Min fødsel: Først skete der intet – så gik det stærkt

Da jeg var gået halvanden uge over tid, måtte vi en tur på Hvidovre Hospital for at få sat gang i fødslen, da min datter absolut ingen intentioner havde om at melde sin ankomst. Jordemoderen forsøgte at lave en hindeløsning og sendte os hjem med igangsættende piller, som jeg skulle tage hver anden time.

Plukveerne tog hurtigt til, men de blev ikke til mere end det, så vi måtte til kontrol på hospitalet igen næste eftermiddag. Jeg havde ikke åbnet mig mere end cirka halvanden centimeter, men livmoderhalsen havde trukket sig helt tilbage. Jordemoderen forsøgte derfor med endnu en hindeløsning, og jeg fik en smertestillende cocktail, så jeg kunne få sovet. Plukveerne havde nemlig holdt mig vågen siden klokken to om natten, så jeg var ret træt.

LÆS OGSÅ: 20 super råd til en god fødsel

Min kæreste og jeg kørte hjem for at vente på veerne, men vi nåede ikke langt. Vi skulle bare fra Hvidovre til Ishøj – det er en køretur på 10-15 minutter – og på den tur tog plukveerne til og blev på et tidspunkt til rigtige veer. Jeg glemte dog at tage tid på dem, da jeg kun tænkte på, at jeg skulle have den smertestillende cocktail, og så skulle det nok blive bedre. Jeg troede endda stadig, at der kun var tale om kraftige plukveer, for vi havde jo kun lige forladt hospitalet. Hvor hurtigt kunne sådan nogle veer egentlig melde sig?!

Spændt som en flitsbue

Kroppen vidste, hvad den skulle

Min krop begyndte at lide under den manglende søvn, men alligevel dukkede der et utroligt overskud frem i mig, da presseveerne først gik i gang. Det var samtidig også fascinerende at mærke, hvordan kroppen bare ‘vidste’, hvad den skulle gøre, og reagerede instinktivt.

Det var dog en enorm grænse, der skulle overskrides, da jeg i stående stilling og med jordemoderen siddende på hug bag mig skulle begynde at presse sammen med presseveerne. Jeg var meget bange for at komme til at ‘prutte’ på jordemoderen. Der skete dog heldigvis ingen uheld, og efter små 30 minutter med presseveer kunne vi byde guldklumpen velkommen. Det var et fantastisk øjeblik, som i de første sekunder også var enormt urealistisk. Jeg skulle lige finde ud af, at hun rent faktisk var kommet ud af maven, og at det dermed var min datter, der lå der på mit bryst.

En fantastisk graviditet blev afslutet med en fantastisk fødsel og en fremtid som mor til det allermest dyrebare, jeg nogensinde vil komme til at have i min favn. 

LÆS OGSÅ: Skærmtid: “Vi har ingen regler"

LÆS OGSÅ: Børn og tidsfornemmelse: Hvornår er det fredag?

LÆS OGSÅ: Hvilken fartype er du?