Mor tester: Mere appetit til tumling

En lækker flødesovs med grønsager, brune ris og rosastegt svinemørbrad, portionsanrettet i fin (og dyr) keramikskål fra dansk storbykeramiker. Ja, vores yngel mangler ikke noget. Bortset fra lidt appetit. Jeg har sågar tændt stearinlys, for nu skal familien storhygge på sådan en almindelig torsdag aften, mens vi synkronspiser i mindst 30 hyggelige minutter. Og snakker om dagen, der snart er gået. Og sådan.

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg stadig tror på det scenario. Alva på snart to et halvt har på samme måde som supermodellerne altid kunnet nøjes med en skive agurk og lidt vand til frokost. Når hun rigtigt skal skeje ud, snupper hun en halv bolle med smør. Men en glubende appetit har hun aldrig haft, med mindre hun bliver budt på kage eller is. Da lige præcis disse fødevarer ikke figurerer i kostpyramiden, er den slags udskejelser hensat til særlige begivenheder.

LÆS OGSÅ: En familie tester: Hjælp os til sundere madvaner

I stedet kræser vi for aftensmåltidet. I hvert fald denne aften, men det preller af på Alva, som stikker gaflen i skålen, kører lidt rundt med en gulerod i flødesovsen, tager en bid og efter ti sekunder siger: ‘Færdig!’ Så kravler hun ned. ‘Ej, Alva, du har jo ikke spist noget!’ siger hendes far. Det er ham, der har lavet maden. En times anstrengelser i køkkenet har formået at fastholde barnets interesse i ganske få sekunder. Og han er altså rigtig god til at lave mad, vil jeg indskyde!

Jeg trækker på skuldrene og lader hende gå, for er det ikke noget med, at man helst ikke må tvinge børn til at spise?

Spiser i spotlys

– Børn har en fin fornemmelse for, hvornår de er sultne og mætte. Det er vigtigt at respektere, når de udtrykker, at de er færdige, fastslår ernæringsekspert og coach Marie Steenberger.

– Du ville heller ikke sige ‘nej, det tror jeg ikke på’, hvis din mand ikke kunne spise mere.

Det ville jeg selvfølgelig ikke, nej. Men en enkelt bid kan da ikke udgøre et helt måltid, tænker jeg nu alligevel.

– Det er vigtigt at skabe fri og god stemning ved bordet, så det ikke føles som en tvang at spise. Det er et problem, når du sætter for meget fokus på, om barnet spiser for lidt, for meget eller pænt nok, forklarer Marie Steenberger.

– Middagsbordet skal ikke være en krigszone, hvor vi forældre vil vise, hvem der bestemmer. Det komplicerer måltidet for barnet, og i værste fald bliver det mæt bare ved tanken om mad.

Det kan jeg egentlig godt sætte mig ind i. Jeg ryster faktisk altid på hovedet, når mine veninder bekymrer sig om deres børns appetit. Ja, det er altid nemt at pege fingre ad andre.

– Lad også være med at stirre på dit barn og give det overdreven opmærksomhed. Det virker ret intimiderende. Forestil dig, at alle ved bordet kiggede på dig, når du spiste, siger Marie Steenberger.

LÆS OGSÅ: Opskrifter: 5 sunde aftenfavoritter

Av for den. Alva er placeret for enden af bordet ved hvert eneste måltid. Hun kunne lige så godt sidde på en teaterscene badet i spotlys, for somme tider klapper vi også begejstret i hænderne og jubler højlydt, som havde hun vundet en Oscar for sin præstation – og hun har sådan set bare spist sine ris. Kigger jeg overhovedet på barnets far, når vi spiser? Det tror jeg faktisk ikke. Jeg synker en ekstra gang. Og beslutter mig for at skrue ned for jubelidioti og stirrekonkurrence.

Det virker. Til morgenmad spiser hun næsten al sin havregrød, mens jeg småsnakker med farmand og griner sammen med Alva, fordi jeg taber et stykke banan på gulvet. ‘Fra nu af begynder hun at spise som en sulten bjørn efter sit vinterhi’ tænker jeg opstemt. Og tror faktisk på det helt frem til næste aftensmåltid.

Skyld med skyld på

Lidt er også godt

– Nogle børn spiser bare mindre end andre. Nogle dage ryger der ikke så meget ned, andre dage spiser de lidt ekstra. Barnet skal nok sørge for selv at tilpasse det, så længe der bliver serveret et varieret udbud af mad hen over ugen, lover Marie Steenberger.

Alva griber ud efter sin bamse, som spiser med fra stolen ved siden af. Hendes mave rammer tallerknen, og den ender på gulvet. ‘Hov, min mave vælter’ siger hun. Det er rigtigt. Hendes dunk af en mave har skubbet madrester og massevis af krummer ud over køkkengulvet.

Et stykke spegepølse har sat sig fast lige over navlen. Jeg griner højt. Egentlig mest af mig selv og mine bekymringer, for nu jeg kigger efter, ser jeg, at hun har samme kropsform som en midaldrende livsnyder – tynde ben og en livvidde, der matcher prinsgemalens. Selv en lille dobbelthage kommer til syne, da hun kigger ned og betragter sin strittende, melonformede vom.

LÆS OGSÅ: Madvaner: Derfor er dit barn kræsent

Det kan godt være, hun spiser som Kate Moss, men hun lider tydeligvis ingen nød. Skal jeg så bekymre mig? Bliver hun småbuttet som teenager? Nej, nu stopper jeg. Hun er jo, præcis som hun skal være. Selv om hun lugter lige lovlig fælt af salami.

LÆS OGSÅ: 9 grunde til at tage dit barn med i køkkenet

LÆS OGSÅ: Mor tester: Skal vi droppe familiens fælles aftensmad

LÆS OGSÅ: Mad i en fart: 3 nemme opskrifter på morgenmad