Alle, der vil være gravide, anbefales at tage 400 mikrogram folinsyre
om dagen, fra omkring en måned før de ønsker at blive gravide, til
omkring tre måneder henne i graviditeten. Men hvorfor egentlig?
Godt for dig og baby, fordi … folinsyre mindsker risikoen for, at
dit barn får misdannelser i hjerne og rygmarv. Den nyeste forskning
viser desuden, at folinsyre også kan give gladere børn. Folinsyre ser
nemlig ud til at påvirke fostrets centralnervesystem, som har stor
betydning for vores følelser og evne til at koncentrere os og lære nyt.
Det lader også til, at folinsyre nedsætter risikoen for, at dit ufødte
barn får sygdomme som ADHD og autisme. Samme effekt har i
øvrigt jern, selen, zink og fiskeolie.
gallery9billeder
3. Fisk = et klogere barn
Som gravid bør du spise så meget fisk, du overhovedet orker.
Varier gerne mellem fede fisk som laks og makrel og magre som
sej og rødspætte. Du bør dog undgå store portioner af rovfisk
som tun, helleflynder og sværdfisk. De indeholder kviksølv,
som i værste fald kan skade fostrets nervesystem
(der skal dog utrolig store mængder til, før du ligefrem
får en kviksølvforgiftning).
Undgå også ål og torskelever
samt fede fisk fra Østersøen, der kan være forurenede,
for eksempel østersølaks. Er du ikke ellevild
ved tanken om fisk, kan du klare den med et tilskud af
fiskeolie (bør indeholde minimum 600 milligram
DHA), som også tilfører vigtige omega-3-fedtsyrer.
Godt for dig og baby, fordi … 70 procent af hjernecellerne
hos et voksent menneske bliver dannet allerede
i fosterstadiet, og fiskeolie (specielt fedtsyren dha)
udgør en stor del af det vigtige hjernefedt. Fisk udvikler
med andre ord babys hjerne – men også synet,
hukommelsesevnen
og centralnervesystemet.
En
britisk undersøgelse af 12.000 gravide viser desuden,
at spiser du over 340 gram fisk om ugen, bliver dit
barn både klogere og udvikler sig bedre psykisk og
motorisk. Her og nu nedsætter fiskeolie ifølge ny
dansk forskning desuden risikoen for, at du
føder for tidligt, eller at dit barn er for lille ved
fødslen. Klog, klarsynet og parat til verden.
What’s not to like?>
gallery9billeder
4. Flere proteiner = et stærkere barn
Den letteste og sundeste vej til flere proteiner er skaldyr, fisk,
magert kød som fjerkræ og gris, æg og magre mejeriprodukter
som skyr, fromage frais, skummetmælk, minimælk og hytteost.
Også bælgfrugter, nødder og mandler er spækket med proteiner.
Godt for dig og baby, fordi … proteinrig kost giver stærke børn.
En hollandsk undersøgelse, hvor man har registreret knap 3.000
gravides kost i første trimester og sammenholdt den med børnenes
knoglemasse i seksårsalderen, viser, at mors proteinindtag fremmer
fostrets knogleudvikling.
Sidegevinsten er, at du selv bliver hurtigere
mæt, når du spiser proteinrigt, og at du derfor stopper, inden du får
skovlet mere ind, end du og baby har brug for.
gallery9billeder
5. Smagsoplevelser i maven = et mindre kræsent barn
Jo flere smagsoplevelser du kan give dit barn, mens du går rundt
med mave på, desto bedre. Sørg for både at spise sødt og salt som
i tørret frugt, honning, kapers og parmesan, og surt og bittert som
i citrusfrugter, syrnede mejeriprodukter, persille og rucolasalat. Så
har du gjort dit til at sende baby ud på det store smagseventyr
allerede i din mave.
Godt for dig og baby, fordi … allerede mens den lille er inde i
din mave, smager han eller hun på fostervandet – og det tager
smag af den mad, du spiser. Selvfølgelig spiller mange andre ting
ind på, om du får et kræsent barn, for eksempel opdragelse og
den mad, I serverer, men faktum er, at du kan vænne dit ufødte
barn til forskellige smagsindtryk og forebygge kræsenhed.
Det er
især i de sidste to måneder af din graviditet, at du for alvor kan
sætte ind med den allerførste madopdragelse – her er barnets
sanser nemlig fuldt udviklede.
gallery9billeder
6. Varieret kost = et mindre allergisk barn
Mælk, nødder, gluten … Der er så meget, man kan blive overfølsom
over for. Men spis endelig så varieret som muligt for, allerede i
maven,
at vænne din baby til alt fra kiwi til mælkeprodukter.
Godt for dig og baby, fordi … jo flere typer fødevarer baby har fået
via dig gennem navlesnoren, desto mindre er sandsynligheden for, at
dit barn senere i livet udvikler allergi over for en bestemt form for
mad.
Forskning tyder nemlig i højere og højere grad på, at du kan
forebygge risikoen ved – via dig selv – at præsentere barnet for en
madvare allerede i fostertilstanden.
gallery9billeder
7. Mindre portioner = et normalvægtigt barn
Du har lyst til at spise lidt mere, ja, faktisk har du lyst til at tømme
køleskabet! Men det er jo hverken sundt for dig eller baby. Så hvad
stiller du op? Du kan skrue på forholdet mellem kulhydrater og
proteiner, så du får bedre mæthedsfornemmelse. Skær ned på traditionelt
tilbehør som ris, pasta, brød og kartofler, og spis mere proteinrigt.
Desuden kan du øse mindre op på tallerknen og spise langsommere.
Der går nemlig tyve minutter, fra du tager den første bid,
til du oplever mætheden, og derfor er det vigtigt at forlænge måltidet
ved at spise i et adstadigt tempo eller starte med lidt salat eller
rugbrød, så du sætter gang i appetitreguleringen.
Hvis du også
sørger
for både surt, sødt, salt og bittert på din tallerken, bliver både
din hjerne og mave mere tilfreds med serveringen. Lettere sagt end
gjort, men hør lige, hvorfor du skal give det et forsøg!
Godt for dig og baby, fordi … den seneste forskning viser, at vi,
allerede mens baby ligger i maven, kan påvirke, hvor sund og rask
det lille menneske vil være resten af livet. For eksempel ved man nu,
at overvægt ikke kun skal forklares med det antal kalorier, vi indtager
i hverdagen.
Det har også betydning, om en gravid kvinde får
for mange kalorier og for få proteiner, hvilket påvirker fostret og
giver
større risiko for, at barnet resten af livet skal kæmpe med
overvægt. Spiser du fornuftigt, kan du med andre ord give dit barn
de bedste chancer for at blive normalvægtigt.
gallery9billeder
8. Kalcium = et barn, der vokser godt
Mælk, ost, grønne grønsager og ja, såmænd også sardiner indeholder
rigelige mængder kalk (kalcium), som du har brug for ekstra
meget af under graviditeten (900 milligram om dagen). Du kan
også bare tage en kalktablet på 1.000 milligram. Kalk fra mad
optages
dog bedre, især hvis det kommer fra mejeriprodukter.
Godt for dig og baby, fordi … en videnskabelig analyse af de
væsentligste undersøgelser af kalciums effekt har vist, at hvis
gravide tager 1.000 milligram ekstra kalcium om dagen, reducerer
det risikoen for forhøjet blodtryk med 30 procent og for svangerskabsforgiftning
med 52 procent.
gallery9billeder
9. En liter mælk om dag en = mindre lyst til mærkelige ting
Ja, den her er til dig, du sultne kvinde med
ubændig trang til marsbar, dåsemakrel,
drueagurker eller andet sært. En liter
mælk om dagen kan blive din kur!
Godt for dig og baby, fordi … Det
vides ikke med sikkerhed, men forskerne
hælder til, at forklaringen på, at nogle
gravide får ustyrlig trang til at spise
mærkelige ting, er mangel på bestemte
næringsstoffer, for eksempel kalk.
Er du
en af dem, der føler voldsom trang til
absurde madvarer, kan du prøve at
drikke en liter skummetmælk hver dag
og eventuelt supplere med skyr, yoghurt,
hytteost, ost og andre magre mejeriprodukter.
Måske er du så heldig, at det
virker – og du undgår, at baby kommer
ud og selv ligner en marsbar!
gallery9billeder
1. Grønne grønsager og frugt = en struttende sund baby
Vil du forkæle dig selv og baby i maven, så spis masser af frugt, bær
og grønsager. Især grønne grønsager som ærter, spinat, grønkål,
broccoli og bønner er guf. Damp dem nænsomt, eller spis dem rå.
Godt for dig og baby, fordi … grøntsager og frugter giver et skud
vitaminer, som booster sundhed og immunforsvar. Spiser du mange
grønne grønsager, stiger dit blodsukker også langsommere og til et
lavere niveau, og du vil føle dig mæt længere og mindre lækkersulten.
Det mindsker risikoen for at tage for meget på i graviditeten.
(9 billeder)
Faktaboks
Uddannet cand.scient. i human ernæring, forskningschef på Herlev Hospital og foredragsholder.
Forfatter til seks bøger, senest *Uperfekt”, om mad og ernæring,
I øjeblikket er han aktuel med tv-programmet Bitz’ Store Kur på TV 2.
Tidligere har han haft programmet MadMgasinset Bitz & Frisk, på DR1.
Læs mere på Christianbitz.com
Chokoladeskildpadder og desserter. Dem blev der serveret væsentligt flere af, da Christian Bitz’ ekskone, Christine, var gravid med deres første datter. Ikke den mest ideelle kost for en gravid.
Selv reagerede han med at vrænge: ‘Skal vi nu have dessert igen?!’ – og enten gemme chokoladeæskerne eller spise så mange skildpadder selv, at hans kone kun fik en enkelt, før æsken var tom. Fik han bonuspoint for sin indsats hjemme på matriklen i Charlottenlund? Nej. Ville han gøre det igen? NEJ!
“Det er et sprængfarligt område at gå ind på. Mens min kone var gravid, havde hun nok en sødere tand end ellers. Min reaktion var at blande mig. Jeg fik lidt skældud og ellers ikke så meget andet ud af det,” fortæller Christian Bitz.
I dag går begge deres børn, Filippa og Bianca, i skole. Alligevel kan han sagtens huske forundringen over sin gravide kones cravings, når hun ellers levede sundt, og som de fleste gravide var optaget af sit eget og babys velbefindende.
“Vi mænd kommer nemt til at føle os lidt magtesløse. Det er svært at forholde sig til, at ens kone siger ‘min krop har brug for chokolade!’. Men i dag ville jeg nok sige ‘jamen, så nyd din chokolade!’. Jeg tror ikke på hysteri og forbud og fravalg, siger Bitz, som frem for at blande sig i dag hellere ville lave sund mad til sin kone og så lade hende spise sine chokoladeskildpadder, når hun vil.
Mændene til madgryderne
“Fædrene burde tage ansvar, gå i køkkenet og lave god, sund mad til deres gravide kærester. Både de og deres kommende børn har brug for det,” fastslår han.
Spiser du for det meste sund mad og de anbefalede kosttilskud, kan du nemlig påvirke dit barns sundhed og velvære ikke så lidt – både inde i maven og for resten af livet.
Det er det vigtigste budskab i bogen Verdens sundeste mor og barn, som Christian Bitz har skrevet sammen med professor i ernæring og leder af Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet Arne Astrup. De har samlet de seneste års forskning fra Danmark og udlandet om fostertilværelsen og omsætter den til ny viden og praktiske råd til, hvordan du spiser dig til verdens sundeste baby.
“For ti år siden troede vi ikke, at kost under graviditeten havde så markant betydning. Vores fokus var mest på, hvad det nyfødte barn fik gennem amning og overgangskost, men i dag ved vi, at dine madvaner under graviditeten spiller en stor rolle,” siger Christian Bitz.
De seneste par år er der ifølge Bitz og Astrup kommet banebrydende ny forskning, som viser, at allerede mens dit barn er et foster, ‘forprogrammeres’ det til resten af livet. Hvis du får de rigtige næringsstoffer, kan du derfor påvirke din babys anlæg for både højde, vægt, fedtmasse, muskler og tendens til diabetes, hjertekarsygdomme, fedme og allergi.
Du kan også udvirke andre mirakler, nemlig – og jo, den er god nok! – give dit barn et naturligt godt humør og en god intelligens i barselsgave.
