Lægen virkede nervøs over ultralydsscanningen – så tog han fusen på Pernilla og Viktor

Pernilla havde passeret de 40 og var flere gange blevet spurgt: "Hvornår skal du møde én og have børn?".

Hun havde svaret lidt undvigende, at hun var fuldt optaget af sin karriere i Sandvik-koncernen. I årenes løb var hun avanceret til forskellige lederstillinger der, alt imens hendes jævnaldrende venner gjorde det, hun ikke gjorde - fik børn.

Faktisk var det med karriere og et liv uden børn ikke helt sandt: 

"Jeg har altid elsket børn og ville gerne have en familie. Men den rigtige var ikke dukket op," griner Pernilla Lundin.

I dag er hun 53 år og mor til trillingerne Angcelo, Dagny og Florence, som fyldte otte år den 7. januar. De blev med andre ord født samme år, som Pernilla fyldte 46 år. 

Læs også

49 pigenavne vi ikke længere vælger til vores børn

"Helt fantastisk", siger Pernilla, og hendes mand Viktor nikker samtykkende, glad for at familien gik fra to til fem på få minutter.

Parret bor i en smuk herskabelig villa ved havet, hvor der ud over en fantastisk havudsigt er masser af plads til hele familien.

"Børnene skal have deres eget værelse, men indtil videre har de faktisk foretrukket at sove sammen. Det siger en del om, hvor tætte de her trillinger er," siger Pernilla og Viktor, som har haft nogle hektiske småbørnsår, hvor alt, hvad der skal købes og gøres, er blevet ganget med tre.

Pernilla og Viktor mødtes på valentinsdag i 2010. Begge blev overraskede, da de hørte den andens alder og opdagede, at der var næsten 19 års forskel mellem dem. 

"Jeg blev nok mest overrasket, fordi jeg oplevede dig som meget moden," siger Pernilla.

"Jeg tænkte ikke så meget over aldersforskellen, fordi det var så nyt, og jeg vidste ikke, hvor længe det ville vare," tilføjer Viktor, som nu er 35 år.

Stor aldersforskel

Men snart blev de begge klar over, at det var den rette, som var dukket op i deres liv.

"Selvfølgelig var der kommentarer om aldersforskellen. Det værste var, da nogen spurgte, om jeg var din mor. Men det påvirkede mig ikke. Det var mest pinligt for den, der sagde det," siger Pernilla.

I Borgvik et par hundrede kilometer nord for Stockholm havde de venner, som de ofte besøgte, og det var, da de var til middag der, at de fik øje på den smukke villa fra 1800-tallet. Der ville de elske at bo. Heldet var med dem, for blot et par år efter, at de havde mødt hinanden, blev den sat til salg, og de slog til. Det var et gigantisk renoveringsprojekt, de tog på sig. Og samtidig havde de besluttet sig for at få børn. 

"Det var ikke den bedste kombination, men i betragtning af at jeg var 42 år, kunne jeg ikke vente. Hvis jeg overhovedet kunne blive gravid," siger Pernilla.

Viktor havde ikke den frygt:

"Nej, jeg troede helt sikkert, at det nok skulle gå," siger han, og den optimisme smittede af på Pernilla.

Hun tog hormonpiller for at øge sine chancer, og i sommeren 2014 begyndte hun at få det dårligt. Graviditetstesten bekræftede, hvad hun havde troet. 

"Men vi turde ikke tage forskud på glæden."

Besøget på fødeklinikken og ultralyds-scanningen bekræftede graviditeten. Og at det ovenikøbet var tvillinger.

Pernilla og Viktor kiggede chokerede på hinanden. Så begyndte de at grine. 

"Eftersom vi ikke skulle have flere børn, var det kun positivt at få to på én gang," siger Pernilla.

Læs også

Jordemoderen tog fusen på Soeren Le Schmidt: "På en måde gav aborten pludselig mening"

Tre velskabte små

Fire uger senere var de til scanning på fødeafdelingen og bemærkede, at lægen virkede lidt nervøs, da han kiggede på ultralydsskærmen. En ældre og mere erfaren læge blev tilkaldt og fastslog: "Det er trillinger!" 

"Det var et chok," griner Pernilla, som lige havde forliget sig med tanken om at skulle have tvillinger.

Hun var 45 år, og en trillinge-graviditet blev klassificeret som højrisiko. Det var langt fra sikkert, at fostrene ville overleve. Men Pernilla var alligevel rolig: 

"Jeg følte, at min krop var stærk, og at jeg nok skulle klare det. Men vi ventede med at købe babyudstyr."

Mens Pernilla gik til hyppige lægekontroller, renoverede Viktor huset, så det var klar til trillingernes ankomst. Pernilla kæmpede med konstant kvalme og tog 28 kilo på. Babyerne havde det godt i maven og voksede, som de skulle. For ikke at løbe nogen risiko blev der planlagt kejsersnit i uge 33.

Et lægeteam på 28 personer var klar. Først kom Angcelo, som vejede 2.190 gram, derefter Dagny, som vejede 1.575 gram, og til sidst "lillesøster" Florence, som vejede 1.960 gram.

Det var tre velskabte babyer, og alt var så godt, at de snart kunne forlade fødeafdelingen. Vel hjemme blev der hurtigt indkøbt tre barnesæder til bilen, en trillinge-barnevogn og selvfølgelig tøj til tre små mennesker. To almindelige tremmesenge blev bygget sammen til én, så alle kunne være der. 

"Vi var heldige, at trillingerne var godt synkroniserede, så de spiste, sov og skulle skiftes på nogenlunde samme tid. Men som sagt var der tre, der havde brug for lige meget opmærksomhed."

Hjælper hinanden

At Pernilla fik sine trillinger så sent i livet, mener hun – set i bakspejlet – kun var positivt: 

"Jeg havde fået en masse livserfaring, som gav mig ro i sindet. Det ville have været hårdere, hvis det var sket, da jeg var 25," siger hun.

Men at være mor til trillinger har selvfølgelig haft sine udfordringer.

"Indtil for et par år siden havde jeg nok ikke sovet rigtigt en eneste nat, og manglen på søvn har været hård, det må jeg indrømme."

Læs også

Mødre til for tidligt fødte: Det var værst, når folk kaldte os sarte

Alligevel har parret ikke skruet ned for aktiviteterne, snarere tværtimod. Pernilla og Viktor har sammen startet et konsulentfirma inden for arkitektur og byggeri, som er vokset til 15 medarbejdere. Og så har de nået at blive gift – den 4. august 2018. Deres trillinger er stadig meget tætte – og vil gerne være sammen. I skolen går de i samme klasse. 

"I børnehaven ville de dele dem op, så Angcelo gik på én stue og pigerne på en anden. Men det fungerede ikke, de savnede hinanden og måtte tilbage til at gå på samme stue."

"Herhjemme lægger vi mærke til, hvordan de er der for hinanden. Hvis jeg beder en af dem om at hjælpe med noget, og han eller hun ikke vil, træder en af de to andre straks til og siger, at de kan gøre det i stedet. Selvfølgelig skændes de, som søskende gør, men de er også meget tætte. Angcelo er ikke kun storebror på papiret med 30 sekunder, han udfylder også rollen som beskytter for sine jævnaldrende søstre."

"Han giver pigerne stor tryghed. Angcelo er også mere fysisk i sine lege, men samtidig hurtig i hovedet og opfører sig nogle gange som en lille onkel. Pigerne er mere fantasifulde," siger Pernilla.

Alle tre spiller ishockey, og det er tydeligt, at de er tre forskellige individer.

"Angcelo er ekstremt konkurrenceorienteret. Dagny vil også gerne konkurrere, men ikke lige så meget. Florence er til gengæld ikke det mindste konkurrenceorienteret."

Pernilla og Viktor er godt klar over, at der snart kommer en tid med tre teenagere, som gerne vil køres her og der. 

"Jeg tager det med ro. De har en farfar, som jeg tror gerne vil hjælpe, og så er der også gode busforbindelser," griner Pernilla.