Opskrift på braiseret julesalat med hvidløg og ingefær

Braiseret julesalat med hvidløg og ingefær

4

Ingredienser

  • 4 små julesalathoveder
  • 50 g smør
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 10 cm ingefær, fintrevet
  • saft af ½ citron
  • 1 spsk hakket persille
  • 1 spsk revet parmesan
  • havsalt
  • peber.
  • Tilbehør: Et stykke laks eller kalvekød

Sådan gør du

  1. Skyl og tør julesalaten. Skær dem over på langs og fjern stilken. Smelt smørret i en sauterpande med låg til. Placer julesalaten heri sammen med hakket hvidløg og ingefær. Hæld citronsaft over og drys med salt. Lad det simre under låg ved svag varme i 15 min. Lad det stå endnu 5-10 min. på blusset uden låg. Server med friskhøvlet parmesan og hakket persille til et stykke laks eller kalvekød.