Chokoladekage med pærer og hasselnødder
Superlækker, snasket chokoladekage med pærestykker, ristede hasselnødder og hakket mørk chokolade. Kagen holder sig lækker i flere dage – hvis du altså kan holde fingrene fra den...
8 personer
Total:40 minutter
Ingredienser
- 100 g hasselnødder
- 200 g mørk chokolade
- 75 g smør
- 150 g sukker
- 3 æg
- 1 pære (ca. 100 g)
Sådan bager du chokoladekage med pærer og hasselnødder
- Rist hasselnødder ved 200 grader i cirka 5 minutter. Gnub hinderne af i et rent viskestykke, og lad nødderne køle af. Blend halvdelen til mel, og hak resten groft (til pynt).
- Hak chokoladen groft, og læg 50 g til side (til pynt). Smelt de resterende 150 g chokolade og smør i en skål over vandbad. Tag skålen af varmen, og rør sukker i. Pisk æggene let sammen, og rør dem i. Vend hasselnøddemelet i. Skær pæren i grove stykker, og vend dem i.
- Kom dejen til chokoladekagen i en tærteform (20 cm i diameter) med løs bund. Drys de grofthakkede nødder og den grofthakkede chokolade ud over chokoladekagen. Bag den i cirka 25 minutter ved 175 grader. Server den lun – eller sæt den i køleskabet indtil servering.
PRØV OGSÅ: Blåbærcrumble i kop
PRØV OGSÅ: Sød kartoffelbrownie
PRØV OGSÅ: Fersken-slush