Tv-vært: “Jeg var usikker på, om jeg ville have flere børn”

Klokken er to om natten, da Heidi Frederikke Sigdal vågner med én eneste tanke i hovedet. Hele ugen har hun haft det mærkeligt i kroppen – ikke som om hun er syg, bare underligt. Og nu står det pludselig lysende klart for hende: ´jeg er gravid’, tænker hun.

Hun har morgenvagt og skal op klokken kvart i fire, men hun kan ikke falde i søvn igen. Tripper i stedet ud på badeværelset og finder en graviditetstest frem – én, der har ligget i skuffen i et stykke tid. Kort efter taler de to streger deres tydelige sprog, men Heidi Frederikke tør dog ikke stole helt på den halvgamle test.

LÆS OGSÅ: Krop-umulig: Tæm din gravide krop

Hun har svært ved ikke at ruske i sin mand, journalisten Anders Sigdal, og dele sin spirende glæde, men hvis nu der alligevel ikke er noget … nej, hun vil være helt sikker. I stedet kommer hun i tøjet og gør sig klar til at tage på arbejde. På vej til TV2-studiet kører hun forbi 7-eleven for at købe en test mere. Den bekræfter nyheden: Der vokser en baby i Heidi Frederikkes mave.

Usikker på at få flere børn

“Jeg blev ekstremt glad. Men jeg ville ikke ringe og sige det til Anders, så hele den dag gik jeg rundt med det for mig selv. Det var virkelig en syret oplevelse, for da jeg opdagede min første graviditet, var Anders og jeg hjemme begge to. Nu gik jeg rundt i alle de her timer og var den eneste i hele verden, der vidste det,” husker Heidi Frederikke.

Nyheden bliver overbragt, så snart Heidi Frederikke kommer hjem den dag. Toeren er et ønskebarn. Lige så meget som eteren, datteren Matilde på fire år. Men faktisk har det ikke altid været en selvfølge, at der skulle komme et barn mere. Ikke fordi Heidi Frederikke er specielt fortaler for enebørn, men det fungerede bare så fint at være tre.

Lige fra Matilde blev født, har hun været enormt nem. Spist og sovet fint lige fra start. Turet rundt med forældrene på lange rejser til Thailand og Australien, altid uden noget som helst bøvl. Ja, hun har bare passet ind i Heidi Frederikke og Anders’ liv.

LÆS OGSÅ: Kost: Spis dig til verdens sundeste baby

“Jeg synes simpelthen, at vi har haft det så fedt, os tre, at jeg en overgang har tænkt ‘gad vide om vi overhovedet skal have flere børn?’,” fortæller Heidi Frederikke.

Kom nu … få en to’er!

Hendes mand, Anders, havde det på samme måde, så fra hans side var der ikke noget pres på at kaste sig ud i babyforsøg nummer to. Men det er ikke normen at nøjes med et barn. Det mærkede Heidi Frederikke tydeligt, da Matildes treårs fødselsdag nærmede sig. Så begyndte spørgsmålene fra omgangskredsen ‘ej, skal I ikke snart have én mere?’ eller ‘hun skal da have en søskende!’. Det blev Heidi Frederikke ret provokeret af.

“Længe svarede jeg bare, ‘jeg er faktisk ikke sikker på, om vi skal have flere’. Jeg synes, det er ubehøvlet, at folk blander sig, for det er da ene og alene forældrenes beslutning, hvor mange børn man skal have. Men folk har så travlt med stille normer op for, hvad der er normalt og ikke normalt, godt for børn og ikke godt for børn,” siger Heidi Frederikke.

Spørgsmålet om, hvorvidt der skulle stå flere babyer og slumre i barnevognen i haven, var parret ikke hundrede procent afklaret med. Men én ting var Heidi Frederikke stensikker på: Det skulle i hvert fald ikke være normen, der afgjorde, hvornår en eventuel familieforøgelse skulle finde sted.

“Der er måske nogen, der får en toer på et bestemt tidspunkt af praktiske årsager. Det har jeg stor respekt for. Men personligt ville jeg være sikker på, at der skulle være en toer, fordi jeg ville have en toer. Ikke fordi Matilde nu var to eller tre år,” forklarer Heidi Frederikke.

LÆS OGSÅ: 9 gode grunde til at give dit barn søskende

Og pludselig en dag var den der igen. Lysten til at lægge en nyfødt baby ind til sig og at stå op om natten for at give mad. Og alt det andet, der hører med til at blive mor. Anders har dog ikke ‘babygenet’ på samme måde som sin kone – han synes først, det bliver rigtig spændende med børn, når de er store nok til at komme med far på skitur – og det trak processen yderligere ud.

Med tiden blev ønsket om en lille i familien dog lige stort hos dem begge. Heidi Frederikke er glad for, at de ventede, til følelsen var helt rigtig.

“Mange siger, at det er utrolig hårdt at få nummer to, og at vi kommer til at starte forfra med søvn, spisning, det hele – fordi Matilde er så stor og kan så meget selv. Men jeg er klar til at starte forfra med alle de udfordringer, det indebærer,” siger Heidi Frederikke.

Læs videre på næste side …

Ikke fan af graviditet

Hun glæder sig usigeligt til det hele. At se sin datter blive storesøster, hvilket Mathilde har plaget om, siden hun fyldte tre. At få sin baby i armene, nyde ham (ja, det er en dreng denne gang!) og give sig hen til rollen som mor. Det er fikspunktet ude i horisonten. Selve graviditeten … tja. Heidi Frederikke synes, det er dejligt at mærke sin ufødte søn sparke og at glæde sig sammen med sin familie, men hun er absolut ikke moderjord-typen, der går i ét med sin bulende krop og elsker hvert sekund af sin graviditet.

“En julefrokost er sgu da meget sjovere, når jeg ikke er gravid! Og jeg synes ikke, det er fedt, at jeg er dødtræt klokken ni hver aften. At jeg ikke kan tage løbeskoene på og løbe ti kilometer, når jeg er vant til at være i god form. Og jeg synes slet ikke, det er fedt at have det dårligt.”

Som i rigtig dårligt. Kvalmen har været en tro følgesvend hele første halvdel af Heidi Frederikkes graviditet. Den ramte omkring uge syv og satte sig fast. Når hun vågnede om natten, havde hun kvalme. Når hun stod op, havde den ikke sluppet taget. Hun tog på arbejde og gik på skærmen med den trykkende fornemmelse helt oppe i halsen. Gik i seng om aftenen uden at have fået det bedre. Og når hun havde fri, tvang den hende til at ligge grå og dvask på sofaen, udsuget for alt energi.

LÆS OGSÅ: Graviditet: Overlevelsesguide til første trimester

På et tidspunkt omkring uge 12 spurgte Heidi Frederikkes mor, om hun ikke skulle sygemelde sig fra arbejde. Det ville hun ikke.

“Jeg havde det ad helvede til, og jeg ved ikke, hvordan jeg kom igennem arbejdsdagene, men jeg var nok bare stædig. Jeg kastede jo ikke op. Så jeg havde det sådan, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, at jeg ikke kunne passe mit arbejde, fordi jeg var gravid,” forklarer Heidi Frederikke.

Tæt på for tidlig fødsel

Belært af første graviditet vidste Heidi Frederikke, at det ville blive bedre omkring uge 14 og forsvinde omkring uge 20. Så hun talte ned. Og her lidt over halvvejs i graviditeten har hun det bedre, selv om der stadig er dage, hvor det skvulper lige rigeligt i hende. Stædigheden, der fik Heidi Frederikke til at nægte at bukke under for den værste kvalme, har hun dog tænkt sig at pakke langt væk, hvis der skulle vise sig komplikationer udover de almindelige graviditetsgener.

Under første graviditet var hun ikke god nok til at lytte til sig selv og sin krop, erkender hun. En aften omkring 26. uge, hvor hun var hjemme for at spise mellem to optagelser, kom der pludselig en masse vand ud i én stor skylle.

“Jeg tænkte ‘gud, hvad er det for noget?’. Og så var jeg så dum – jeg forstår ikke, hvad der gik af mig – men jeg kørte tilbage på arbejde. Det var jo nok ‘bare noget’. Men så ringede Anders og sagde, at nu havde han talt med dem på Hvidovre Hospital, og de synes, vi skulle komme derud.”

Undersøgelsen viste, at der var fostervand nok hos Matilde, og faktisk var personalet usikre på, hvad det præcis havde været. Så Heidi Frederikke slog det hen og tog på arbejde igen dagen efter. Men så fik hun smerter i lænden. Og da hendes jordemor tog fat i hende, kunne hun ikke ignorere sin krops signaler mere.

LÆS OGSÅ: Opskrifter: Spis kvalmen væk

“Min jordemor sad og snakkede til mig i en halv time om vigtigheden af at passe på sig selv, og at arbejdet var sekundært i forhold til det projekt, jeg havde gang i med at blive mor. Det var ikke belærende, bare helt nøgternt, og måske derfor gik det direkte ind hos mig,” husker Heidi Frederikke.

Jeg er straks tilbage, chef!

Hun blev sygemeldt resten af graviditeten på grund af overbelastning. For meget arbejde, for lidt hvile. En udmelding, som på én gang var en lettelse, men samtidig svær. For det var ikke let at være ung, ville en hel masse karrieremæssigt og så lige smutte fra jobbet på ubestemt tid. Heidi Frederikke følte en usikkerhed over for, hvor hun ville stå på arbejdspladsen, når hun kom tilbage. Ville der stadig være en plads til hende? Eller ville hun blive betragtet som én, man ikke længere kunne regne med, fordi hun var blevet mor?

“Jeg gjorde meget ud af at sige til min chef ‘jeg kommer tilbage så hurtigt som muligt!’. Jeg var nok lidt bange for at blive glemt eller komme bagerst i køen, fordi jeg gik på barsel. Af samme grund var Matilde ikke mere end et halvt år, da Heidi Frederikke begyndte at arbejde igen. Chancen for at dække VM i fodbold dukkede op, og den greb hun. Derefter fortsatte hun på deltidsbarsel, indtil Matilde var 13-14 måneder.

Denne gang glæder Heidi Frederikke sig til at tage en lang barsel. Til at være fuldtidsmor og for en stund glemme alt om arbejdet. Ikke fordi hun fortryder den måde, hun gjorde det på sidst. Det var rigtigt dengang. Men i dag har hun fået et mere afslappet forhold til sin karriere. Hun ved, hvad hun kan og hviler i, at det er nok. En afslappethed, der måske er kommet, fordi hun er blevet fire år ældre. Måske fordi hun allerede er mor.

LÆS OGSÅ: Bliv klog på dit enestående enebarn

“Min karriere blev lynhurtigt sparket bag i prioriteringskøen, da jeg blev mor. Det vigtigste i mit liv er jo vores familie. De prioriteter er så grounded i mig, og det betyder, at jeg hviler mere i mig selv.”

Hård og fantastisk fødsel

På den måde føler Heidi Frederikke, at det er en velafbalanceret mor, der er klar til at tage imod en lille søn i slutningen af marts. Han skal fødes ved kejsersnit. En beslutning hun har taget, fordi hun ikke udvidede sig nok under første fødsel. Efter tre, lange døgn blev Matilde taget med sugekop.

“Havde du spurgt mig midt i fødslen, havde jeg ikke fundet det fantastisk! Det var sindssygt hårdt, men jeg følte mig tryg hele vejen igennem. Og fordi Matilde kom ud af det, husker jeg det grundlæggende som en fantastisk oplevelse.”

Kejsersnittet bliver noget andet. Men resultatet det samme: Et smukt barn, som skal være så velkommen i Heidi Frederikkes liv.

LÆS OGSÅ: Test: Er I klar til barn nummer to?