Opdragelse: Stå fast, kære mor!

Har du nogensinde følt dig som en festbremse, når du tropper op i børnehaven på det mest ubelejlige tidspunkt og siger til dit barn, som du har savnet hele dagen, ‘kom, skat, nu skal du hjem!’? Hvorpå vidunderet stikker i et rungende ‘neeej!’

Hvis ja, så kan det måske hjælpe dig at vide, at reaktionen kan skyldes tre ting: Grunden kan være, at du selv har det dårligt med din beslutning. Dit barn kan have arvet din viljestyrke. Eller årsagen kan være måden, du får præsenteret din ide på. Ro på, her kommer hjælp til opdragelse fra familieterapeut Fie Hørby.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Er skældud ok eller no-go?

Først skal du kigge indad. Inden du forlanger af dit barn, at han skal gå med ulden undertrøje om vinteren, må du gøre op med dig selv, om det er vigtigt for dig – og hvorfor. Ikke mindst skal du have blik for, hvordan dit barn har det med uld. Husker du selv uld som en kradsende oplevelse, kan du ubevidst sende dobbelte signaler til dit barn, når du hiver undertrøjen ud af skabet.

Når du selv er i tvivl

Når du har ondt af dit barn

Når dit barn viser viljestyrke

Tænk, før du taler

Endelig er der måden, du får præsenteret din opfordring på.

– Vi har alle sammen en trang til gentagelser. Det vil sige, at vi ofte gentager vores forældres opdragelse af os uden at have taget stilling til, om det også er den, vi har lyst til at give videre til vores egne børn. Det her er jo din chance for at ‘opfinde’ dig selv som mor eller far, og du har måske lagt mærke til, at gammeldags formuleringer som ‘nu gør du, som jeg siger’ slet ikke har den ønskede effekt.

– Vi har en tendens til at tale om, hvad vores barn gør og ikke gør, i stedet for at sige noget om os selv, siger Fie Hørby.

Den duer altså ikke, for prøv selv at lægge mærke til, hvordan ordet ‘du’ bringer trodsen frem i dit barn. Tal i stedet ud fra dig selv. Sig, hvad du mener, for eksempel ‘bilerne på vejen gør mig nervøs’. Sig tydeligt, hvad du gerne vil. I denne situation kan det være ‘derfor betyder det meget for mig, at vi holder i hånd, når vi går over vejen’.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Det er magi at sige ja

På den måde har du gjort plads til, at dit barn mener noget andet end dig, men det er stadig dig, der er den voksne, og som bestemmer. Da du jo allerede har gjort op med dig selv, at det her er noget, der er vigtigt for dig, så er du også blevet meget tydelig i din kommunikation, og dine ord kommer fra hjertet.

Husk på, at det, der er vigtigt for dig, ikke nødvendigvis er vigtigt for dit barn. Når du får brug for at holde fast i dine principper, så var udgangspunktet faktisk, at du ville have din vilje, da du kom med din tossede ide om, at de tænder skulle børstes lige nu. Det var sådan, hele balladen startede, og derfor må du også kunne rumme, at dit barn somme tider siger ‘nej’, når du siger ‘jo’.

Det er ærgerligt at slutte dagen af med en konflikt, men dit barn har brug for sin søvn. Han ved det bare ikke selv. Bestem dig for, hvad du er parat til at levere, og kom så med en personlig udmelding, du kan stå inde for og leve op til ‘nu vil jeg gerne have dig i seng. Vil du vælge en historie og en sang?’

Emil skal børste tænder

Drop de lange forklaringer om Karius og Baktus, og sig i stedet ‘jeg vil gerne have, at du får børstet dine tænder to gange om dagen. Kom, lad os få det klaret.’

Katrine skal tage sin tallerken ud af bordet

Du har en langsigtet strategi om, at alle skal hjælpe til i hjemmet, og du har udset dig den brugte tallerken som dit barns første hjemlige pligt. Sig det, som det er: ‘Det er vigtigt for mig, at vi hjælpes ad herhjemme, så derfor vil jeg gerne have, at du stiller din tallerken over til vasken’. Hvis du har planer om at bygge et ‘tak for mad’ ovenpå, så husk selv at takke for maden, når din kæreste har lavet den, eller når Katrine har skåret argurken i skiver!

LÆS OGSÅ: Kan man opdrage en 1-årig?

LÆS OGSÅ: “Jeg har ikke lyst til at råbe af mine børn – men jeg kommer til de

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ