandet, og som kommer ud fra et puderum, helt rødkindet, glad og svedig under undertrøjen.

Sådan en dreng kender vi sikkert alle sammen.

Nogle gange er det et festfyrværkeri, en lykke og en fornøjelse, og nogle gange er det ALT for meget. For larmende, for irriterende, for forstyrrende.

LÆS OGSÅ: Børn og kønsroller: Rigtige drenge har da blå mærker

Alle velfungerende fællesskaber er afhængige af, at vi er nogenlunde enige om de sociale spilleregler, og alt for meget brøleri, flimsen omkring og kasten med ting er sindssygt trættende i længden.

Lad os hylde de vilde drenge

Mine drenge er nat og dag – og jeg har endelig har lært at håndtere det

Mor til 3 vildbasser

"Jeg er sådan én, der får drenge"

Boys will be boys

Mine vil gerne lave perleplader, tegne, bage, pynte til jul og hjælpe med at støvsuge. For en stund…. Og så må Mads have dem med i stalden og bygge en trænings-kriger af træ, som man kan tæve med et sværd, smide sten efter og hakke i med en økse.

Jesper Juul siger, at aggression er en naturlig del af livet, og hvis man kender en dreng (og en mand), så ved man at behovet for at brøle højt, blive beskidt, få næseblod og splitte noget ad ligger dybt i dem, som en dyrisk rumlen fra stenalderen.

Det kan godt være, at vi befinder os i iPad-æraen, men det vil vores stenalderhjerne skide på. Den vildeste jæger får det største bytte med hjem (og den lækreste kone). Man kan godt tage manden ud af stenalderen, men stenalder-impulserne indeni ham, de bliver, hvor de er!

Jeg øver mig i at se mine drenges aggressioner som noget positivt og ufarligt, som et tegn på at ventilen skal løsnes. De skal have noget afløb, og det er vores opgave at hjælpe dem og stille det til rådighed. Bruge det konstruktivt og “spænde dem for hundeslæden”. Finde en lort de kan stikke en pind i eller noget de må brække i stykker og brænde.

På den måde accepterer vi hele barnet i stedet for at fortælle ham, at hans følelser og behov er forkerte. Hvis vi begår den fejl, tror jeg desværre, vi gør større skade end gavn.

Så hvis du kender en vild dreng, så pris dig lykkelig, tag en dyb indånding, tag ørepropper i og find ham et mudderhul.

LÆS OGSÅ: Blog: Verdens vigtigste råd til førstegangsforældre!

LÆS OGSÅ: Derfor er der forskel på piger og drenge

LÆS OGSÅ: Her er de mest sjældne babynavne i 2016