Har du taget dig selv i liiige at tjekke telefonen, mens du leger med junior, eller svare på en sms midt i godnathistorien? Vi satte journalist og mor Camilla Haldrup på en svær prøve: en uges afvænning fra Iphonen! Se her, om hun blev clean.
Dagen starter i fin stil, men værre ser det ud, da jeg drøner fra arbejdet for at hente trolden i vuggestuen. Jeg er ikke nået helt i hus med dagens opgaver, og da Tobias virker opslugt af at flå Duplo-bondegården i 97 dele på stuegulvet, vandrer mit blik over på telefonen. Skulle man lige? Kunne man lige? Bare to minutter?
Jeg er fristet til at skrive lidt på en artikel til Voresbørn.dk og tjekke kommentarerne, der er kommet på eftermiddagens opslag på Vores Børns Facebook-side. Men bedst som jeg er ved at kaste mig frådende over telefonen, bakker en rød plastiktraktor ind i mit knæ, og jeg giver mig igen hen til legen – og til Tobias.
Da jeg kravler i seng om aftenen, bliver jeg enig med mig selv om at sætte mobilen i skammekrogen, sådan rent fysisk, så den ikke kan lokke mig i fordærv.
gallery7billeder
Junior er også afhængig!
Dag 3 – Onsdag
‘Se, her skal mors telefon være, så den ikke forstyrrer os, Toby.’ Tobias kigger lidt forvirret op på min Iphone, som nu hænger og dingler i sit læderetui på en knag i entreen. Som så mange gange før rækker han ud efter den og klynker, da jeg forklarer, at der skal den blive.
Tilsyneladende er det ikke kun mig, der er på afvænning. Resten af dagen følger jeg et af de råd, som jeg har fået af psykolog Niels Peter Rygaard forud for min detox-uge: Sæt dig i en god stol på din røv, og vær sammen med dit barn!
Dit nærvær gør barnet trygt, og ruster det til at kunne lære, lege og være nysgerrigt, formanede han mig. Kloge ord.
gallery7billeder
Online i 16.790 timer
Dag 4 – Torsdag
Selv om mit ‘drug’ nu er fjernet fra mit synsfelt, møder jeg her midtvejs i min afvænning muren. Jeg har abstinenser efter livet på de sociale medier, hungrer efter følelsen af at være opdateret på nyhedsfronten og muligheden for at kunne være online, når jeg har lyst. Argh!
Da Tobias er puttet om aftenen, regner jeg lidt på konsekvenserne af mit onlineforbrug. Lad os sige, at jeg hver dag bruger cirka en time af min fritid på at være på Facebook, Instagram og så videre (og det er nok lavt sat!), og jeg fortsætter med det, indtil jeg er 80 år. Ja, så vil jeg samlet set have brugt 1.007.400 minutter. Eller 16.790 timer. Eller lige knap to år. Ja, du læste rigtigt!
Jeg er målløs. Tanken om alle de dyrebare øjeblikke med menneskerne omkring mig – i særdeleshed Tobias – som bliver sløret af mit misbrug, får mig tilbage på sporet.
gallery7billeder
Missing in action
Dag 5 – Fredag
‘Hallooo, er du der, Camilla?!’
I dag kan jeg konstatere, at min omgangskreds virkelig har været vant til det nære og lidenskabelige forhold, jeg har haft til min Iphone, for da jeg på jobbet logger ind på Facebook, kan jeg se, at min deltagelse er efterlyst i flere tråde om blandt andet gaveindkøb til veninde og en playdate med mødregruppen. Der er også smuttet et par sms’er i farten. Ups.
Først nager det mig lidt, at jeg måske bliver opfattet som uengageret, for det er jeg bestemt ikke. Men hvis jeg havde prioriteret at svare med det samme, ville jeg sandsynligvis ikke have slubret Tobias’ kreative udfoldelser med de nye tusser i mig, og jeg havde måske misset, da han i morges sagde ‘kykkyyyh’ for første gang. Bare fordi jeg sad med snotten nede i skærmen.
gallery7billeder
Mobilfri kærestetid
Dag 6 – Lørdag
I dag er virkelig en test for mig. Jeg skal ikke på arbejde, og derfor har jeg ingen mulighed for at få mig et online-fix.
Men jeg savner det faktisk ikke. Vi udfylder dagen med gåture, legepladsbesøg og legeaftaler med store og små venner, og om aftenen, da junior er lagt i seng, opdager jeg endnu en gevinst ved at have sat mobilen i skammekrogen.
Konceptet kærestetid er bare SÅ meget federe, når middagen nydes i stearinlysenes skær i stedet for til lyset af blinkende notifikationer på Iphonen. Note to self: Sluk mobilen, og kys lidt mere.
gallery7billeder
Hurra, jeg er i mål!
Dag 7 – Søndag
Så kom dagen, hvor jeg skal tjekke ud af afvænningsklinikken. Selv om jeg stadig kan have øjeblikke, hvor jeg savner lige at tjekke en mail eller besøge en webshop på mobilen, føler jeg mig godt på vej til at være afgiftet.
Tobias lader også til at nyde, at mor har løftet blikket fra Iphonens skær, og hans egen interesse for (læs: besættelse af!) elektroniske dimser er ikke længere så udtalt. Måske fordi han ikke ser sin far og mor taste løs på dem hele tiden?
Vi tilbringer søndagen derhjemme i nærmest barselsagtig symbiose – en tilstand, jeg i dén grad har savnet.
Hvad har jeg lært?
En uge i mobil-rehab har virkelig været en øjenåbner. I stedet for at bekymre mig om det, jeg (måske) går glip af, når jeg ikke er online, bør jeg nærmere bekymre mig om alt det, jeg rent faktisk går glip af i den virkelige verden, når jeg konstant glor ned i skærmen. Og endnu mere om, hvordan mit voksende mobilforbrug/-misbrug måske påvirker min søn.
Casa Haldrup-Sørensen vil nok aldrig blive et helt mobilfrit område, for smartphonen er et fantastisk redskab til at kommunikere med.
Men den skal bruges i afstemte doser. Og sættes i skammekrogen nu og da. Derfor sidder vores telefoner nu ikke længere med ved spisebordet, de er bandlyst på legetæppet, og de følger os ikke længere overalt i hjemmet.
Måske har du også mod på at trappe ud af dit mobilmisbrug? Prøv det – det kan anbefales.
gallery7billeder
Farvel, Facebook!
Dag 1 – Mandag
Da jeg i aftes lagde hovedet på puden, følte jeg mig topklar til en iskold smartphone-tyrker, men allerede her på udfordringens første morgen vakler jeg i troen. For da vækkeuret ringer, og mine fingre glider henover telefonens skærm for at stoppe bimleriet, klikker jeg per automatik på Facebook-ikonet for nærmest i søvne at granske morgenens opdateringer. Fy!
Jeg når at stoppe mig selv halvt inde i en status om, at en perifer barndomsveninde har tjekket ind til en bodypump-time og bliver heldigvis afledt af Tobias’ søde godmorgen-vrøvlelyde inde fra børneværelset. Pheeew!
På normale morgener vil telefonen snige sig ned på mit skød under bordkanten, så jeg kan tjekke mails, mens junior sætter havregrøden til livs. Men denne morgen retter jeg i stedet den fulde opmærksomhed mod min lille søn.
Jeg lægger pludselig mærke til, hvor omhyggeligt han placerer koppen på en cirkel i mønstret på dækkeservietten. Hvor er det sødt på den lidt nørdede måde – og hvor er det dumt, at jeg slet ikke har bemærket det før, fordi jeg har haft snuden i mobilen.
(7 billeder)
Faktaboks
Mor: Camilla Haldrup, 34 år, journalist.
Far: Tue Sørensen, journalist.
Barn: Tobias, 1 år og 8 mdr.
Faktaboks
Niels Peter Rygaard er psykolog med særligt fokus på tilknytningsforstyrrelser hos børn og betydningen af tidlig omsorg. Har skrevet flere bøger om emnet. Læs mere på Tilknytningsforstyrrelse.dk og Fairstartglobal.com
Hej, jeg hedder Camilla, og jeg er smartphone-o-holiker. Så kort kan det i virkeligheden siges, men mit misbrug har været længe undervejs og er eskaleret løbende, siden jeg som 20-årig fik min første walkie-talkie-store mobiltelefon. I skrivende stund er min spritnye Iphone 5s blevet et drug, der stjæler alt for meget af min opmærksomhed – særligt når jeg er sammen med min søn Tobias på halvandet år.
Måske kender du det? Telefonen er med ved middagsbordet, blander sig i tumlelegen på gulvet, ringer midt i højtlæsningen og er som en magisk magnet, der konstant suger opmærksomhed til sig. Den lokker mig med Instagram-billeder af venindernes søde, nyfødte børn, sprøjter Facebook-opdateringer om forlovelser og graviditeter ud og tilbyder mig artikler om alt fra forårets modefund til de nyeste teorier inden for børneopdragelse.
Paradoksalt nok er mange af de ting, der får mig til at scrolle og klikke på telefonen netop relateret til det at have børn – men samtidig fjerner det fokus fra samværet med mit eget barn. Som da jeg en dag sidder med øjnene klistret til mobilen, fordybet i billedbeskæring af et sødt foto af sønnike, som jeg vil poste på Facebook, og opdager, at trolden i et stykke tid har forsøgt at fange min opmærksomhed, fordi han vil have mig til at smage på den usynlige gryderet, han netop har kreeret i legekøkkenet. Av, altså!
Hvad sker der i dit barns hjerne (når mor ikke er nærværende)?
Dit barn er født med en række funktioner. For eksempel går det helt af sig selv med at trække vejret lige efter fødslen. En del af hjernen er dog ikke forprogrammeret fra fødslen. Strukturen i det fine netværk af hjerneceller bygges op i løbet af dit barns første år, og det sker primært gennem voksenkontakt. Når du snakker, pludrer og er nærværende stimulerer du forbindelserne i juniors hjerne.
Omvendt kan dit fravær – for eksempel hvis du konstant har fokus på din mobiltelefon – skade hjernens udvikling. Jo mindre stabil voksenkontakt, det lille barn oplever, desto mindre ustruktureret er hjernen. Babyer vil typisk reagere ved at græde og trække sig ind i sig selv, mens lidt ældre børn viser tegn på lavt selvværd uden nogen egentlig grund. De opgiver deres selvstændighed og bliver små pleasere, der konstant søger voksenkontakt.
Læg en plan for dit mobilforbrug
Skrid til handling. Er du lidt for hooked på din mobil, så læg en plan for dit forbrug. Psykolog Niels Peter Rygaard anbefaler den såkaldte ‘shit, or get off the pot’-strategi. Sagt på godt dansk: Sæt handling bag ordene!
Nærvær er en beslutning. Beslut dig for at være fuldt ud nærværende, når du er sammen med dit barn, og vis dit nærvær, i stedet for løbende at skulle tjekke Facebook eller mailen.
Annonse
Send klare signaler. Omvendt er det også helt okay – og ganske nødvendigt som et led af opdragelsen – at du lærer dit barn, at du ikke er ‘på’ hele tiden. For eksempel når du står i køkkenet. Det vigtige er at sende klare signaler til dit barn.
