Den lækreste cookiekage
En sprød kage med sej midte fyldt med chokoladestykker - ligesom du kender det fra en cookie… Mums! Her er den blot bagt som en kage, der skæres ud inden servering. Nemmere bliver det ikke!
Ingredienser
- 250 g smør
- 4 æg
- 350 g sukker
- 175 g brun farin
- 2 tsk vaniljesukker
- ½ tsk salt
- 250 g hvedemel
- 200 g mørk chokolade, hakket eller i knapper
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
- For at opnå en svampet kage, skal denne dej ikke piskes, men blot røres sammen.
- Smelt smørret, og stil det til side.
- Kom æg, sukker, brun farin, vaniljesukker og salt i en skål, og rør det sammen med en dejskraber.
- Tilsæt mel og smeltet smør og bland.
- Vend chokoladen i dejen, og hæld den i en form på ca. 24x24 cm beklædt med bagepapir.
- Bag kagen i ca. 40 minutter midt i ovnen.
- Lad kagen afkøle, og skær den i passende stykker.
- Tip: Den afkølede kage kan pyntes med et lag chokoladeganache.