Faktaboks
Skænderier hos søskende
Som voksen kan man være tilbøjelig til at appellere til ”den stores” fornuft: ”Kunne du ikke lade ham, han er jo den lille?” Men det er ikke vejen frem. Faktisk er det sundt for ”den lille” at få et nej, og sundt at opleve at ”øv, det må jeg ikke. Jeg kan skrige, men det hjælper ikke noget, hvad skal jeg så finde på i stedet?” og samtidig er det vigtigt at vise den store den respekt.
Den lille har også rigtig godt af at få lov at lege på sit eget niveau og ikke hele tiden at skulle halse efter de store på en umulig opgave for at prøve at gøre som dem.
“Neeeej, det var mig, der havde den dér, og du skal altså ikke sætte noget på min Lego-plade!”, ”Moaar, Conrad er altså bare vildt irriterende!”.
Søskendekampe er de første konflikter, børn møder. Om dit barn går i en stor bue uden om konflikter eller tager en konfrontation med oprejst pande hænger i høj grad sammen med, hvad hun har lært hjemmefra.
LÆS OGSÅ: Søskende bliver klogere af at skændes
– Hvordan, man løser konflikter som voksen, hænger sammen med, hvordan man har lært det som barn af sine forældre. Vores børn efterligner, hvordan vi gør, og hvis man har forældre, der er meget konfliktsky, er der skabt mulighed for, at det er noget, man tager med sig i sit voksenliv. Fra helt små efterligner vores børn os, de efterligner os i vores måde at tale på, vores måde at gøre alle de ting, der hører med i en hverdag. De efterligner også, hvordan vi er sociale og den måde, som vi løser konflikter med andre på. Nogle gange oplever vi forældre at se os selv i, hvad vores børn gør. Nogle gange bliver vi stolte af det, og andre gange kan vi tænke ups…..det er jo som at se mig selv, når jeg er sur eller vred over et eller andet, siger Charlotte Clemmensen, der er psykolog og familievejleder.
Du er altså nødt til at ”komme ind i kampen”, hvis dine børn skal have en chance for at lære at gebærde sig på legepladsen, i skolegården og senere hen blandt arbejdskolleger og kærester.
Ned i øjenhøjde
6 ferieråd: Førstehjælp til søskendeskænderier
Forstå vreden
Sådan lærer du dit barn at blive en god venTræn konflikter
Forskellige behov
Lyt til dit barns behov – og undgå konflikterUd med millimeterdemokrati
Forskel på drenge og piger
Små børn er lige gode om at slå og rive i hår, når de har konflikter. Men omkring treårsalderen ændrer dette sig.
Drengene fortsætter med at være meget fysiske både i deres lege, i deres diskussioner/uenigheder, og i konflikter.
De bruger oftere slåskampe og trusler, end de bruger verbale diskussioner, og skubber uden tøven et andet barn væk, hvis de for eksempel gerne vil have motorcyklen, den anden har, når de er på legepladsen. De har masser af indbyrdes konkurrencer om at komme først, hoppe højest og være bedst til et spil, og kan du ikke løbe hurtigst, kan du måske klare storebror ved at give ham et par på kassen.
LÆS OGSÅ: Pseudotvillinger – kærlighed og konflikter
Faktaboks
5 gode råd
1. Drop principperne
Konflikter er anstrengende, ikke mindst i perioder hvor vi er pressede eller stressede på arbejdet. I den situation er det helt legalt at prøve at undgå konflikter mellem børnene. Du kan lade børnene hygge sig med en god film i fjernsynet eller lade dem få et nyt spil til computeren, og lade dem sidde der lidt længere end ellers. Hvis der står en ny fodbold øverst på ønskelisten, er det måske nu, de skal have den. Ifølge Charlotte Clemmensen gør det ikke noget, man nogle gange går på kompromis med holdninger og visioner. Stemninger af de gode slags er vigtige at samle på og værne om, også selv om det betyder, du gør noget, du måske aldrig havde troet, du ville ty til. Børnene tager ikke skade af, at du går på kompromis for at undgå konflikter, – de elsker den gode stemning.
2. Vær på forkant
Er der bestemte situationer, hvor ungerne tit kommer op at skændes, kan du prøve at være på forkant. Hvis for eksempel der er daglige diskussioner, om hvem der skal spille PlayStation eller computer, så lav en liste, så det helt klart fremgår, hvis tur det er, hvornår. Er det svært at holde styr på tropperne, mens du laver aftensmaden færdig, så sæt ungerne omkring køkkenbordet og udstyr dem med hver sine tegneting, papir og sakse, så I kan snakke lidt om dagen, der er gået, mens de tegner fødselsdagstegninger til mormor, og du hælder vandet fra kartoflerne.
3. Kom i hjemme-gear
Det er dig som voksen, der skal skabe en hyggelig ramme og på den måde forebygge alt for mange ”kriser” mellem børnene, og det kan du blandt andet gøre ved at skabe en hyggelig stemning i huset. når man kommer hjem om eftermiddagen, kan det være lidt svært for både børn og voksne at falde ned og komme i ”hjemme- gear”. lav eventuelt en lille hyggestund med te og kiks eller se lidt fjernsyn, og lad dem ”læne sig lidt tilbage”.
4. Tag på tur alene
Det er en rigtig god idé engang imellem at fokusere 100 procent på hvert enkelt barn. Det kan være svært i en travl hverdag, men tag en gang imellem på en lille tur med kun et barn, hvor der ikke er forstyrrende elementer, og barnet har din fulde opmærksomhed. Det kan være en tur i svømmehallen, på café, på biblioteket eller en gåtur til den nærmeste sø for at fodre ænder. I vil opleve en nærhed, som er næsten umulig at finde i en travl hverdag, hvor flere børn kæmper om mors og fars opmærksomhed.
5. Op af sofaen
Små børn er drevet af lyst, og er meget fysiske i deres tilgang til verden. Sproget begynder først at være rigtig godt i 3-4-årsalderen, og indtil da bruger de i høj grad kroppen, når de vil opnå noget. Rykker ting ud af hænderne på andre, slår måske, hvis de ikke får deres vilje og har endnu ikke forstået betydningen af et nej. og konflikterne begynder som regel for alvor, når lillesøster begynder at bevæge sig rundt, og også så småt skal til at lege med. og her er du som voksen nødt til at komme op af sofaen og vise, hvordan man gør. Del eventuelt legetøjet op i fælles kurve og kurve, som de store kan have for sig selv. Hvis de stores er særligt spændende, kan du eventuelt dele børnene op, så de leger hver for sig. Skal de lege sammen, så hjælp dem med at udstikke reglerne.
Piger bruger oftere kommunikation, når de har konflikter og uenigheder og er generelt bedre end drengene til at snakke sig til rette. Det ligger ikke til deres natur at slås, kan de ikke løse en konflikt selv, vil de snarere appellere til en voksen. ”Hun gør sådan og sådan, men det vil jeg ikke have.” Hvor drengene klarer mange konflikter med en rask brydekamp på græsset, er piger mere tilbøjelige til at blive sure og fornærmede og er længere om at blive gode igen.
I en blandet flok vil det typisk være den ældste, der sætter dagsordenen, således at lillesøster bliver lidt mere robust med en flok storebrødre.
LÆS OGSÅ: Hjælp! Vores børn skændes konstant
LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at råbe ad dit barn
LÆS OGSÅ: Sådan sikrer du, at dine børn bliver venner for livet
