Overlevelsesguide til nybagte mødre

1. Fødslen

2. Amning

Du føler dig som den eneste i verden, der ikke kan få gang i amningen.

“Jeg havde ikke et sekund tænkt, at jeg ikke kunne amme – jeg havde bare sat kryds i feltet hos jordemoren om, at JA, det skulle jeg. Men det var sindssygt smertefuldt, og jeg kunne kun presse to dråber ud af mine bryster. Jordemødrene havde alle sammen forskellige teknikker, og jeg var ved at kvæles i gul saftevand og hvidtøl, som jeg blev anbefalet at drikke for at få mælken i gang. Nogen mente, at jeg ikke måtte stresse, og andre, at jeg skulle kigge på et billede af Ellen, mens jeg malkede ud, men ingen nævnte muligheden for at holde op. Selv på pakken med modermælkserstatning stod der, at det er bedst at amme. Først efter tre uger, da en jordemor sagde ‘hvis du ikke har mælk endnu, er det usandsynligt, at der kommer noget’, stoppede jeg. Jeg havde brug for, at nogen legitimerede min beslutning. I starten tudbrølede jeg og følte mig som en dårlig mor, der ikke kunne give mit barn det, hun havde allermest brug for, men efter tre måneder begyndte jeg langsomt at lave lister over de fordele, der trods alt er ved det, og sige til mig selv, at den gode mor ikke sidder i brysterne.”

LÆS OGSÅ: Amning gone wrong: “Jeg følte mig som en dårlig mor”

Tines råd til dig:

– Det er ikke unormalt, hvis du har svært ved at komme i gang med amningen. 90 procent af nybagte mødre har én eller anden form for problemer.

– Giv ikke op med det samme, hvis du virkelig har lyst til at amme. Men lad dig heller ikke presse. Få hjælp til at finde ud af, hvor grænsen går. For der er en grænse – du kan ikke sidde og hive dig selv i brysterne resten af livet.

– Kast håndklædet i ringen, hvis det bliver for smertefuldt, eller hvis dit barn ikke får nok mad. Det duer ikke. Der findes et fint alternativ til brystmælk, som giver sunde, raske og glade børn. Modermælkserstatning er ikke spor farligt.

3. At sige fra

Pludselig føles det ikke som en mulighed, men som en nødvendighed.

“At blive mor er en oplagt mulighed for at blive bedre til at sige fra – også i sammenhænge, som ikke har med babyen at gøre. Jeg har nok altid været konfliktsky og bedst kunnet lide, at tingene glider. Men da jeg oplevede, for eksempel at min mor tog Ellen op, mens hun sov, var det ikke længere bare en mulighed, men en nødvendighed at sige fra. Det er jo mit job at forsvare Ellen. Det var egentlig en fed følelse at være løvemor; jeg kunne bare ikke holde kæft. Familien får hurtigt liret en masse bemærkninger af á la ‘skal hun allerede sove igen? Hun ser da ikke træt ud!’ uden at tænke over det. Det følte jeg som en personlig kritik.

Mente de ikke, at jeg gjorde det godt nok? Der er det i orden at sige: ‘Jeg er Ellens mor, og jeg vurderer, at hun er træt.’ Det har givet mig identitet og værd, og jeg er stille og roligt vokset. Jeg kan også mærke det på arbejdet, for det er heldigvis en følelse, man kan tage med videre.”

LÆS OGSÅ: Din indre løvemor: Fingrene væk fra min baby!

Tines råd til dig:

– Lær at sige fra. Der kommer absolut intet ud af at ignorere små nedladende kommentarer. Tag din identitet som mor på dig. Du ved bedst.

– Hold dig på din egen banehalvdel, og sig ‘du gør mig ked af det, når du siger sådan’. Forklar, at du har brug for at gøre dig dine egne erfaringer. Det er et oplagt sted at vokse med din nye rolle som mor.

4. Mor-forvirring

Moderskabet er et bombardement af information.

“Et eller andet sted faldt jeg over en dejlig folder om, at spædbørn skal ligge på maven – ellers kan de blive overvægtige og socialt handikappede og få indlæringsvanskeligheder. Jeg vendte også Ellen på hovedet hver dag, for det skal man jo. Jeg følte, at der var en hel masse ting, jeg burde gøre. Det er svært at være ligeglad, når verdens dygtigste forskerhold fra University of et eller andet har fundet ud af noget nyt – man vil jo ikke give det lille hjælpeløse menneske, som man elsker helt vildt højt, det næstbedste, vel? Én fra mit efterfødselshold havde hørt, at vand i en elkedel ikke bliver 100 grader varmt. Jeg var overbevist om, at jeg var ved at slå Ellen ihjel, fordi jeg kogte vand til hendes flasker i sådan én. Jeg målte og målte med et lille termometer og kunne kun få den op på nogle og 80 grader. Til sidst ringede jeg til Tefal, som ikke anede, hvad de skulle svare. Jeg var besat af det i to uger, indtil en diætist fortalte, at alle bakterier bliver slået ihjel ved 70 grader. I dag tænker jeg ‘Jesus Christ, hvad havde jeg gang i?!’.”

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

Tines råd til dig:

– Acceptér, at du lige nu er nem at forvirre. Men prøv at lukke lidt af, lad være med at søge information om alt, og stol på, at det ikke kan gå helt galt.

– Vælg kilder, du føler, er troværdige. Det kan være din sundhedsplejerske, læreren på dit efterfødselshold, en veninde eller din mor. Glem, hvad alle mulige har hørt om dette og hint.

– Snak eventuelt med en veninde, som har ældre børn og er kommet igennem den værste usikkerhed, hun kan hjælpe dig med at navigere i strømmen af informationer.

5. Samvær med baby

Det er grænseoverskridende at være sammen med et andet menneske konstant – også dit eget barn.

“Det var frygtelig udmattende fra én dag til den næste at være sammen med en anden døgnet rundt. Selv når Ellen sov, var jeg på – jeg vidste jo aldrig, om det var tre timer eller tre minutter. Jeg var i konstant alarmberedskab, også om natten. Man kan ikke bare smække benene op, tage en pause, være sig selv. Det var en underlig dobbelthed, for det var forfærdelig hyggeligt, og jeg kunne ikke forestille mig det anderledes, men jeg følte alligevel en form for klaustrofobi. Jeg vågnede nogle gange med tanken ‘nej, ikke i dag – jeg orker ikke at være mor i dag. Bare jeg skulle noget andet’. Men det var bare på med vanten, op og skolde flasker og lege titte-bøh.”

Tines råd til dig:

– Tag alvorligt, at du savner din frihed, og forsøg at give dig selv åndehuller. I starten kan det bare være at gå en tur rundt om blokken. En cykeltur kan føles, som om du flyver – både fordi du lægger ansvaret fra dig et øjeblik, og fordi du ikke har en lille menneskeklump hængende på dig.

LÆS OGSÅ: Mindfulness: 8 tip til at finde roen på barsel

– Udvid langsomt din alenetid. Gå i Netto og køb ind. Det er en fed følelse at gå ud uden barnevogn.

– Skam dig ikke over, at du ikke har lyst til at være sammen med dit barn hele tiden. Det er o.k. at have lyst til at stene Beverly Hills eller gå en tur alene.

– Fortæl, hvordan du har det. Én i mødregruppen skal jo være den første til at åbne munden, og de andre har det formentlig ligesådan.

6. Parforhold

Man kommer ikke nødvendigvis tættere på hinanden af at få et barn.

“Jeg havde ikke gjort mig klart, hvor presset en situation det er at få et barn sammen. Vi taler jo to gange livs- og identitetskrise. Det er ikke blot, at I ikke længere kan gå i biografen en gang om ugen, det er også søvnunderskud, bekymringer og fysisk underskud. Retten til at sidde en halv time og stirre ud i luften uden at stå til ansvar for at nogen forsvinder. Når man bliver en familie, bliver man to dele af en lille maskine, der skal få alting til at køre – der er en milliard praktiske detaljer, der skal være styr på. Klaus og jeg skulle finde ud af at give hinanden det, vi hver især havde brug for, i stedet for blot at tage fra hinanden. Det er svært ikke at slås om, hvis tur det er til at sove, men i stedet sige ‘jeg kan se, du har brug for at sove. Jeg står op’. Det bliver en stillingskrig, og man bliver et lillebitte menneske, der prøver at generobre noget af det, man har tabt.”

LÆS OGSÅ: Sådan overlever I det første år med barn

Tines råd til dig:

– Selv om det er usexet, så lav aftaler om, hvem der gør hvad. Hvem sover længe hvornår? Hvem tager sig af hvilke opgaver? Fordel de praktiske gøremål, så I ikke skal diskutere dem hver dag. Det frigiver energi til alt muligt andet, for eksempel at nyde hinanden.

– Fortæl, hvad I har brug for. Giv plads til, at din kæreste for eksempel kan komme ud med drengene eller være sig selv en halv time her og der. Og forvent det samme af ham.

7. Usunde vaner

8. Farvel baby!

Det er hårdt at undvære dit barn, når du skal på arbejde igen.

“Det er en ekstremt brat overgang, når du begynder på job efter barsel. Jeg gik fra at have haft Ellen inde i min krop og derefter meget tæt mig på 24 timer i døgnet til at skulle undvære hende otte timer om dagen, fem dage om ugen. Jeg var bundulykkelig og blev i tvivl, om arbejde nogensinde ville blive noget for mig igen. Jeg græd, når jeg skulle af sted, jeg græd på arbejdet, og jeg græd, når jeg kom hjem. Jeg benede simpelthen af sted på cyklen for at komme hjem, det føltes som liv og død. Min kæreste bad mig en dag om at køre på apoteket og købe D-dråber – og jeg syntes, det var noget af det frækkeste at forlange af mig; at lægge et helt kvarter til den tid, jeg skulle undvære Ellen. Det har overrasket mig helt vildt, at det var så svært. Det har været en langvarig proces, men jeg har efterhånden lært at sætte pris på, at jeg kan vende noget fokus tilbage på mig selv, og klaustrofobifølelsen er i dag forsvundet, i og med at jeg har mulighed for at aflevere hende og være mig selv.”

LÆS OGSÅ: Græder dit barn, når du går?

Tines gode råd til dig:

– Det nytter ikke at være en omvandrende dårlig samvittighed. Hvis du arbejder 37 timer, din mand arbejder 37 timer, og jeres barn går i vuggestue, så stå ved jeres valg.

– Tillad dig selv at vælge de nemme løsninger. Drop den perfektionistiske tilgang til at være mor – det lærer blot dit barn, at alt skal være perfekt for at være i orden. Spørg dig selv, hvad der sker, hvis I får rugbrødsmadder eller havregrød til aftensmad?

– Hvis du føler det forkert, at dit barn er i institution, så gør noget ved det. Sælg huset, sig op, eller gå på deltid. Det nytter ikke at være fanget i et hamsterhjul, hvor det er ufrivilligt, at du afleverer dit barn.

– Vær stærk, og gør, hvad der er rigtigst for dig, for eksempel at drosle karrieren ned. Vi kvinder har for travlt med at tænke på, hvad andre tænker om os. I øvrigt vil omgivelserne sandsynligvis bakke dig op, når de ser dig glad og lykkelig.

LÆS OGSÅ: Nybagt mor: Vær stolt af din indre løvemor!

LÆS OGSÅ: Hemmeligheder: 10 ting mødre skjuler

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Speltmor? Stage-mom? Nynne-mor?

LÆS OGSÅ: 10 tip til god kommunikation med bedsteforældre