Flæskesteg opskrift

Flæskesteg med lynsyltede agurker

Den italienske flæskesteg er krydret med citron, rosmarin og hvidløg, der giver en frisk, aromatisk og mindre tung smag.

7

Ingredienser

  • 1½-2 kg svinekam med svær
  • 1 ubehandlet citron
  • 1 stor håndfuld frisk rosmarin
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk groft salt
  • 1 spsk olivenolie
  • sort peber
  • 1 agurk
  • 1 spsk grov sennep
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 2 tsk sukker
  • salt og sort peber

Sådan laver du flæskesteg

  1. 1. Tænd ovnen på 200 grader. Gå stegen efter og sørg for at sværen er skåret ordentligt igennem. Mellem hver anden stribe svær skæres en lidt dybere fure ned til kødet.
  2. 2. Brug en kartoffelskræller til at skrælle halvdelen af citronen. Hak citronskallen sammen med hvidløg, rosmarin og halvdelen af saltet. Stop krydderblandingen godt ned i de dybe revner i sværen. Dryp med olien og drys med resten af saltet og sort peber.
  3. 3. Sørg for at stegen ligger plant i en bradepande – på den måde får du den sprødeste svær. Steg kamstegen i 1 time og 15 min.
  4. 4. Skræl agurken og skær den i skiver. Bland sennep, eddike og sukker sammen og krydr med lidt salt og peber. Hæld marinaden over agurkerne og servér til stegen.

Tip

Denne steg er rigtig god til gæster – også når det ikke er jul. Det er et forholdsvist billigt stykke kød og svinekødet smager dejligt med rosmarin, hvidløg og citron.