Coleslaw med hvidløgshakkebøffer
Coleslaw er en lidt lettere tilbehør til hakkebøffen end kartofler og sovs. Her får du opskriften på en nem coleslaw, du kan servere som tilbehør til f.eks. pulled pork, burgere og hakkebøffer.
Hvidløgshakkebøffer med coleslaw
Total:30 minutter
Ingredienser
- Ingredienser til cole slaw:
- ¼ -½ hvidkål afhængig af størrelsen på kålhovedet
- 2-3 gulerødder
- 2 dl drænet yoghurt
- 3 spsk mayonnaise
- ½ tsk stødt spidskommen
- ½ fed hvidløg, finthakket
- 1 tsk dijonsennep
- salt og peber
- 1 spsk citronsaft
- 3 spsk persille, hakket
- Ingredienser til hakkebøffer med hvidløg:
- 500 g hakket oksekød
- ½ dl persille, finthakket
- 1 løg, revet
- 1 fed hvidløg, finthakket
- salt og peber
- lidt knust chili.
- Tilbehør: kogte eller ovnbagte kartofler
Sådan laver du hvidløgshakkebøffer med coleslaw
- Snit hvidkålen i tynde strimler og riv gulerødderne på den grove side af rivejernet.
- Rør drænet yoghurt sammen med mayonnaise, spidskommen, hvidløg, dijonsennep, salt, peber og citronsaft. Bland kål og gulerødder godt sammen med dressingen og den hakkede persille. Smag til og krydr evt. med ekstra salt, peber, spidskommen eller citronsaft.
- Rør det hakkede oksekød med persille, revet løg, hvidløg, salt, peber og lidt chili. Del kødet i 8-10 stykker og form det til hakkebøffer. Steg hakkebøfferne ca. 3 min. på hver side kort før servering.
- Servér hvidløgshakkebøfferne med coleslaw og kartofler.