Forbehold for børn i sommervarmen

Sådan klarer dit barn sommervarmen

En tår at drikke, lidt skygge og en bøllehat. Sommer og sol er skønt, og så længe du følger nogle enkle råd, kan du roligt lade dit barn lege i det varme vejr.

Solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen siger bare tæer i sandet eller picnic i parken. Solcremen er klar, men der er lige et par ekstra ting til din tjekliste, inden I smutter ud og nyder sommervarmen. Det er nemlig vigtigt, at dit barn får nok at drikke og ikke bliver for overophedet.

Som rettesnor er du selv et rigtig godt barometer for, hvordan varmen påvirker dit barn, fortæller sundhedsplejerske Bodil Marie Gjøl:

– Når du selv føler, at det er varmt, så er det det nok også for den lille. Tænk væske, skygge og tilpas påklædning, så klarer du de fleste af de problemer, varme giver, siger hun.

Læg ud med at klæde dit barn ordentligt på til varmen. Til en lille vuggestuemus er det bedst med tyndt bomuldstøj, eventuelt med lange ærmer, der beskytter mod solens stråler. Er du i tvivl om mængde og længde, så læg en finger i nakken på dit barn. Den skal være varm uden at være fugtig.

Sluk tørsten i vand

Huskeliste til din babys første ferie 

Sjov og siesta i skyggen

Renlighed: Slip den lille numse løs i varmen

Baby i varmen

10 saftige sommerdesserter

Tyndt, blødt tøj

Klæd dit spædbarn i tyndt, langærmet bomuldstøj. De små størrelser under tre måneder har ikke nok fedt på kroppen til, at varme-kulde-regulere sig, og de bliver kolde på de bare områder.

Du behøver ikke at give din nyfødte hue på, hvis det er varmt, og I er i læ. Men tjek vindforholdene, når I er ude. Vinden gør det koldt om ørerne, og så kan en tynd hue være nødvendig. Er baby pakket for meget ind, kan den lille få varmeknopper. Så er det af med noget af tøjet og køle lidt ned.