"Jeg savner ham hver dag - selvom jeg valgte ham fra"

For Ann og Lasse Mellergård er misdannelsesscanningen i uge 20 egentlig mere en kønsscanning. Alt havde set fint ud ved den første scanning i 12. uge, så de gik bare og glædede sig til at få at vide, om det var en lillebror eller en lillesøster, der gemte sig inde i maven, og som efter planen skulle komme ud til dem og storesøster Mie i starten af juni 2016.

Men da de møder op til scanning på Sygehus Vendsyssel i Hjørring i midten af januar i år, går det slet ikke som forventet, for allerede da jordemoderen sætter scanningshovedet på maven, og det sort-hvide billede kommer op på skærmen, kan ægteparret se, at noget ikke er, som det skal være.

LÆS OGSÅ: "Jeg tager ham op, men der er INGEN reaktion"

– Da første scanningsbillede kommer op, tænker jeg bare – det var da en sjov bule, der var der på rygsøjlen. Man kunne se ryghvirvlerne. Det så meget mærkeligt ud, siger Ann.

Jordemoderen har på forhånd forberedt parret på, at hun koncentrerer sig om at scanne i første omgang, og derefter forklarer, så hvis hun er lidt stille under den første del af scanningen, er det bare, fordi hun er koncentreret.

– Men det siger hun én gang, og så siger hun det én gang til. Da hun spørger, om vi fik lavet undersøgelse for Downs ved 12-ugers-scanningen, begynder vi at fornemme, at der er et eller andet galt, siger Lasse.

LÆS OGSÅ: "Er farfar død?" – sådan tackler du dit barns sorg

– Hun siger, at der er noget, som ikke er helt godt. Hun viser os rygsøljen og siger, at bulen tyder på rygmarvsbrok. Jeg lå bare og tænkte ‘hvad er det? Det kan da ikke passe? Og hvorfor sker det lige for os?’, husker Ann.

Det ser ikke godt ud

Lang aften

Vil højst leve et år

Svær ventetid

Abort efter 20. uge

Baby i miniformat

Obduktion

Mie skal have søskende

Parret har ikke opgivet drømmen om at blive fire i familien.

– I den uge, hvor vi gik og ventede på fødslen, kunne jeg slet ikke holde ud at være gravid mere. Men nu har jeg det bare sådan, at nu vil jeg bare gerne være gravid hurtigst muligt. Jeg tænker stadig på, at nu ville jeg have været i den og den uge. Jeg synes, det er så ærgerligt, at det ikke blev nu, siger Ann, som også godt kan frygte den næste graviditet.

– Jeg vil jo bare gerne have en ny baby, men jeg er også bange for, at jeg ikke rigtig vil kunne nyde at være gravid, før jeg har 100 procent garanti for, at barnet ikke fejler noget. Så det bliver rigtig hårdt i starten. Det tror jeg. Der er ingen tvivl om, at der vil komme noget op til overfladen, når jeg bliver gravid igen. Men det må vi tage, som det kommer, siger Ann, der stadig savner sin lille søn.

– Vores beslutning om at afbryde graviditeten bundede i, at vi som forældre skulle træffe det bedste valg for vores barn og påføre ham mindst mulig smerte, og det kunne vi kun gøre ved at give ham fred. Men det ændrer ikke ved, at jeg savner ham hver dag. Det må jeg gerne, også selvom jeg valgte ham fra, siger Ann.

LÆS OGSÅ: Gravid mens far har kræft: "Sorg og glæde på samme tid"

LÆS OGSÅ: Leder: "Hvordan forklarer jeg mine børn om Gud, Allah og engle?"

LÆS OGSÅ: Gå glad i bad med din baby