Mindre madspild: Øllebrød med flødeskum og friske bær

Mindre madspild: Øllebrød med flødeskum og friske bær

Øllebrød er smagen af barndom for mange af os, men retten kan varieres i såheftig grad, at den også kan spottes på gourmetrestauranters menukort.Her er den i en klassisk version med flødeskum og med masser af friske bær.

Øllebrød til 4 personer

Total:15 minutter

Ingredienser

  • 300 g rugbrød
  • 2 dl hvidtøl
  • 1,5 dl sødmælk
  • 75 g vand
  • 50 g sukker
  • 1 håndfuld friske bær
  • fløde til flødeskum

Sådan laver du øllebrød

  1. Riv eller skær rugbrødet i grove stykker, og sæt det i blød i hvidtøl natten over.
  2. Kog rugbrødet, vand, mælk og sukker, op i en gryde i 2-3 minutter ved middelvarme, og blend det i blender eller med stavblender til en lidt grov konsistens.
  3. Servér straks med friske bær og blød flødeskum.
  4. VIDEO: Se her, hvordan du laver øllebrød

Bagom opskrifterne med brødrester

Alle opskrifterne er udviklet af bager Thomas Steinmann fra Lagkagehusets Innovationsbageri i Hørsholm, hvor også kokken Jesper Kirketerp og konditor Palle Wiby Sørensen huserer.

kokkene-bag-opskrifterne.jpg

Her eksperimenterer de med nye tiltag til Lagkagehusets sortiment af brød, kager, salater, sandwich og grød.

Lagkagehuset har mere end 300 bagere og konditorer over hele landet, der sørger for friskbagt brød og kager i de knap 100 bagerier og butikker i Danmark.