Mor tester: Skal vi droppe familiens fælles aftensmad?
Ulvetimen kan være slem med to små børn. Journalist Amalie Nebelong kaster sig ud i et forsøg med holdopdelt aftensmad, hvor børn og voksne spiser hver for sig. Læs her, hvordan forsøget går.
Umiddelbart lød det skingrende skørt i mine ører, da ernæringsekspert og forfatter til bogen ’Ren barnemad’, Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, fortalte mig, at vi moderne forældre burde droppe den fælles aftensmad med vores små børn. Hvad!? Det er jo vores familie-helle. Eller er det?
Det seneste stykke tid har min mand og jeg haft en kamp med vores søn på fem år og vores datter på to et halvt. Problemet er, at de stort set aldrig gider spise deres aftensmad. De spiser kun op, når vi serverer spaghetti med kødsovs eller risengrød. Ellers smager de højst på maden – til vores store frustration. Når nu vi har brugt tid på at lave god mad, vil vi så gerne have, at deres små kroppe nyder godt af den, så sætningen ”du SKAL spise lidt” er kommet ud af min mund mere end én gang. Uden andet resultat end en virkelig dårlig stemning ved bordet.
Til gengæld er de smadder sultne omkring klokken fire – halv fem, når de er vel hjemme fra børnehaven og vuggestuen. Den sult plejer jeg at holde lidt hen, for ”hvis de får en masse nu, kan de jo ikke spise noget til aftensmad”.
Jeg er imidlertid galt på den ifølge Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.
Hun henviser til en undersøgelse fra Fødevareinstituttet, der viser, at vi prioriterer fælles aftensmad højt, idet 85 procent af de danske børnefamilier sætter sig ned og spiser fælles aftensmad fem gange om ugen. Men for mange familier er aftensmåltidet forbundet med konflikt, fordi børnene ikke vil spise, ifølge Kirsten Mikkelsen Ravnbøl. Og det mener hun, vi bør lave om på.
– Mange forældre oplever ikke aftensmåltidet som en hyggelig stund, da den ofte er forbundet med børn, der ikke vil spise og frustration udløst heraf. Jeg tror, vi prøver at putte vores børn ind i en voksenmodel, der nogenlunde svarer til, at vi som voksne skulle sætte os ned og spise hakkebøffer med sovs og kartofler klokken ti om aftenen. Det ville vi heller ikke have lyst til, siger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.
Børn er for trætte klokken seks
Annonse
Samvær er vigtigt
Nægter at spise
Opdelt aftensmad
Mor tester
Jeg forsøger i dagene herefter at give mine børn aftensmad omkring klokken fire. Børnene virker mere ivrige efter at komme op til bordet og smage på maden. Men i sidste ende, spiser de ikke mere, end de normalt gør klokken seks.
Annonse
Den tidlige aftensmad betyder, at jeg, straks vi træder ind ad døren, må i køkkenet. Faktisk føler jeg, at jeg konstant befinder mig ved kogepladen og dermed har mindre tid med mine børn. Først skal jeg arrangere aftensmad til ungerne og små to timer efter, skal der laves mad til min mand og jeg og derefter en aftensnack til børnene, der ikke vil spise vores mad.
Den romantiske middag for to ved syvtiden er slet ikke så rosenrød, som jeg havde forestillet mig. Vi må nemlig hukke maden i os for at nå at spise, inden ungerne skal puttes halv otte. Hvis vi venter til kvart i otte, når børnene er blevet lagt, er vi meget sultne og samtidig render vi frem og tilbage mellem børn og køkken, fordi de endnu ikke sover.
Det sværeste er imidlertid det manglende fællesskab om måltidet. Jeg savner, at vi sidder sammen allesammen over maden – om det så bare drejer sig om fem minutter.
Vi har derfor besluttet os for at fortsætte med at give en bid eftermiddagsmad klokken fire, spise fælles aftensmad klokken kvart i seks og så tilbyde børnene havregryn med mælk klokken syv, hvilket jo egentlig er det samme antal måltider som Kirsten Mikkelsen Ravnbøl foreslår – men det føles mindre hektisk på vores måde.
LÆS OGSÅ: Mor tester: Mere appetit til tumling
LÆS OGSÅ: Aftensmad: Guide til en hyggelig familiemiddag
LÆS OGSÅ: Opskrifter: Sund mad med Gwyneth
